Køb tokenized index [Indeksfonde på blockchain] af Asger Folmann Sidst opdateret: 11. august 2022 Hvad er et tokenized indeks, og hvad kan man bruge det til? I denne artikel vil vi forklare, hvad tokenized indeks er, og hvad man kan bruge det til, så du bedre kan træffe en fornuftig investeringsbeslutning. Et tokenized indeks er en virtuel blockchain-repræsentation af et underliggende “normalt” indeks. I kølvandet på kryptovaluta-bølgen er en lang række finansielle aktiver blevet lagt over på en blockchain. Det er derfor, vi kalder dem tokenized; fordi et token – en virtuel enhed – svarer til en enhed af det underliggende produkt. I denne artikel vil jeg gennemgå, hvad almindelige indeksfonde er, og hvorfor mange mennesker investerer i dem. Derefter kigger vi på, om det giver mere mening at investere som tokenized indexfonde eller almindelige indeksfonde. Gå direkte til afsnittet: Derfor kan tokenized indeks være fremtidenHvad er tokenized indeks?Hvordan investerer man normalt i indeks?Giver det mening at få index på blockchain?OpsummeringOfte Stillede Spørgsmål Derfor kan tokenized indeks være fremtiden Giver global adgang til alverdens indeks Kan handles med eller uden gearing Handlesgebyrerne er lavere Kan købes for kryptovaluta Tillader spredning af risiko Det er lettere at handle med indeksfonde gennem en handelsplatform som eToro. Køb indeksfonde i dag. Hvad er tokenized indeks? Eftersom tokenized indeks repræsenterer almindelige indeks (red: Ofte kaldet indeksfonde på dansk), er det værd at kaste et blik på, hvad disse er – samt hvorfor mange mennesker investerer i dem. På et overordnet niveau kan man sige, at indeks er en måde, hvorpå man kan investere i flere aktier – typisk grupperet efter specifikke kriterier – på en gang. Dette betyder, at man spreder sin risiko – men samtidigt har chancen for at nyde godt af væksten inden for en specifik sektor eller et bestemt geografisk landområde. Et indeks er altså en samling af aktiver; aktier, obligationer eller lignende. Der findes tusindvis af indeks. I Danmark har vi f.eks. det såkaldte C25-indeks (red: Tidligere kendt som C20). Dette indeks består af de 25 største danske aktier. Hvis man således tror på det danske aktiemarked, kan det være en fordel at investere i dette indeks – fremfor at købe alle – eller nogle af – aktierne enkeltvis. Der er flere fordele forbundet med dette: Først og fremmest slipper du for at sidde og købe alle aktierne manuelt. Men hvis man alternativt blot køber nogle af de største danske aktier, såsom Novo Nordisk eller Danske Bank, så løber man også en mindre risiko, da alle virksomheder kan komme i uføre i kortere eller længere perioder. Ved at købe C25-indekset kan du således gardere dig mod eventuel nedgang i en eller nogle få af aktierne. Hvis Danske Bank f.eks. har uheld med en udvidelse til et nyt område – og lukker med et stort underskud i den næste regnskabsperiode – så vil dette have en mindre negativ effekt på din bundlinje, hvis du ejer et indeks, da Danske Banks ulykke blot vil trække lidt ned i den samlede performance blandt alle virksomhederne. Bemærk, i øvrigt, at der er en forskel på indeks og ETFer. Læs vores artikel, ETF-investering, for mere info. De forskellige typer indeks Der findes så mange forskellige indeks, at det er umuligt at gennemgå dem alle her. Når det er sagt, så lad os kaste et blik på nogle af de største – og mest handlede – samt nogle af de andre niche-indeks man kan købe, afhængigt af hvilke sektorer man tror på. Eksemplet med det danske C25-indeks ovenfor viser, hvordan man kan bruge indeks til at investere i specifikke lande, men mange indeks sporer også værdien af større områder, som f.eks. Europa, Asien, USA osv. Der findes også mere specifikke indeks, der kan bruges til at investere i specifikke sektorer såsom medicin, teknologi osv. Et nyere fænomen er indeks, der er knyttet til aktier eller andre aktiver, som har et særligt fokus på bæredygtighed, miljø eller sociale aspekter. Dette må siges at være en helt ny udvikling indefor investeringsprodukter. Tidligere var investeringsprodukter udelukkende drevet af profithensyn, men nu sniger ideologien sig altså ind i investeringsverden. På den ene side kan man sige, at der er noget grotesk ved denne måde at investere på – da man så at sige øger sin investeringsrisiko ud fra ideologiske hensyn – men på den anden side må vi anerkende, at mange af disse nye indeks klarer sig rigtigt godt. Om dette er drevet af investorernes stigende interesse i og hensyn til miljømæssige og sociale hensyn – eller om politikernes