Børneopsparing – Sådan kickstarter du dit barns voksentilværelse

En børneopsparing kan gøre en stor forskel for dit barns økonomi senere i livet. Den kan betyde, at dit barn ikke skal tage et dyrt banklån, når han eller hun skal betale indskud i den første lejlighed. Den kan også gøre en forskel på, hvorvidt dit barn får råd til at tage kørekort, købe en computer til studier, tage et år på udveksling i USA eller noget helt fjerde.

Det er svært at forudsige, hvordan fremtiden ser ud 18 år efter dit barn er født. Måske der til den tid ikke længere SU, eller måske ønsker dit barn at tage en selvbetalt uddannelse i stedet. En ting er dog sikker. En børneopsparing kan give dit barn flere muligheder i livet.

Vil du oprette en børneopsparing til dit barn, står du over for et vigtigt valg:

Hvor tidligt skal du starte børneopsparingen, og skal du investere pengene eller blot lade dem stå på en opsparingskonto og trække renter?

Går du tidligt i gang og investerer pengene, vil opsparingen med stor sandsynlighed være betydeligt større, når den skal udbetales, end hvis du lod den stå passivt på en bankkonto. Lader du blot pengene stå, vil inflation typisk spise op imod 25 % af dit barns børneopsparing over de næste 18 år.

Hvad er en børneopsparing?

Børneopsparingen er en speciel opsparingskonto, der har barnet som ejer. Kontoen skal oprettes inden dit barn fylder 14 år, og de penge, der indsættes på opsparingen, er bundet i mindst 7 år. Der må indsættes maximalt 6.000 kr. om året og op til 72.000 kr. i alt, til gengæld er afkastet skattefrit. Der må kun oprettes én børneopsparing per barn, men ikke kun barnets forældre må indskyde penge på kontoen. Bedsteforældre og andre har også ret til at bidrage med indbetalinger. Er økonomien stram, kan du således gå sammen med andre i familien om at sikre barnet gennem en opsparing. Typisk vil især barnets bedsteforældre gerne bidrage med små eller større beløb til barnets opsparing.

Afkastet på børneopsparingen kan komme to steder fra. Enten fra bankrenter, der ofte er ofte en del højere end på almindelige bankkonti, eller gennem investering i værdipapirer. Du kan nemlig vælge at tilknytte et værdidepot og investere opsparingen i aktier eller obligationer.

Det skattefri afkast gør en børneopsparing yderst attraktiv. Hvis du lægger lidt omtanke i opsparingen, kan du derfor med held og flid hjælpe dit barn til en god start på voksenlivet med en ganske pæn opsparing.

Regler for børneopsparing

I 2018 blev reglerne for den samlede beløbsgrænse og den årlige indbetaling ændret markant. Derfor er det en god ide at tjekke reglerne igennem, inden du starter en børneopsparing for dit barn:

Lad os starte med at dykke lidt ned i reglerne for den traditionelle børneopsparing, som sidst blev opdateret i 2018 med nye grænser for indbetalingen.

Hvis du vil oprette en officiel børneopsparing, skal kontoen oprettes, inden dit barn fylder 14 år, og der skal ved oprettelse fastsættes en bindingsperiode som tidligst kan udløbe når barnet fylder 18 år, og senest når barnet fylder 21. Forlængelse af bindingsperioden kan aftales inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode. Det kræver dog, at perioden forlænges, så den nye bindingsperiode stadig er mindst 7 år. Bindingsperioden kan ikke forkortes.

Der må indsættes maximalt 6.000 kr. om året på kontoen og op til 72.000 kr. i alt. Indskud på kontoen er ikke fradragsberettiget, til gengæld er renter og afkast på investeringer skattefrit.

Der må kun oprettes én børneopsparing per barn og den kan oprettes af forældre, bedsteforældre og oldeforældre, ligesom det er dem, der må indsætte penge på kontoen. Kontoen kan godt flyttes over i en anden bank, men i det tilfælde må den bank, hvor kontoen blev oprettet, opkræve et gebyr, og den person, der oprettede kontoen, skal godkende en flytning.

