{"id":21496,"date":"2019-08-06T13:05:30","date_gmt":"2019-08-06T11:05:30","guid":{"rendered":"https:\/\/mininvestering.com\/?p=21496"},"modified":"2022-08-11T12:55:00","modified_gmt":"2022-08-11T12:55:00","slug":"obligationer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/mininvestering.com\/obligationer\/","title":{"rendered":"Obligationer for begyndere (2024)"},"content":{"rendered":"\n
<\/div>
\n
<\/div>
\n
<\/div>
\n

Obligationer er det 2. mest popul\u00e6re investeringsprodukt p\u00e5 b\u00f8rsen.<\/p>\n\n\n\n

Hvor aktier generelt giver b\u00e5de h\u00f8j risiko og mulighed for h\u00f8jt afkast, er obligationer generelt lig med lav risiko og lavt afkast.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er obligationer en del af en investeringsportef\u00f8lje som modv\u00e6gt til aktier. P\u00e5 den m\u00e5de mindsker du din risiko.<\/p>\n\n\n\n

Dette koncept ser du, n\u00e5r du kigger p\u00e5 pension eller investeringsforeninger, hvor puljerne best\u00e5 af en vis procentdel aktier og en vis procentdel obligationer. <\/p>\n\n\n\n

Her vil du l\u00e6re, hvad obligationer er, og hvordan du kan bruge dem i din investeringsportef\u00f8lje.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

<\/div>
\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\tG\u00e5 direkte til afsnittet:\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
  1. Forst\u00e5 obligationer p\u00e5 15 minutter<\/a>
  2. Risikoen ved obligationer<\/a>
  3. Den f\u00f8rste obligationsinvestering<\/a>
  4. Obligationsfonde<\/a>
  5. SKAT af obligationer<\/a><\/ol>\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t<\/div><\/div>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/section>\n\n\n\n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>\n\n\n\n

    Hvad er obligationer?<\/h3>\n\n\n\n

    Obligationer er udstedt af en virksomhed, et realkreditinstitut eller til et land. N\u00e5r en investor k\u00f8ber en obligation, l\u00e5ner du penge til dem, som har udstedt obligationen. Obligation vil have en rente, som du f\u00e5r udbetalt i hele obligationens l\u00f8betid. F.eks. kan du k\u00f8be danske statsobligationer med udl\u00f8b i 2039.<\/p>\n\n\n\n

    <\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/section>\n\n\n\n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>\n\n\n\n

    Forst\u00e5 obligationer p\u00e5 15 minutter<\/h2>\n\n\n\n

    Hvis du som investor k\u00f8ber en obligation, l\u00e5ner du penge til udstederen. Det kan enten v\u00e6re en virksomhed, en stat eller et realkreditinstitut, som er de tre mest almindelige obligationstyper.<\/p>\n\n\n\n

    Obligationen er alts\u00e5 et g\u00e6ldsbrev, som beskriver detaljerne i jeres
    l\u00e5neaftale.<\/p>\n\n\n\n

    Handel med obligationer kan illustreres s\u00e5dan her:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Hvis du optager et realkreditl\u00e5n til en bolig hos din bank, vil det blive udstedt et g\u00e6ldsbrev, alts\u00e5 en obligation. Denne obligation kan s\u00e5 k\u00f8bes af en investor.<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e5r du s\u00e5 tilbagebetaler dit realkreditl\u00e5n med renter, f\u00e5r investoren deres penge tilbage med renter, som p\u00e5 den m\u00e5de udg\u00f8r afkastet p\u00e5 obligationen.<\/p>\n\n\n\n

    Obligationer er alts\u00e5 p\u00e5 samme m\u00e5de som aktier en m\u00e5de at skaffe kapital, men ikke udelukkende til virksomheder. I mods\u00e6tning til aktier skal den kapital, der rejses gennem obligationer, s\u00e5ledes tilbagebetales
    med renter.<\/p>\n\n\n\n

    Du kan som n\u00e6vnt ogs\u00e5 k\u00f8be statsobligationer.<\/p>\n\n\n\n

    Hvorfor har stater behov for at rejse penge? Svaret er, at statslige l\u00e5n igennem obligationer ofte bruges til store infrastrukturprojekter.<\/p>\n\n\n\n

    Skal der bygges en ny \u00d8resundsbro, ville det tage en k\u00e6mpe bid af statsbudgettet, hvis det skulle finansieres p\u00e5 \u00e9n gang gennem skatten. I stedet for v\u00e6lger den danske stat at finansiere den nye bro gennem udstedelse af obligationer, som staten derefter tilbagebetaler over en l\u00e6ngere periode.<\/p>\n\n\n\n

    Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at en stat har underskud p\u00e5 statsbudgettet. Det er meget almindeligt, at stater oplever underskud i perioder med lavkonjunktur og overskud i perioder med h\u00f8jkonjunktur.<\/p>\n\n\n\n

    Staten kan hermed udstede obligationer til at finansiere underskuddet.<\/p>\n\n\n\n

    Statsobligationer har typisk en mellemlang til lang l\u00f8betid p\u00e5 mellem 5 og 30 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

    Det er vigtigt at forst\u00e5, at b\u00f8rsen fungerer som mellemmand ved investering i obligationer.<\/p>\n\n\n\n

    Du modtager ogs\u00e5 renter og afbetaling af b\u00f8rsen og ikke direkte af udstederen af obligationen.<\/p>\n\n\n\n

    <\/div>\n\n\n\n
    <\/div>\n\n\n\n

    Opbygningen af en obligation<\/h3>\n\n\n\n

    En obligation er som n\u00e6vnt et g\u00e6ldsbrev, men hvad
    indeholder dette g\u00e6ldsbrev egentlig? Ud over oplysninger om udstederen inkluderer det ogs\u00e5 oplysninger om hovedstol, l\u00f8betid, obligationskurs, p\u00e5lydende rente, obligationsudtr\u00e6kning og effektiv rente.<\/p>\n\n\n\n

    Hovedstolen<\/strong> er det bel\u00f8b, som du l\u00e5ner til udstederen, sammen med oplysninger om, hvorn\u00e5r du skal have
    tilbagebetalingen.<\/p>\n\n\n\n

    Det kan enten v\u00e6re hele bel\u00f8bet ved obligationens udl\u00f8b eller l\u00f8bende sammen med renterne.<\/p>\n\n\n\n

    L\u00f8betiden<\/strong> er perioden fra udstedelse til udl\u00f8b af obligationen.<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e5r en obligation udl\u00f8ber, skal udstederen have
    tilbagebetalt hele hovedstolen og alle renter. Her bruger man ofte betegnelserne kortfristede obligationer for obligationer med en l\u00f8betid under 5
    \u00e5r, mellemfristede obligationer for obligationer med en l\u00f8betid over 5 \u00e5r og
    under 12 \u00e5r og langfristede obligationer for obligationer med en l\u00f8betid over 12 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

    Obligationskursen<\/strong> er den pris obligationen handles til.<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e5r en obligation udstedes, handles den f\u00f8rste gang til kurs 100, men er det en attraktiv obligation, kan kursen godt stige efterf\u00f8lgende til mere end kurs 100.<\/p>\n\n\n\n

    Omvendt kan en mindre
    attraktiv obligation falde til under kurs 100. Er renten p\u00e5 en ny udstedt obligation h\u00f8jere end det afkast, investorer f\u00e5r af deres nuv\u00e6rende obligationer, kan de godt s\u00e6lge de nuv\u00e6rende med tab for at f\u00e5 et h\u00f8jere
    fremtidigt afkast p\u00e5 den nye obligation.<\/p>\n\n\n\n

    Obligationsudtr\u00e6kning<\/strong> er de l\u00f8bende afdrag p\u00e5 en
    obligation. Nogle obligationer betales f\u00f8rst ud ved udl\u00f8b, imens andre afbetales l\u00f8bende.<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e5r udbyderen af en obligation betaler hele eller dele af hovedstolen tilbage, kaldes det en hel eller delvis udtr\u00e6kning af obligationen.<\/p>\n\n\n\n

    For udl\u00f8bende obligationsudtr\u00e6kninger modtager du ikke l\u00e6ngere renter for den tilbagebetalte del af hovedstolen.<\/p>\n\n\n\n

    Her kan det derfor ofte betale sig at
    geninvestere bel\u00f8bet for at udnytte effekten af renters rente.<\/p>\n\n\n\n

    En anden ting ved obligationsudtr\u00e6kninger, som du b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5,
    er muligheden for, at udbyderen af obligationen kan lave en ekstraordin\u00e6r
    obligationsudtr\u00e6kning. Det er for eksempel mulighed for n\u00e6sten alle danske
    realkreditobligationer, at l\u00e5ntageren kan lave en ekstraordin\u00e6r
    obligationsudtr\u00e6kning til kurs 100.<\/p>\n\n\n\n

    Men havde du k\u00f8bt obligationen til kurs 120
    lige inden da, ville du st\u00e5 med et tab p\u00e5 20% af v\u00e6rdien. I normalt sprog vil man kalde det en indfrielse af l\u00e5net ved oml\u00e6gning.<\/p>\n\n\n\n

