DIA Kurs 2024 & Graf [Realtid]

DIA: kurs og prognose

Efter et fald i prisen i maj 2021 ser det umiddelbart ud til, at kursen nu stiger. Men hvor bevæger prisen sig hen? Der er en række faktorer, vi kan se på, for at gisne om dette – faktisk flere, end vi kan gennemgå i en enkelt artikel. I det følgende vil vi dog kigge på nogle af de vigtigste mekanismer, der historisk set har påvirket priserne på kryptovaluta.

Hvad kan få kursen til at stige?

Når vi ser på de ting, der kan få kursen til at stige, kan man overordnet dele dem op i to kategorier:

• Ting, der må være på plads, før en prisstigning kan finde sted
• Ekstraordinære begivenheder

I den førstnævnte kategori, kan vi f.eks. kigge på tilgængelighed samt handelsvolumen. Med tilgængelighed mener jeg: “Hvor let er det for interesserede investorer at købe Dia?” Dette krav er i høj grad opfyldt, eftersom Dia kan købes og sælges på mindst 26 forskellige exchanges – både almindelige og såkaldt decentraliserede.

Handelsvolumen – eller trading volume – er et udtryk for den samlede værdi af alle køb og salg over et døgn. I Dias tilfælde ligger handelsvolumen sjældent under $20 millioner, hvilket må anses for relativt højt. Grunden, til at dette er vigtigt, er, at mange investorer ikke tør købe kryptovalutaer med en lav handelsvolumen, da man risikerer at brænde inde med sine tokens, hvis der ikke er købere. Men hvis handelsvolumen konsekvent er høj, er dette ikke nogen risiko, hvilket er tilfældet for Dia coin.

Medieomtale – hvad ingen fortæller dig

En af de ting, der virkelig kan få kursen på en kryptovaluta til at stige, er medieomtale. Der er dog mindst to ting, som er ekstremt vigtige at vide om dette. Først og fremmest er der det, man kan kalde almindelig medieomtale. Altså artikler eller interviews i medierne, såsom de store finanstidsskrifter, såsom Bloomberg, Wall Street Journal, – eller Børsen herhjemme. Men der er nogle meget vigtige ting, du bør vide om dette.

Almindelige medier – betydning for pris

Når man besøger websites for store kryptovalutaer, ser man ofte en sektion, der hedder “As seen on Bloomberg” eller lignende. Hvis man klikker på linket, bliver man typisk ført til en artikel på mediets hjemmeside, hvor der ganske rigtigt er skrevet om kryptovalutaen, hvad de laver – eller måske et interview med deres direktør. Men hvad ingen fortæller dig, er at disse artikler næsten altid er købt og betalt af folkene bag kryptovalutaen.

Ja, du læste rigtigt. I dag kan enhver privatperson – eller ethvert firma – kontakte selv de mest seriøse og prestigefulde medier og simpelthen betale for at få udgivet en artikel på deres site. Nogle gange redigeres artiklen af en journalist, men i mange tilfælde sender man den blot ind, betaler et par tusind dollars, hvorefter den bliver udgivet i et obskurt hjørne af mediets website.

Dette betyder ikke, at der er noget galt med et kryptofirma, der benytter denne praksis – det er en god måde at vise verden, at man er et seriøst firma – og der er stadig nogen prestige forbundet med at have et sådant link på sit website. Desuden er det simpelthen blevet en del af de moderne mediers forretningsmodel.

Men eftersom de færreste mennesker har kendskab til denne praksis, så er det meget vigtigt at forstå, at denne slags “medieomtalte” ikke skaber opmærksomhed omkring en kryptovaluta. Det fører ikke til hype af nogen art, og det bør egentlig ikke karakteriseres som medieomtale. Men for den uindviede kan det ligne noget, det ikke er. Men nu ved du det.

Sociale medier – betydning for pris

Hvad der derimod kan få prisen til at stige – og hele tiden gør det – er omtale på de sociale medier. YouTube har udviklet sig til et stort cirkus af såkaldte influencers, der i mange tilfælde forsøger at bruge deres indflydelse til at påvirke priserne på kryptovalutaer. Typisk dem, de selv ejer store mængder af.

Man skal ingenlunde undervurdere, hvor stor en påvirkning sociale medier kan have på priserne på kryptomarkedet. Selv folk med små YouTube-kanaler, der blot får et par hundrede visninger, kan i høj grad påvirke kurserne. Det kan derfor være en god ide at tjekke både YouTube og Twitter, inden du investerer i en kryptovaluta. Det skal dog nævnes, at priserne ofte stiger voldsomt lige efter en poplær video – eller et tweet fra den rette influencer – udkommer. Det er som regel en god ide at vente og se, hvad der sker med prisen efter dette. Hvis tusindvis af mennesker pludselig vil investere på samme tid, stiger efterspørgslen. Men når folk, der allerede ejer den pågældende valuta, opdager dette, er der pludselig mange, der gerne vil sælge på en gang. Således stiger udbudet, og det kan skabe et voldsomt salgspres – og således få kursen til at falde.