Det kræver en dansk banklicens at oprette børneopsparingskonti. Derfor vil du på nuværende tidspunkt ikke kunne benytte en online børsmægler som DEGIRO eller Saxo Bank, der tilbyder bedre kurtager end de traditionelle banker.

Afkastet på børneopsparingen kan komme to steder fra. Enten fra bankrenter eller fra afkastet af investeringer, hvor det alt efter banken kan være muligt at investere gennem et depot. Nogle banker tillader kun at investere i 1-3 af bankens egne fonde, mens andre lader dig investere i mange forskellige fonde, enkeltaktier eller obligationer.

Incitamentet for at benytte denne ordning er det skattefrie afkast, men hvis investeringsmulighederne betyder, at afkastet er lavere end ved investering for frie midler, er det begrænset, hvor meget du og dit barn kan få ud af denne fordel.

  • Hvert barn må kun have én børneopsparingskonto. Oprettes der ved en fejl flere, er den sidste opsparing ikke skattefri.
  • Både forældre og bedsteforældre kan oprette en børneopsparing til barnet, ligesom de gerne må indsætte penge på den samme konto.
  • Der må maximalt indbetales 6.000 kr. om året og højst 72.000 kr. i alt over hele opsparingsperioden.
  • Indbetalingerne er ikke fradragsberettigede.
  • Kontoen skal oprettes inden barnet fyldet 14 år, og den skal udløbe, mens barnet er mellem 14 og 21 år.
  • Kontoen skal være bundet i mindst 7 år, så opretter du den lige inden barnet fylder 14 år, kan den ikke udbetales, før barnet fylder 21 år.
  • Kontoen ejes af barnet.
  • Renter og afkast, der tilskrives kontoen i bindingsperioden, er skattefri og skal ikke angives på en årsopgørelse.
  • Forlængelse af bindingsperioden kan aftales inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode. Det kræver dog, at perioden forlænges, så den nye bindingsperiode stadig er mindst 7 år.
  • Opsparingen kan frit flyttes til en anden bank, dog kan det koste et gebyr. Den person, der har oprettet kontoen, skal samtidig sige god for at flytte kontoen.
  • Det er muligt at investere hele eller dele af opsparingen i værdipapirer. For at investere dem skal der tilknyttes et aktiedepot til kontoen.

Børneopsparingerne er under pres

Inden finanskrisen i 2008 tilbød bankerne op til 10% i rente på en børneopsparingskonto. Dengang var det både sikkert og fornuftigt at lade børneopsparingen stå i banken. Desværre er det sikre og fornuftige afkast på en børneopsparingskonto i dag forsvundet og erstattet af et sikkert tab. Mange banker giver nemlig 0% i dag på en børneopsparingskonto, og det betyder reelt at børneopsparingen står og taber penge til inflationen, hvis den står ”sikkert” på en bankkonto.
Tal fra Nationalbanken viser, at mere end 70% af midlerne på danske børneopsparinger står som kontantbeløb og altså ikke er investeret. Det betyder helt konkret, at mere end 10 milliarder kr., som danske forældre i dag sparer op til deres børn i skrivende stund, nu langsomt står og bliver mindre værd.

De 6.000 kr., du måske indsatte på en børneopsparing, da dit barn blev født, kan altså risikere kun at være 5400 kr. værd når barnet fylder 21. Det er 10%, der ryger af værdien, fordi den ”sikre” opsparing ikke længere er så sikker endda. Det skyldes simpelthen, at inflationen gradvist gør alting dyrere år for år, mens opsparingen forbliver samme beløb, når den står til 0% i rente.

Hvad skal du så gøre? Der er ingen let løsning, da et højere afkast kræver, at du som forælder er villig til at tage en højere risiko og investere børneopsparingen i aktier eller obligationer. Den gode nyhed er, at du har en lang tidshorisont, der til en vis grad kan udbedre risikoen. En børneopsparing kan stå og samle skattefrit afkast i op til 21 år efter barnet er født, og med en så lang tidshorisont er der gode muligheder for at få opsparingen til at vokse.