    Den effektive rente<\/em><\/strong> p\u00e5 en obligation er i mods\u00e6tning til den p\u00e5lydende rente<\/em><\/strong>, hvad du i gennemsnit tjener per 100 kroner. Afdragsformen, l\u00f8betiden og kursen kan
    nemlig hurtigt betyde, at den effektive og den p\u00e5lydende rente ikke er ens.<\/p>\n\n\n\n

    Derfor er det den effektive rente, du skal holde \u00f8je med, n\u00e5r du vil udregne
    dit afkast.<\/p>\n\n\n\n

    Det kan v\u00e6re nyttigt at
    kende de forskellige kategorier af obligationer:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    St: st\u00e5r for \u2019st\u00e5ende l\u00e5n\u2019.<\/strong> Her betales der kun renter
    i l\u00e5nets l\u00f8betid, og hovedstolen betales derfor f\u00f8rst tilbage, n\u00e5r l\u00e5net
    udl\u00f8ber.<\/p>\n\n\n\n

    Se: St\u00e5r for \u2019seriel\u00e5n\u2019.<\/strong> Ved et seriel\u00e5n er
    afdragene p\u00e5 hovedstolen det samme hver termin. Renten er dog h\u00f8jere i starten,
    hvor der ikke er afdraget s\u00e5 meget p\u00e5 l\u00e5net, s\u00e5 med tiden f\u00e5r man en lavere og
    lavere udbetaling.<\/p>\n\n\n\n

    An: St\u00e5r for \u2019annuitetsl\u00e5n\u2019<\/strong>. Annuitetsl\u00e5n kendetegnes
    ved en ydelse, hvor bel\u00f8bet er det samme fra start til slut. I starten best\u00e5r st\u00f8rstedelen af afdraget af renter, mens det i slutningen prim\u00e6rt er
    hovedstolen, der afdrages p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

    <\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/section>\n\n\n\n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>\n\n\n\n

    Risikoen ved obligationer<\/h2>\n\n\n\n

    Obligationer regnes normalt for sikker havn for investorer, men hvor sikre er de egentligt?<\/p>\n\n\n\n

    Ligesom med aktier kan du ved obligationer let tage en
    h\u00f8j risiko, hvis du ikke kigger dig for. Dette afsnit skal derfor handle om, hvordan du vurderer risikoen af en obligation.<\/p>\n\n\n\n

    100% p\u00e5 r\u00f8d<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    K\u00f8ber du kun \u00e9n obligation, l\u00f8ber du ligesom ved aktieinvestering i
    enkelte aktier en meget h\u00f8j risiko. Det betyder nemlig, at din investering er
    helt afh\u00e6ngig af, hvordan den p\u00e5g\u00e6ldende virksomhed\/stat\/realkreditselskab klarer sig.<\/p>\n\n\n\n

    Her g\u00e6lder samme princip som ved aktier \u2013 spredning.<\/p>\n\n\n\n

    Hvis du investerer i
    mange forskellige obligationer, enten gennem aktivt at k\u00f8be dem selv eller ved at investere i obligationsinvesteringsinvesteringsfonde gennem en
    investeringsforening eller ETF, kan du mindske risikoen betydeligt.<\/p>\n\n\n\n

    Udbyderrisikoen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Virksomhedsobligationer anses som regel for at v\u00e6re de mest risikable. En virksomhed kan jo g\u00e5 konkurs. Derfor anses statsobligationer for noget at det sikreste \u2013 hvad er chancen for, at en stat g\u00e5r konkurs? Det sker desv\u00e6rre med mellemrum, og derfor er det ikke alle statsobligationer, der har samme risiko.<\/p>\n\n\n\n

    Der er stor forskel p\u00e5 at k\u00f8be for eksempel argentinske eller danske statsobligationer, og derfor g\u00e6lder det om at se sig for.<\/p>\n\n\n\n

    Kursrisikoen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    De fleste private investorer overser kursrisikoen, n\u00e5r de investerer i obligationer.<\/p>\n\n\n\n

    Obligationer udstedes med faste rentesatser, men n\u00e5r markedsrenten \u00e6ndrer
    sig, betyder det en \u00e6ndring i udbud og eftersp\u00f8rgsel, og dermed ogs\u00e5 en \u00e6ndring
    i kursen p\u00e5 en obligation.<\/p>\n\n\n\n

    Har du en obligation med en rente p\u00e5 1%, men der nu udstedes obligationer
    med 2% i rente, s\u00e5 er investorer ikke villig til at k\u00f8be din \u201cd\u00e5rlige\u201d obligation med 1% i rente til kurs 100. S\u00e5 kan du risikere, at du kun kan s\u00e6lge til en lavere kurs.<\/p>\n\n\n\n