fokus på disse emner kan være en drivkraft – må stå hen i det uvisse. Men det er et faktum, at mange af disse indeks klarer sig rigtig godt. Her er en liste med eksempler på de forskellige typer indeks: S&P 500 – Store amerikanske virksomheder Standard and Poor’s 500 (red: I daglig tale, S&P 500) er et indeks over 500 store amerikanske virksomheder. Det består ikke af de 500 største virksomheder, men af håndplukkede virksomheder hvoraf mange befinder sig i teknologi- og finanssektorerne. Der er med andre ord høje krav til de virksomheder, der bliver inkluderet i dette indeks. Dette indeks bliver ofte brugt af investorer, der har en overordnet tro på det amerikanske marked. Det stiller med andre ord færre krav til investorerne, der således ikke behøver at lave research på specifikke aktier men kan investere i markedet som helhed. Læs mere om S&P 500. Eksempler på andre populære amerikanske indeks er Dow Jones Industrial Average, Dow 30 og det meget bredere Nasdaq Composite Index. FTSE4Good UK 50 Index – CSR, miljøbæredygtighed og menneskerettigheder Dette engelske indeks knytter sig til værdien af en række udvalgte virksomheder, der alle er blevet fremhævet for deres fokus på CSR (red: Corporate Social Responsibility), miljømæssig bæredygtighed, universelle menneskerettigheder og gode forhold til aktionærerne. Det er i bund og grund et filosofisk spørgsmål, om man vil investere sine surt sammensparede skillinger i virksomheder, der har fokus på disse værdier – og således imødekomme en moralsk følelse, man har – eller om man bør anlægge en mere kynisk bundlinje-tænkning og gå strategisk efter investeringer, der som man mener har det største potentiale for at skabe profit. Vi har taget dette indeks med på listen, fordi det er et fint eksempel på den (relativt) nye tendens med “etisk investering”. US Tech 100 (NDX) – De 100 største ikke-finansielle firmaer i USA Dette indeks består af udvalgte aktier fra det amerikanske marked. Fokus ligger på nogle af teknologi-giganterne, såsom Amazon, Apple, Microsoft og Alphabet, men også aktier fra andre industrier er inkluderet. Nogle af de andre industrier, der er repræsenteret i dette indeks, er forbrugsvarer og -services, sundhedsindustrien og telekommunikation. Indekset bruges ofte til at vurdere den generelle tilstand i teknologi-industrien – og det er et godt eksempel på et relativt bredt indeks – dog med kraftigt fokus på teknologi. CBOE Volatility Index Futures – Spil på markedets volatilitet Dette indeks adskiller sig fra de tidligere, vi har kigget på, af mindst to årsager: Det sporer markedets volatilitet Det er futures Det er nødvendigt med en dybere forklaring af, hvad der menes med begge disse. Dette indeks har ikke direkte noget at gøre med den underliggende værdi af aktier eller andre aktiver, men derimod med deres volatilitet. Hvad menes der så med dette? Volatilitet kan defineres som ***store prisudsving inden for et kort tidsrum***. Du kan med andre ord spille på markedets prisudsving. Med markedet forstås i denne sammenhæng det førnævnte S&P 500. Hvis du tror, at S&P 500 vi opleve en stigende volatilitet, kan du med andre ord spille på dette. Hvis du tror, at det stabiliserer sig, kan du shorte dette indeks og således tjene penge på mindsket volatilitet. Uden at gå i dybden med hvad futures er, så er det relevante at forstå i denne sammenhæng, at futures har en udløbstid. Du spiller med andre ord på, om hvorvidt du tror på, at volatiliteten går op eller ned inden for et på forhånd fastsat tidsrum, hvorefter disse futures udløber og ordrer (både short og long) bliver likviderede. Når dette sker, åbner et nyt indeks med samme navn – men med en ny løbetid – så det er vigtigt at tjekke datoerne på de specifikke Volatility Index Futures, inden man åbner en position. På grund af dette indeks’ karakteristika kaldes det også nogle gange *frygt-indekset*, da det så at sige tager temperaturen på den overordnede tro – eller mangel på samme – på det brede amerikanske marked. Nogle mennesker bruger det også som et værktøj til at få en ide, om hvorvidt der er frygt eller optimisme på markedet uden nødvendigvis at investere i det. Hvordan investerer man normalt i indeks? I tidernes morgen – inden der fandtes et utal af online handelsplatforme, som almindelige mennesker kunne bruge – købte man indeksfonde gennem sin bank. Det er der stadig folk, der gør, men nu foregår det som regel på en online handelsplatform. Ved selv at foretage handlerne går man ganske vist glip af en eventuel rådgivers visdomsord, men eftersom bankmedarbejderen