Regulatoriske udfordringer på falderebet af Robinhood IPO: CEO Vlad Tenevs undersøges nu af FINRA for overtrædelse af reglerne af Hans Hansen Sidst opdateret: 4. august 2021 Det er ikke første gang, der er ugler i mosen for den amerikanske trading-app, Robinhood, og denne gang er timingen blot exceptionelt ubelejlig for den fremadstormende virksomhed. Det ser nemlig ud til at få alvorlige konsekvenser. Robinhood blev først kendt på at tilbyde kommissionsfri aktiehandel, og som navnet på virksomheden antyder, var Robinhoods formål at gøre det muligt for alle at handle aktier – aktiemarkedet skulle ikke længere kun være noget, de mere velhavende havde adgang til. Men det seneste år har været noget turbulent for Robinhood. Handelsplatformen vil børsnoteres, på trods af samtlige skandaler, der er blevet belyst af medierne. Platformen har været præget af ikke uvæsentlige ting såsom kollaps på platformen, massiv nedgang i kundeantal, den historisk største bøde fra Wall Street. Det er altså ikke småting, og platformen har unægteligt mistet troværdighed. Ikke desto mindre er det nu selskabets CEO, der er kommet i unåde i 11. time af selskabets børsnotering. Han bliver nemlig undersøgt at Financial Industry Regulatory Authority (FINRA), da han angiveligt har undladt at overholde FINRA’s registreringskrav. FINRA, der fungerer som Wall Streets øverste tilsynsmyndighed, kræver, at medarbejdere, der er: “engageret i værdipapirvirksomheden” registrerer sig, og består en række forskellige eksamener, der tester deres: “kompetencer” i værdipapirindustrien. FINRA, der fungerer som Wall Streets øverste tilsynsmyndighed, kræver, at medarbejdere “engageret i værdipapirvirksomheden” registrerer sig og består en række eksamener, der tester deres “kompetence” i værdipapirindustrien. Dette krav er sat for at sikre, at mæglere har en minimumsforståelse og ekspertise, som alt tyder på, at Tenevs ikke besider. KØB ROBINHOOD AKTIER Et helt år med kontroverser er gået Men det er altså ikke første gang, at Robinhood er under efterforskning. Hvem ved, om det er sidste gang? Det er nemlig ikke lang tid siden, at platformen kollapsede under den kæmpemæssige handelsaktivitet af den meget omtalte Game Stop-aktie og kort tid efter, den populære meme-kryptovaluta, Dogecoin. Det førte til en heftig retssag, hvor mange tusinde kunder beskyldte virksomheden for at “fratage dem muligheden for at tjene penge på det kraftige rally”. Samtidig fik Robinhood også en bøde for bevidst at villede kunde – også her stod FINRA bag den dybdegående undersøgelse. Her beskyldte de Robinhood for systematisk at have skadet millionvis af investorer ved at villede og udsætte dem for risikable investeringsmuligheder, på trods af, at de var bekendte med, at brugerne var begyndere. Og ikke nok med det, medførte forkerte oplysninger om, hvor meget, der var tilgængeligt på brugernes konti angiveligt til, at 20-årige Alex Kearns på tragiske vis tog sit eget liv, da han troede, at han havde tabt over 5 millioner kroner. Kontroverserne har helt naturligt medført at mange kunder er flygtet væk fra Robinhood, og har valgt at skifte til eToro. eToro er nemlig også en brugervenlig platform med kommisionsfrie aktiehandler. Samtidig er den anerkendt for at have verdens største sociale handelsnetværk, og for sine innovative funktioner som “Copytrading”. Børsnotering af Robinhood: hvordan påvirker kontroverserne deres IPO? Folkene bag Robinhood og den administrerende direktør, Tenevs, tager beskyldningerne og kontroverserne med en overbevisende ro. I en offentlig erklæring om den igangværende sag hævder virksomheden, at deres administrerende direktor ikke har gjort noget forkert. De mener med stor sikkerhed, at han er fritaget for en FINRA-registrering, da han er direktør for holdingselskabet, Robinhood Markets, og ikke for datterselskabet, Robinhood Financial. Desuden nægtet de også at kommentere yderligere, bortset fra at de vil være hjælpsomme i forbindelse med undersøgelsen. Der bliver derfor også spekuleret i, hvilken betydning de mange anklager og tidligere retssager ville få for deres IPO. Da denne artikel blev udgivet, var kursen steget med 35% siden IPO’en. Læs mere om Robinhood aktier. Rapporter fra andet kvartal i år anslår, at virksomheden har 22,5 millioner betalende brugere, hvilket genererer en omsætning på $574 millioner. Robinhoods indtægter i første kvartal steg med 309 procent, sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det ser derfor altså ikke ud til, at kontroverserne vil få en negativ effekt indtil videre, men det vil først blive tydeligt, når børsnoteringen er sket. Et godt alternativ til Robinhood kan ende med at blive eToros IPO.