    Omvendt kan kursen p\u00e5 dine obligationer stige, hvis du har
    k\u00f8bt, mens renten var h\u00f8j, og den nu er p\u00e5 vej ned.<\/p>\n\n\n\n

    En obligation vil ved udl\u00f8b altid blive indfriet til kurs 100.<\/p>\n\n\n\n

    K\u00f8ber du en obligation kort f\u00f8r udl\u00f8b til en kurs st\u00f8rre end 100, kan du derfor risikere et tab, men k\u00f8ber du derimod til under kurs 100, kan du f\u00e5 en gevinst.<\/p>\n\n\n\n

    Jo l\u00e6ngere l\u00f8betid du har p\u00e5 en obligation, jo st\u00f8rre er din kursrisiko. Den eneste m\u00e5de at undg\u00e5 denne risiko p\u00e5 er derfor at beholde obligationerne i hele deres l\u00f8betid.<\/p>\n\n\n\n

    <\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/section>\n\n\n\n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>\n\n\n\n

    Den f\u00f8rste obligationsinvestering<\/h2>\n\n\n\n

    Jeg investerer selv i obligationer, men jeg har valgt at g\u00f8re det gennem en investeringsforening, der investerer i flere hundrede forskellige obligationer.<\/p>\n\n\n\n

    P\u00e5 den m\u00e5de kan jeg investere for mindre bel\u00f8b, let k\u00f8be og s\u00e6lge uden at t\u00e6nke p\u00e5 udl\u00f8bsdato, og jeg beh\u00f8ver ikke at t\u00e6nke p\u00e5 udbyderrisikoen.<\/p>\n\n\n\n

    Jeg skal dog stadig vurdere renteudviklingen, da det er vigtigt for afkastet. N\u00e5r jeg benytter obligationer i min portef\u00f8lje, v\u00e6lger jeg en investeringsforening eller ETF, der prim\u00e6rt investerer i de mere sikre statsobligationer og realkreditobligationer.<\/p>\n\n\n\n

    Derefter sammenligner jeg deres historiske afkast med andre lignende fonde og ser p\u00e5 deres omkostninger for at vurdere, hvem der er bedst til at udv\u00e6lge obligationer.<\/p>\n\n\n\n

    Den f\u00f8rste investering i obligationer
    <\/strong>I mods\u00e6tning til aktieinvestering mener jeg ikke, at man som almindelig, privat investor b\u00f8r investere i enkelte obligationer.<\/p>\n\n\n\n

    Risikoen for at v\u00e6lge forkert eller have overset v\u00e6sentlige oplysninger er simpelthen for h\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n

    Trods de \u00e5rlige administrationsomkostninger, der som regel f\u00f8lger med, er det nemmere at v\u00e6lge en investeringsforening eller ETF, som kan give dig et fornuftigt afkast med en risiko, der er tilpasset dit niveau.<\/p>\n\n\n\n

    <\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/section>\n\n\n\n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>\n\n\n\n

    Obligationsfonde<\/h2>\n\n\n\n

    Jeg n\u00e6vnte det tidligere i afsnittet om obligationer, men det kan sagtens t\u00e5le at blive gentaget.<\/p>\n\n\n\n

    Hvis du er almindelig privat investor, vil jeg ikke anbefale dig at investere i enkelte obligationer.<\/p>\n\n\n\n

    I f\u00f8lge Nationalbanken<\/a> fravalgte danskere i 2018 ogs\u00e5 at investere i obligationer i samme grad som tidligere.<\/p>\n\n\n\n

    Det vil v\u00e6re sv\u00e6rt for dig at gennemskue, hvilke obligationer der er har lav risiko, og i forhold til at renten er s\u00e5 meget lavere end det historiske afkast p\u00e5 aktier, kan det ikke betale sig at bruge en masse tid p\u00e5 research.<\/p>\n\n\n\n

    Hvis du derfor vil investere i obligationer, kan du med fordel v\u00e6lge en obligationsfond hos en investeringsforening. Du kan investere b\u00e5de i aktive og passive obligationsfonde og v\u00e6lge fonde, der passer til din risikoprofil. Jeg vil anbefale dig at l\u00e6se op p\u00e5 strategien for de forskellige obligationsfonde og se p\u00e5 b\u00e5de omkostninger samt hvordan de historisk set har klaret sig, f\u00f8r du v\u00e6lger en fond.<\/p>\n\n\n\n