Bankernes tilbud til investering af børneopsparingen er dog i bedste fald sparsomme. Flere banker tilbyder kun, at du kan placere pengene i puljeordninger, som banken så selv styrer. Disse ordninger har ofte høje årlige omkostninger. Selv hvis du er så heldig, at du kan tilknytte et aktiedepot til børneopsparingen, er det stadig ikke sikkert, at du kan få netop de investeringsmuligheder, du søger. Her kan banken nemlig igen begrænse udvalget.

Da loven for børneopsparinger blev opdateret i 2018 og beløbsgrænsen blev sat op, var det for at give større incitament til at forældre benytter ordningen, men så længe det er besværligt at investere børneopsparingen, så er incitamentet med skattefrit afkast ligegyldigt.
Selvom du ikke længere har fordel af at sætte barnets opsparing ind på den traditionelle børneopsparingskonto i banken, er der heldigvis andre muligheder til rådighed.

Børneopsparing uden begrænsninger

Med den traditionelle under pres er spørgsmålet naturligvis, hvad der ellers findes af muligheder. Her vil jeg som det første vil jeg ikke 100% afskrive den almindelige børneopsparing som mulighed. Det kan være, at renten stiger igen, at du kan finde en bank, der faktisk tilbyder et ordentligt investeringsprodukt, eller der kan komme nye løsninger på markedet.

Ud over den traditionelle børneopsparing er der to andre muligheder, som jeg vil gennemgå her i kapitlet. Den første er at give dit barn pengene som en gave. Herefter kan du investere pengene som frie midler. Den anden mulighed er at indbetale pengene på en pensionsopsparing til dit barn.

Det er tre forskellige muligheder, hvor forskellen især er udbetalingstidspunktet og dermed også formålet med opsparingen. Hvis vi vender tilbage til grafen i starten af kapitlet, så er formålet faktisk det samme, nemlig at give barnet en bedre økonomi i starten af voksenlivet. Om det løses bedst ved at barnet skal indbetale mindre til pension, at det får pengene som frie midler eller en kombination af de to, vil jeg fortælle mere om, når jeg har gennemgået de forskellige muligheder.

Begynd tidligt og få mest ud af opsparingen

Børneopsparingen skal sikre barnet en solid økonomisk start på livet. Hvis du har råd til det, kan du med fordel indsætte det maksimale beløb på børneopsparingen i løbet af barnets første 12 leveår. Det betyder, at pengene får længere tid til at stå og trække renter. Der er nemlig stor forskel på, om opsparingen bliver indbetalt over 12 eller 20 år.

For at illustrere dette har jeg lavet 2 tabeller. I begge eksempler indbetaler forældrene det maximale beløb på 72.000 kr. I første tabel bliver der indbetalt det højeste tilladte beløb hvert år, indtil grænsen på 72.000 kr. er nået, når barnet fylder 12 år. Derefter står opsparingen og trækker renter, indtil barnet fylder 21 år. I den anden tabel betales der til børneopsparing over 20 år, før de samlende indbetalinger når op på 72.000 kr. Denne opsparing udbetales også, når barnet bliver 21, men den samlede opsparing har haft langt kortere tid til at trække renter.

Eksempel 1 – Du indsætter 72.000 kr. over 12 år

RENTE/AFKASTINDSKUD I ALTRENTE/AFKASTTOTAL
(INDSKUD + RENTE)
Rente/afkast 1,0%72.000 kr.11.224 kr.83.224 kr.
Rente/afkast 2,0%72.000 kr.24.172 kr.96.172 kr.
Rente/afkast 3,0%72.000 kr.39.104 kr.111.104 kr.
Rente/afkast 4,0%72.000 kr.56.318 kr.128.318 kr.
Rente/afkast 5,0%72.000 kr.76.156 kr.148.156 kr.
Rente/afkast 6,0%72.000 kr.99.008 kr.171.008 kr.
Der indsættes 6.000 kr. hvert år indtil maksimum på 72.000 kr. er nået. Opsparingen løber i 21 år.

