Anderledes investering – investering i nichesider af Mai-Britt Skovsgaard Sidst opdateret: 5. juni 2020 Er du på udkig efter en anderledes måde at forvalte og investere dine penge på? I så fald er du sikkert stødt på et hav af måder at gøre dette på. Det er dog ikke sikkert, at du har stødt på muligheden for at investere i nichesider. Det er nemlig ikke udbredt i Danmark – og slet ikke blandt folk, der ikke arbejder inden for faget. Disse sider kan bedst beskrives som indholdstunge sider, der får organisk trafik fra søgemaskiner, som sendes videre til annoncører. Afregning sker i form af en procentdel af et salgsbeløb, et fast leadbeløb eller betaling pr. klik. Fordelen ved, at trafikken er organisk er, at disse sider næsten kan passe sig selv i det daglige. Kræver det ikke teknisk viden at investere i nichesider? De fleste tror, at man skal have viden om online marketing, den tekniske opsætning af siderne mv., hvis man skal investere i dem. Sådan behøver det dog ikke at være. Du kan sagtens finde folk, der kan hjælpe dig med at vedligeholde dem. Det er det samme, som når folk hyrer en administrator til deres udlejningsejendomme. Det er dog en god idé, at du finder enten en person eller et bureau, der kan hjælpe dig, før du investerer i en eller flere sider. Det er ikke sjovt at se, at din indkomst falder måned for måned, fordi du ikke vedligeholder dem. Der bør dog ikke herske tvivl om, at det er muligt at udlicitere dette, så du ikke selv skal gøre noget. Hvad skal man overveje, før investering i nichesider? Du skal selvfølgelig ikke forsøge at støve alle nichesider op, som du møder på din vej. Hvis du gør det, ender du sandsynligvis med at gøre dig en lang række dårlige handler. Dertil skal du også gøre op med dig selv, om du vil sprede dine indkomstkilder eller du vil fokusere på en bestemt indkomstkilde på tværs af alle dine sites. Hvis du ikke har den store viden på området, kan det være svært at vurdere, hvad det rette valg er. Herunder præsenteres du dog for en række potentielle indkomstkilder, der kan bruges: Affiliate: Dette er en af de mest anvendte indkomstkilder. Her tjener du penge ved at henvise til en forretning. Hvis trafik fra din side medfører et salg, kompenseres du enten med en procentdel af det totale ordrebeløb eller et fastsat leadbeløb.Display: Du kan også vælge at fokusere på display annoncering. Her skal du sætte annoncer op på dit site, som du fx kan gøre med Google AdSense. Med denne løsning tjener du penge, når der bliver klikket på en af dine bannerannoncer.Annoncesalg: Du kan også vælge at sælge annoncer selv. Det er ikke alle, der har lyst til dette, da det fjerner en del af det passive ved at have siden, da du selv skal publicere selve annoncerne. Du kan dog få et bureau til at stå for salget af dine annoncer, så du ikke selv skal have noget som helst med det at gøre.