ofte har en økonomisk interesse i, at du køber aktiver gennem vedkommendes bank, så har der måske ofte været en bias i denne rådgivning, som man er lige så vel tjent med ikke at have. I den moderne verden kan vi selv lave vores egen research på nettet, hvilket til nogen grad overflødiggør rådgivere. Ifølge psykolog, økonom og nobelprisvinder, Daniel Kahneman, er der desuden ingen beviser, på at finansielle rådgivere performer bedre end ren tilfældighed. Denne pointe er faktisk yderst relevant for en person, der overvejer at købe indeks. Hvis selv “professionelle” finansielle rådgivere ikke har nogen fordel, når det handler om at slå markedet, så betyder det logisk, at et indeks kan være en langt bedre løsning end at lytte til tvivlsomme eksperter. Du kan med fordel læse vores artikel om at købe indeksfonde. Tokenized vs. almindelige indeks Nu skulle du gerne have en bedre forståelse af, hvad indeks er, hvor forskellige de kan være – og hvorfor mange mennesker vælger at investere i dem. Men hvad er så forskellen på tokenized og almindelige index? Der er adskillige. Først og fremmest er det i nogle tilfælde lettere at handle tokenized indeks, fordi der er flere muligheder for at købe dem – blandt andet med kryptovaluta. Der er også nogle tekniske fordele forbundet med det, da blockchain-teknologi betyder, at man altid kan redegøre for en transaktion og at alle handler derfor er registreret på blockchainen. Endelig kan de også handles med eller uden gearing. Man skal naturligvis altid være meget påpasselig med gearede handler, især hvis man ikke har erfaring med dem. Når det er sagt, så kan gearing af indeks være noget mindre risikabelt end gearede handler med ultra-volatile aktiver såsom kryptovaluta. Det skaber under alle omstændigheder nogle interessante muligheder for investorer, som ikke eksisterede tidligere. Redaktionen hos Mininvestering anbefaler, at du køber indeksfonde på eToro, da du ikke betaler kurtage. Libertex Køb aktier 74% af detailinvestorkonti taber penge, når de handler med CFD'er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD'er fungerer, og om du har råd til at tage den høje risiko for at miste dine penge....... SaxoBank Køb aktier CFD’er er komplekse instrumenter og der er stor risiko for at tabe penge hurtigt på grund af gearing. 72% af detailinvestorkonti taber penge, når der handles CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er virker, og om du har råd til at tage en høj risiko for at tabe dine penge....... Bedømmelse4.54.5 Mobil App8/108/10 Regning Min.Depositum 1 kr.N/A Udnyttelse max 1:3040:1 Driftsmargin NoYes No. of shares 200+N/A ETFS 10N/A Konto fra 100 euro€500 Deposit Fees 0 kr.$0 Trading Fees SpreadN/A Priser Obligationer N/AN/A CFDS N/AN/A Faste provisioner pr. operation N/AN/A Price per month N/AN/A Kopiér portefølje N/AN/A Kryptovalutaer 0.1% - 1%N/A DAX N/AN/A ETFS 0.1% - 0.175%N/A CFD Overnight Positions N/AN/A midler N/AN/A Robo rådgiver N/AN/A Spareplan N/AN/A Betalingsmetoder Bankoverførsel Kreditkort Giropay Neteller Paypal Sepa Transfer Skrill Sofort Opret en konto på en handelsplatform Hvis du nu har fået lyst til at kaste dig ud i at handle tokenized indeks, så er det tid til at vælge en god handelsplatform. Kriterierne for en god handelsplatform er blandt andet sikkerhed og en troværdig virksomhed, der er registreret ved de nødvendige myndigheder og overholder danske regler. I øjeblikket er det meget begrænset, hvor du kan købe tokenized indeksfonde. Du kan købe dem på Currency.com. Her er en vejledning, der beskriver, hvordan du opretter en konto og kommer i gang med at handle. Sådan opretter du en konto for at handle tokenized indeks Når du besøger Currency.com bliver du mødt af denne landingsside. Klik på SIGN UP i øverste højre hjørne af skærmen. Som du kan se, skal du nu indtaste din e-mail og vælge et password. Husk – som altid – at vælge et stærkt password. Når det handler om penge, er dette altid ekstremt vigtigt. Skriv dit password ned fysisk – i en kalender, notesbog eller på et stykke papir: Aldrig på din computer. Bemærk i øvrigt, at du kan få en velkomstbonus på $50. Hold musen over udråbstegnet for at se vilkårene, du må opfylde, for at få bonussen. Du kan nu vælge, om du vil afslutte dannelsen af din konto, eller gå direkte til handelsplatformen. Vi anbefaler, at du afslutter dannelsen af din konto, inden du går til platformen. På de næste sider indtaster du din nationalitet, dit bopælsland, dit fulde navn, din fødselsdato, samt din adresse og telefonnummer. Du kan nu logge ind på Currency.com