Eksempel 2 – Du indsætter 72.000 kr. over 20 år

RENTESATSER/AFKASTINDSKUD I ALTRENTE/AFKASTTOTAL
(INDSKUD + RENTE)
Rente/afkast 1,0%72.000 kr.8.061 kr.80.061 kr.
Rente/afkast 2,0%72.000 kr.17.219 kr.89.219 kr.
Rente/afkast 3,0%72.000 kr.27.634 kr.99.634 kr.
Rente/afkast 4,0%72.000 kr.39.489 kr.111.489 kr.
Rente/afkast 5,0%72.000 kr.52.988 kr.124.988 kr.
Rente/afkast 6,0%72.000 kr.68.373 kr.140.373kr.
Her indsættes 3.600 kr. årligt, indtil maksimum på 72.000 kr. er nået. Opsparingen løber i 21 år.

Inflation

Inflation er sjældent noget, man taler om, men når det kommer til en opsparing over 18 eller 21 år, gør det en stor forskel. Så lad os lige bruge et øjeblik på at opklare, hvad begrebet egentlig betyder, og hvilken rolle det spiller for børneopsparingen.

Inflation handler om, at penge bliver mindre værd år efter år. Det er årsagen til, at en is f.eks. ikke længere koster 50 øre ligesom for 40 år siden. Over en kortere periode er det ikke noget som folk lægger mærke til, men satte du 72.000 kr. ind på en konto for 21 år siden, er de faktisk kun 50.000 kr. værd i dag! Når dine børn om mange år skal tage et kørekort, betale indskud til en lejlighed eller måske udbetaling til et hus eller en bil, så er priserne altså steget betydeligt.

Står pengene derfor bare på en konto, bliver de mindre og mindre værd for hvert år der går. I Danmark har inflationen historisk set lagt ca. 1 % om året oven i priserne de sidste mange år. Den rente, de fleste pengeinstitutter giver på børneopsparingskonti, er faktisk kun lige nok til at modvirke inflationen, derfor får du ikke ret meget ud af blot at lade pengene stå på en opsparingskonto.

Når du starter en børneopsparing til dit barn, har du to muligheder. Du kan sætte dem ind på en børneopsparingskonto i en bank, som tilbyder en rente der i det mindste modvirker inflationen. Du kan også vælge at investere pengene. Den sidste mulighed er lidt mere risikofyldt, men chancen for, at opsparingen vokser, er større end hvis du lader dig nøje med bankens rente.

Udbetaling som 18 eller 21 årig?

Min anbefaling er at oprette børneopsparingen allerede når dit barn bliver født. Når barnet så fylder 11-12 år, skal du tage stilling til, om pengene skal udbetales, når barnet fylder 18 eller 21 år. Som du kunne se i tabellerne oven over, gør det virkelig en forskel, om opsparingen får et par år mere til at samle renter. Derfor bør du overveje, om pengene med fordel kan stå bare 3 år mere, eller om barnet sandsynligvis får brug for dem, allerede når det fylder 18. Det kan være til kørekort, lejlighed eller uddannelse. Det er svært at forudsige 7-10 år ud i fremtiden, men det er alligevel en vigtig beslutning, du tager på dit barns vegne.

Har du indbetalt det fulde beløb i løbet af de første 12 år af barnets levetid (500 kr. om måneden) og har du investeret pengene til en rente på 5 %, vil de 3 år fra 18 til 21 betyde 20.000 kr. mere til barnet.

Hvis du har mulighed for det og ikke regner med, at dit barn får brug for pengene allerede når det fylder 18, får dit barn således mere ud af sin opsparing, hvis du lader pengene stå i 3 år længere.

Investering af børneopsparingen

Lige nu er renten på børneopsparing utrolig lav, så fordelen ved at lade pengene stå på en konto og passivt trække renter er nærmest ikke-eksisterende. Derfor kan du overveje at investere dele eller hele opsparingen. Her har du udsigt til et højere afkast på barnets opsparing, men også en højere risiko.

Måske har du allerede læst mine tidligere artikler om aktieinvestering, men ved børneopsparingen er der 3 forhold, du skal tage højde for, i modsætning til investering for frie midler:

– Du har en dato for, hvornår opsparingen udbetales, og bør tilpasse din risikovillighed efter den.
– Du kan ikke frit vælge en handelsplatform, men er tvunget til at handle gennem den bank, hvor opsparingen er placeret.
– Obligationer giver et højere afkast end renterne og er tæt på at være lige så sikre. De er et godt alternativ, hvis du ikke vil have en alt for høj risiko.