Det optimale scenarie er måske snarest dette: du tjekker de sociale medier og ser, at der er en del omtale af den kryptovaluta, du er interesseret i – men ikke alt for meget. Under disse forhold er det sandsynligt at kryptovalutaen får mere omtale på de sociale medier på et senere tidspunkt – efter du har købt. Det er selvfølgelig godt, hvis en del mennesker har kendskab til kryptovalutaen, men det er endnu bedre hvis flere får kendskab til den, efter du har investeret.

Hvad kan få kursen til at falde?

Vi har allerede kigget på, hvordan sociale medier kan påvirke priserne, og det er naturligvis også en faktor, der kan få prisen til at falde. Når det er sagt, så lader sociale medier sjældent til at have en ligeså negativ effekt, som en positiv. Så når vi leder efter ting, der kan få prisen til at falde, bør vi nok snarere kigge andre steder.

Tal lyver ikke – markedstrend og psykologi

Det absolut vigtigste sted at starte er at kigge på den generelle markedsstemning. Igen er der mindst to dele til denne ligning. På den ene side har vi psykologien – er folk optimistiske eller pessimistiske? I teorien kan der godt være en optimistisk markedsstemning, selvom markedet er nedadgående – men der vil naturligvis ofte være en stor grad af overensstemmelse mellem markedets bevægelser og dets psykologi.

Når dette er sagt, så er det altid bedst at starte med at kigge på den overordnede markedstrend. Tal lyver ikke. Som en bekendt udtrykte det: “The trend is your friend”. Hvad han mente, var, at det er farligt at købe i et nedadgående marked – fordi du ikke ved, hvor bunden er. Bitcoin, f.eks. faldt cirka 80% fra januar 2018 til september samme år. Mange altcoins mistede endnu mere værdi. Forhåbentligt illustrerer dette, hvorfor det er vigtigt at kigge på den generelle markedstrend, før du kaster dig ud i en investering. Jeg vil anbefale, at du læser om at købe Bitcoin.

Det skal nævnes, at det ikke er nok at kigge på forsiden af Coinmarketcap.com – eller lignende sites – for at vurdere, hvad trenden er lige nu. Som udgangspunkt viser alle kryptooversigtssites data for det sidste døgn, og når vi taler om større trends, så handler det ikke kun om, hvad der er sket de sidste 24 timer, men om langt større tidsskalaer.

Lad os vende tilbage til psykologien for en stund. Der er mange faktorer, der kan bruges til at vurdere markedsstemningen – og mange firmaer, der står i kø for at sælge deres tanker om dette – men et meget simpelt (og gratis) værktøj, er det såkaldte fear and greed index – eller på dansk: Frygt- og grådighedsbarometeret. Du kan finde det her. Du kan selv læse, hvordan udviklerne bag barometeret beregner psykologien, men jeg har brugt dette værktøj længe, og det er under alle omstændigheder et godt og nemt værktøj, som kan bruges til at få et hurtigt overblik over kryptomarkedets psykiske tilstand, selvom det måske ikke er 100% præcist.

Kan vi forudsige prisen på DIA?

Det korte svar er nej. Når det er sagt, så famler vi ikke totalt i blinde. En hyppig metode til prisforudsigelser er at at kigge på andre kryptovalutaer i den samme kategori, altså i dette tilfælde, DeFi. Det er ekstremt vigtigt at forstå, at det, du skal sammenligne, ikke er prisen, men markedsværdien – den såkaldte market cap. Denne metode kan nogle gange virke, men den er behæftet med en meget stor usikkerhed.

Et eksempel kunne være de dusinvis af Bitcoin-kloner, der blev søsat i 2017-2018. I begyndelsen fik de en del hype, da folk tænkte “Jeg missede Bitcoin, men jeg misser ikke denne nye Bitcoin”. Problemet var, at der ikke er brug for hundredevis af Bitcoin-kloner, der har nøjagtigt den samme funktion og de samme karakteristika. Hypen døde hurtigt ud. Man kan sammenligne det med et Picasso-maleri. Originalen er uvurderlig – fordi den netop er originalen. Når en fabrik genoptrykker maleriet, er det måske salgbart i starten, men hvis de trykker 10 milliarder kopier, er de snart værdiløse. Pointen er, at sammenligninger kan give mening, men ikke altid gør det.

En anden – meget udbredt – metode til at forudsige pris er teknisk analyse. Man bruger så at sige tilgængelig data til at plotte diverse indikatorer ind på en graf, og således lave statistiske forudsigelser. Man skal dog huske på, at teknisk analyse aldrig kan forudsige noget med sikkerhed. Det handler snarere om at sige hvilket scenarie, der har en højere sandsynlighed for at udspille sig. Et populært sted at lave tekniske analyser – og se andres analyser – er Tradingview.com.