    Blandede fonde
    <\/strong>Den sidste type fond, du b\u00f8r l\u00e6re at kende, er den blandede fond. Dette er et investeringsprodukt, du st\u00f8der p\u00e5 hos stort set alle danske investeringsforeninger, s\u00e5vel som banker og pensionsselskaber. Her k\u00f8ber du dig ind i en fond med en blandet pulje af aktiver. Alt efter investeringsforeningens strategi vil det typisk v\u00e6re en Den sidste type fond, du b\u00f8r l\u00e6re at kende, er den blandede fond. Dette er et investeringsprodukt, du st\u00f8der p\u00e5 hos stort set alle danske investeringsforeninger, s\u00e5vel som banker og pensionsselskaber. Her k\u00f8ber du dig ind i en fond med en blandet pulje af aktiver. Alt efter investeringsforeningens strategi vil det typisk v\u00e6re en blanding af aktier og obligationer, en gang imellem tilf\u00f8jet en lille procentdel af alternative investeringer som ejendomme.<\/p>\n\n\n\n

    Mange investeringsforeninger og banker vil i f\u00f8rste omgang fors\u00f8ge at f\u00e5 dig til at investere i en blandet fond, hvis du henvender dig til dem, mens visse foreninger og mange pensionsselskaber slet ikke vil give dig noget alternativ til de blandede fonde.<\/p>\n\n\n\n

    Hvis du ikke har mod p\u00e5 selv at g\u00f8re benarbejdet eller helst vil starte med noget, der f\u00f8les trygt, kan en blandede fond v\u00e6re l\u00f8sningen. Her f\u00e5r du lavet en risikoprofil hos investeringsforeningen eller din bank, hvor du ud fra en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l typisk vil blive vurderet til enten en lav risiko, mellem risiko eller h\u00f8j risiko.<\/p>\n\n\n\n

    <\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/section>\n\n\n\n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>\n\n\n\n

    SKAT af obligationer<\/h2>\n\n\n\n

    N\u00e5r det kommer til obligationer, s\u00e5 skal du betale skat af gevinsten. Hvis du har tabt penge, kan du tr\u00e6kke det fra. Dog er der en bagatel gr\u00e6nse p\u00e5 2.000 kr. p\u00e5 b\u00e5de tab og gevinst, det g\u00e6lder ikke p\u00e5 renter, som altid skal opgives. Det skal siges, at hvis du k\u00f8ber obligationer gennem din bank, s\u00e5 opgiver de automatisk til SKAT, s\u00e5 du kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at alt er opgivet korrekt.<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e5r du opgiver tab eller gevinst, kan du v\u00e6lge mellem realisationsprincippet eller lagerprincippet. Du skal v\u00e6re OBS p\u00e5, at du kun kan benytte lagerprincippet til obligationer som er foretaget p\u00e5 et reguleret marked. Hvis du v\u00e6lger lagerprincippet, skal det v\u00e6lges til alle disse obligationer. Med lagerprincippet bliver du beskattet af din formue p\u00e5 obligationerne. S\u00e5 hvis de er steget i v\u00e6rdi, beskattes du af stigningen, selvom du ikke har solgt dine obligationer. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende ved tab.<\/p>\n\n\n\n

    Med realisationsprincippet kigger SKAT derimod p\u00e5 forskellen mellem k\u00f8bs- og salgsprisen.<\/p>\n\n\n\n

    Du kan l\u00e6se mere om skattereglerne her<\/a>, hvor det ogs\u00e5 gennemg\u00e5s, hvordan du opgiver det p\u00e5 din selvangivelse.<\/p>\n\n\n\n

    <\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/section>\n\n\n\n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>\n\n\n\n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    <\/div>
    \n
    \"\"\/<\/div>
    K\u00f8b r\u00e5varer<\/a><\/div><\/div>
    eToro<\/div><\/div>
    \u00a0<\/span><\/div>
    VORES BED\u00d8MMELSE<\/div>
    <\/div><\/div>
    STORT UDVALG AF R\u00c5VARER<\/span><\/div>
    \u2714\ufe0f<\/span><\/div><\/div>
    GODE PRISER<\/span><\/div>
    \u2714\ufe0f<\/span><\/div><\/div>
    MINDSTEBEL\u00d8B<\/span><\/div>
    50 USD<\/span><\/div><\/div><\/div><\/div>
    DET F\u00c5R DU HOS ETORO:<\/div>

    Popul\u00e6r handelsplatform hvor du kan handle med aktier, kryptovalutaer, r\u00e5varer, valutaer, ETF’er og indeks. Du betaler 0 kr. i kurtage p\u00e5 aktier. Du kan shorte alt hos eToro.<\/p>\n<\/div>