Aktier er de værdipapirer, du kan tjene mest på, men du løber en større risiko, hvis du udelukkende investerer i aktier. Jeg kender flere, der havde investeret børneopsparingen 100 % i aktier og som tabte 50 % eller mere under finanskrisen. Det er måske ikke et problem, hvis barnet kun er 2 år, når der sker en nedgang i aktiekursen. Men er barnet 20 år og står for at skulle bruge opsparingen kort tid efter, kan det have store konsekvenser.

Det handler derfor om at vælge din risikovillighed fra start og løbende justere som risikovilligheden ændrer sig, når du kommer tættere på datoen for udbetaling.

Rentesatser på børneopsparing

Den sikreste måde at skabe et afkast på børneopsparingen er gennem den rente, du kan få hos banken. Renten kan skifte over tid, men lige nu er den historisk lav, og flere banker tilbyder kun 0 % i rente. De skal nemlig betale for at have pengene stående, da den rigtige rente er negativ.

Der er dog stadig banker, der tilbyder renter på børneopsparingen, som f.eks. Basisbank, hvor du kan få 1,5 % i rente. Det giver dig faktisk en rente, der er lidt højere end den gennemsnitlige inflation fra de sidste 21 år. Holder både renten og inflationen sig i ro, vil 1,5 % faktisk give et lille afkast, der med renters rente langsomt forøger opsparingen.

Fordel: Høj sikkerhed.
Ulempe: Lavt afkast sammenlignet med det gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet.
Afkast: 0-2 % om året. Forbrugerrådet Tænk har lavet en oversigt over renten hos de forskellige banker her.

Investering i obligationer

Obligationer er gældsbreve, der udskrives af stater, virksomheder eller realkreditinstitutter. Du investerer reelt i stats- og realkreditobligationer, som historisk set meget sjældent har haft problemer med tilbagebetaling. Det sidste eksempel på en stat, der er gået konkurs, er Argentina i 2001, men det hører til sjældenhederne.

Obligationer har en udløbsdato for, hvornår det lånte beløb tilbagebetales (renterne kommer løbende), men indtil da kan obligationer handles frit. De har dog en intern kurs, hvilket kan betyde, at en 2 % dansk statsobligation til en værdi af 100.000 kr. godt kan handles for mere eller mindre i løbet af perioden, indtil den udløber. Det afhænger af, hvordan resten af markedet har udviklet sig, siden obligationen blev optaget. Du kan med fordel købe obligationer, der udløber samme år eller lidt før børneopsparingen udløber, hvis du vil slippe for denne risiko.

Vil du investere i obligationer, skal du tale med den bank, du har opsparingen hos.

Fordel: Du kender på forhånd afkastet ved obligationer, der historisk set er højere end renterne i banken. Vælg de mest sikre stats- og realkreditobligationer og du vil have en meget lav risiko.
Ulemper: Det kræver mere arbejde at handle obligationer end bare at få renter. Før du kan købe obligationer, skal du også have lidt penge stående på kontoen, typisk 15.000 kr., før banken vil handle obligationer for dig.
Afkast: 0,5-3 % om året.

Investering i aktier

Ved investering i aktier køber du reelt andele i firmaer. Her er risikoen større end ved renter i banken eller obligationer, men det gennemsnitlige afkast er også højere. For at kunne risikovurdere aktier, er du nødt til at sætte dig nærmere ind i området. Jeg har skrevet en artikel om aktier for begyndere her som vil give dig et godt indblik i, hvad der kræves for at gå i gang.

Med lidt baggrundsviden kan du dog udvælge 1-3 indexforeninger og lade investeringen køre lidt af sig selv. Husk dog hvert år at investere afkastet og de nye penge du indsætter, så afkastet kan vokse med renters rente.

Fordele: Et gennemsnitligt højere afkast end ved bankrenter og obligationer.
Ulemper: Investering i aktier er det mest tidskrævende og giver den største risiko blandt de 3 opsparingsmuligheder. Sandsynligheden for, at en virksomheds aktiekurs falder, er langt større end risikoen for, at en stat går konkurs.
Afkast: Historisk set 5-8 % om året – dog med risiko for store udsving.

Børneopsparing for frie midler

En opsparing for frie midler er helt simpelt en ganske almindelig bankkonto i barnets navn. Det kan enten være i banken eller hos en af de kendte børsmæglere.

På den måde kan du frit tilknytte et aktiedepot til barnets konto med mulighed for at investere i langt flere produkter, men her skal der nu betales skat af afkastet. Hvad mange ikke ved er, at barnet vil have et forholdsvist stor fradrag på sit frikort – et beløb, der sjældent benyttes før barnet når op over de 18 år og kan begynde at få SU. Kan du samtidig investere i noget, der beskattes som kapitalindkomst, kan det udnyttes til også at give skattefrit afkast.

Der er dog først nogle regler for pengegaver til barnet, som vi skal se på, men når du først har styr på dem, er denne mulighed et godt alternativ til den klassiske børneopsparing, både hvis du vil indbetale mere end det er muligt på børneopsparingen, eller hvis du har begrænsede investeringsmuligheder.

Gaveregler

Reglerne for hvem der må give penge til børn, uden at der skal betales skat af beløbet, er desværre ikke så lempelige, som man ofte tror.
Faktisk er det kun forældre og bedsteforældre, der kan give pengegaver uden ekstra beskatning og altså ikke søskende, tanter og onkler eller lignende.

Gavereglerne træder i kraft, så snart det ikke er sædvanlige lejlighedsgaver som julegaver, fødselsdagsgaver og konfirmationsgaver, og disse regler følger bo- og gaveafgiftsloven fra 1995. Den gælder altså både for indbetalinger på børneopsparingen, lommepenge, arveforskud, pensionsopsparing med mere. Reglerne gælder også, hvis de sædvanlige lejlighedsgaver er af en unormalt høj værdi, som hvis du for eksempel giver din nevø eller niece en ny Macbook til 6.000 kr. I det tilfælde vil gaven være skattepligtig.

Der var i 2018 et bundfradrag på henholdsvis 64.300 kr. for gaver til børn/børnebørn og 22.500 kr. for svigerbørn. Det betyder, at hver forælder og bedsteforælder maksimalt må give barnet 64.300 kr. om året uden at der skal betales skat af beløbet.

De tre afgiftssatser du skal kende til, finder du herunder, alle tal er for 2018 og opdateres hvert år. Du skal derfor selv huske at tjekker satserne løbende.

Gaver imellem børn, forældre og bedsteforældre:

Her gælder bundfradraget på 64.300 kr. (2018) hvorefter der er en gaveafgift på 15%.

Følgende personer er omfattet:

  • Dine børn, stedbørn, børnebørn, adoptivbørn og deres børn.
  • Enken eller enkemanden efter et af dine børn medmindre vedkommende gifter sig på ny.
  • Plejebørn (her gælder specielle regler for, hvor længe de skal have boet hos dig, læs derfor op på reglerne, hvis dette er aktuelt).
  • Personer du har boet sammen med i minimum de sidste 2 år. Det mest almindelige er samlevere, men det kunne også være søskende.
  • Dine forældre eller adoptivforældre.
  • Bedsteforældre
  • Stedforældre (pap/bonusforældre)

Gaver til svigerbørn

Her gælder bundfradraget på 22.500 kr. (2018) hvorefter der er en gaveafgift på 15%.

Følgende personer er omfattet:

  • Svigerbørn
  • Stedbørns ægtefæller

Gaver til andre

For alle der ikke er nævnt herover, skal modtageren betale personlig indkomstskat og kirkeskat af gaven.

Skatteregler

Med pengene overført til barnet handler det om at se på skatteregler og investeringsmuligheder. Forskellige investeringsmuligheder udløser forskellige skatteregler for barnet.

Her er de tre relevante skatteregler:

  • Beskatning efter reglerne om aktieindkomst, hvor de første 52.900 kr. i afkast beskattes med 27% og derefter 42% (2018)
  • Beskatning som kapitalindkomst, hvor de første 34.500 kr. + 2.000 kr. (barnets personfradrag + bagatelgrænse) i afkast beskattes med 0%. Er afkastet højere end dette fradrag beskattes alt over de 34.500 kr. med 37-42%.
  • Beskatning efter reglerne om aktiesparerordningen, hvor der betales 17% i skat.

Hvis pengene kommer fra forældre, stedforældre eller plejeforældre, er det forældrene, der beskattes af afkastet indtil udgangen af det år, hvor barnet fylder 18 år.

Fortjeneste eller tab ved salg af investeringsbeviser og aktier beskattes dog stadig hos barnet. Denne regel gælder ikke ved investering gennem børneopsparing eller pensionsordning.

Det er derfor mest fordelagtigt, hvis indbetalingerne til investering for frie midler indbetales af bedsteforældre.

Aldersopsparing til børn

Pensionsordning er nok ikke det første, du tænker over, når du får et barn, men her kan det betale sig at tænke nærmere over effekten af renters rente, når det gælder en periode på 70 år i stedet for 18-21 år.

Hvis du for eksempel opretter en aldersopsparing til barnet og indbetaler på 5.200 kr. hvert år (grænsen i 2020) indtil barnet fylder 20 år, og pengene investeres til et afkast på blot 4%, vil der stå over 1 million kr. på kontoen, når barnet fylder 67 år. Det er et pænt startbeløb, der kan hjælpe med til at sikre dit barn en god alderdom.

Da barnet ikke har noget at bruge fradraget for indbetaling på ratepension eller livrente til, giver det bedre mening at indbetale pengene på en aldersopsparing.

Vælg den rette børneopsparingsform

Selvom du nu kender til de forskellige muligheder, er det ikke sikkert at valget føles klart. Her vil jeg anbefale dig, at du starter med at tale med din egen bank for at høre, hvilke investeringsmuligheder de har for børneopsparing. Du kan eventuelt også få barnets bedsteforældre til at forhøre sig hos deres bank. Efter den dialog bliver det ofte klart om den klassiske børneopsparing er den rette mulighed eller ej.

Derefter skal du/I tage stilling til, hvem der skal oprette en opsparingskonto til barnet, hvem der skal indbetale pengene, hvor meget I hver især gerne vil indbetale og ikke mindst hvornår du/I ønsker, at barnet får pengene.

Det er mange spørgsmål, og selvom bedsteforældrene ofte gerne vil være medbestemmende, er det dig som barnets forælder, der skal tage det endelige valg. Jeg har derfor lavet en lille oversigt, som tager udgangspunkt i det skattemæssige del i forhold til, hvem der indbetaler pengene. Den øverste mulighed er den bedste, og den nederste er den dårligste.

Indbetaling fra forældre:

  • Børneopsparing
  • Aldersopsparing
  • Frie midler med investering gennem en aktiesparekonto
  • Frie midler med investering i et aktiv, der beskattes efter reglerne om kapitalindkomst, indtil afkastet når fradraget
  • Frie midler med investering i et aktiv, der beskattes efter reglerne om aktieindkomst

Indbetaling fra bedsteforældre:

  • Frie midler med investering i et aktiv, der beskattes efter reglerne om kapitalindkomst, indtil afkastet når fradraget
  • Frie midler med investering gennem en aktiesparekonto
  • Frie midler med investering i et aktiv, der beskattes efter reglerne om aktieindkomst
  • Børneopsparing
  • Aldersopsparing

Ser vi på de faktorer, der har betydning for afkastet på børneopsparingen, er tid en vigtig faktor. Selvom de første år med børn kan være dyre, er det også her, dit barn får mest ud af renters rente-effekten. De penge, du indbetaler i de første år, er dem der har tid til at give det største afkast. Er du ikke kommet tidligt i gang, så husk at en børneopsparing, stor som lille, vil hjælpe barnet på vej og stadig er en oplagt mulighed for at lære barnet om investering og penge.

Fremtidens børneopsparing

Børneopsparinger er med deres lange tidshorisont ideel ift. at investere. Desværre er kun ca. 4 ud af de over 14 milliarder der står på børneopsparingskontoer investeret. Pengene står i gennemsnit til en rente på 0,7% hvilket er mindre end inflationen.

Det danske startup Tobi.dk har sat sig for at ændre det tal ved at gøre det let og bekvemt at overskue og investere ens børne opsparing. De arbejder på at oprette en konto hvor både børneopsparing, pengegaver og arveforskud kan blive indsat og derfra kan de let blive investeret.

Hele processen styres igennem et website eller deres app og både forældre og bedsteforældre kan indsætte penge. De ønsker ikke at slå markedet, men arbejder på at sætte børnenes opsparing i et index produkt med en fordelingsnøgle alt efter risikovillighed og hvor længe der er til udbetaling. Tobi har valgt et koncept hvor der ikke er noget loft på indbetalingerne, sætter i således mere end de penge ind i må på børneopsparingen vil der blot blive oprettet en almindelig opsparing til barnet.

Lyder det som noget for jer? Så skriv jer op på deres venteliste og få besked så snart de går i luften. Husk at man altid let kan flytte en børneopsparing selvom den er oprettet i en anden bank.

YouTube video

Børneopsparingen er ikke altid nok

Selvom 50.000 kr. eller mere kan godt virke som mange penge for et ungt menneske, er det måske ikke nok i forhold til de udgifter, dit barn står over for i sine første år af voksenlivet. Det er dyrt at etablere sig med bolig, når man skal flytte hjemmefra, og er der også brug for kørekort eller bærbar til studiet, ryger børneopsparingen hurtigt. For mange unge vil den bedste økonomiske hjælp derfor være at en opsparing, der er stor nok til at dække indskuddet til en bolig, så de har et sted at bo.

Vælger du at maksimere børneopsparingen ved at binde kontoen frem til barnets 21 års fødselsdag, så vær opmærksom på, at dit barn måske får behov for midler inden da til at dække f.eks. kørekort, studiestart, indskud til lejlighed eller udlandsophold. Har du mulighed for det rent økonomisk, kan du med fordel indbetale et ekstra beløb på en fri konto til barnet ved siden af børneopsparingen, så er der lidt mere økonomisk hjælp til barnet i de første år af voksenlivet.

Hvis du løbende sætter lidt penge ind på en konto hver måned, bliver beløbet pludseligt mere overskueligt, og investerer du den ekstra opsparing, kan det hurtigt løbe op. På den måde kan du sikre dit barn økonomisk og give ham eller hende en solid og sikker start på voksenlivet.

Ofte Stillede Spørgsmål


Læs mere fra samme kategori

Hans Hansens profilbillede

Om Hans Hansen

Freelanceskribent på Mininvestering, hvor jeg skriver om aktier og kryptovalutaer. Har tidligere arbejdet som freelance journalist. Bor i dag i LA hvor jeg jagter drømmen som iværksætter.

Læserinteraktioner

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Feltet er påkrævet.

Feltet er påkrævet.

Se nyeste kommentarer

  1. Maria skriver

    Hej. Fin og informativ artikel. Jeg har dog et spørgsmål. Hvis jeg investerer i Etf’er på den traditionelle børneopsparingskonto hos min bank, fra depot, hvad skal jeg så være opmærksom på? Fordele, ulemper? Jeg har søgt og søgt, men kan ikke finde noget om det…

    Mvh.

    Maria

    • Jonas Hansen skriver

      Hej Maria

      Jeg er faktisk ikke så opdateret på børneopsparingen, da det er meget længe siden, at jeg undersøgte det. Har du snakket med din investeringsrådgiver i banken? Når du alligevel investerer den vej i gennem, så kan du da ligeså godt spørge dem.

  2. peter arvad skriver

    Hvem kan regne ud for mig?
    Jeg vil give mit barnebarn 6.000 kr. om året i 12 år.
    investere dem i indekser/Eft’er.
    Saxobank: Aktiesparkonto (1 indbetaling pr. år)
    Nordnet: Månedsopsparing (1 indbetaling pr. år)
    Den nye TOBI: (1 indbetaling pr. år)

  3. Thomas skriver

    Hej, vi har oprettet en klassisk børneopsparing i vores bank til vores børn. Nu er spørgsmålet om man også må oprette en aktiekonto i Nordnet f.eks. som supplement til børneopsparingen? Jeg syntes ikke det fremgår nogle steder om man må lave begge dele?
    Mvh Thomas

Dette websted bruger cookies til at forbedre og tilpasse din brugeroplevelse. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close