som ubekræftet. Vi anbefaler, at du klikker på linket, du har modtaget, i din e-mail. Nu modtager du en besked, om at du har bekræftet din e-mail. Du kan vælge at bekræfte din identitet (f.eks. ved at uploade billede af kørekort), eller du kan udskyde dette trin til senere. Vi anbefaler, at du gør det med det samme, så der ikke opstår problemer, når du vil realisere din profit og sætte den ind på din bankkonto – eller hvad du nu foretrækker. Nu er der kun et skridt tilbage, før du kan begynde at handle på Currency.com – at fylde penge på din konto. Som du kan se, er der talrige muligheder for at sætte penge ind på din trading-konto. Nogle ting, der er værd at bemærke. Hvis du bruger er VISA-kort, er der f.eks. ikke noget gebyr, hvis det er første gang, du overfører penge. Men hvis man gør det igen senere, betaler man altså 3,5% i gebyr. En almindelig bankoverførsel tager 1-5 dage, så hvis du er ivrig efter at komme i gang, er dette næppe den bedste mulighed. Endelig kan du også sætte penge ind ved at overføre kryptovaluta direkte til din konto. Dette tager kun ganske kort tid, og du sender simpelthen blot kryptovaluta fra din wallet. Husk – som altid – at være opmærksom på, at du ikke sende Bitcoin til en Ethereum-wallet eller omvendt. Læs og følg instrukserne nøje! Investering i indeks Når du har fyldt penge på din konto, er du klar til at handle! Start med at klikke i øverste venstre hjørne på LEVERAGE, hvis du vil handle med gearing – eller EXCHANGE, hvis du ikke vil bruge gearing. Nu har du adgang til handelsplatformen. Derefter kan du enten søge på INDICIES (red: Engelsk flertalsform af *index*) i søgefeltet i øverste venstre hjørne – eller du kan vælge menupunktet INDICES. Nu kan du vælge det indeks, du er interesseret i. Klik på det lille udråbstegn (!) i venste side af menuen for at læse en detaljeret beskrivelse af det indeks, du har valgt. Bemærk, at hvis BUY eller SELL ikke lyser op, skyldes det, at markederne er lukkede. I listen over alle de tilgængelige indeks kan du se, hvilke af dem er åbne for handel. Klik på BUY for at købe eller SELL for at sælge. Dette åbner en lille menu ude i højre side, og det er måske det vigtigste stadie i din handel. Her må du vælge, hvor meget du vil købe for og eventuelt vælge hvilken pris, du vil købe til. Hvis du vælger en fremtidig pris, som du vil købe til, bliver din ordre automatisk udført, når/hvis indekset når denne pris. Bemærk: Husk at indstille et gearingsniveau; det er ikke sikkert, du har lyst til at bruge standardindstillingen. Når du er tilfreds med dine indstillinger, klikker du på BUY – voila – du har nu købt dit første tokenized indeks. Giver det mening at få index på blockchain? Selv om man kan sige, at der helt grundlæggende ikke er den store forskel på at købe almindelige indeks – og tokenized index, så er der en række stærke argumenter, for at det giver mening. Først og fremmest har vi gennem de sidste par år set en tendens til i retning af mere tokenization. Denne trend startede ganske givet med kryptovaluta, hvilket senere førte til de første såkaldte stablecoins, såsom Tether, USDC eller lignende. Stablecoins er per natur stabile i værdi, f.eks. i forhold til den amerikanske dollar. Men da der også blev skabt stablecoin-udgaver af andre landes valutaer, muliggjorde dette pludselig tokenized valutahandel, hvilket er i færd med at omvælte traditionel valutahandel (red: også kendt som *Forex trading*). Senere blev det muligt at købe tokenized aktier, hvilket pludselig medførte, at tusindvis af mennesker, der kom fra kryptovalutahandel, fik adgang til aktiemarkedet og gav sig i kast med det. Endelig er obligationer også blevet en del af blockchain-teknologien. Det virker derfor som et logisk næste skridt også at tilføje tokenized indeks. Udover nogle af de tekniske fordele, som vi kort har nævnt, så er der måske især to grunde, til at tokenized indeks kan blive populære blandt folk, der allerede er vant til kryptovaluta og blockchain-teknologi. Profit fra risikable investeringer kan geninvesteres i de langt sikrere indeks Gearing af relativt stabile indeks kan appelere til højrisikovillige investorer Har man profit fra handler, der i forvejen var risikable, kan det give mening at geninvestere i hvert fald en del af denne profit i langtidsorienterede aktiver. På den måde kan man både “sikre” en del af sin profit – og bevare likvide midler til andre handler. Et af problemerne med gearede handler er, at små – men voldsomme – prisudsving kan likvidere investorerne helt, hvorved de så mister alle deres penge. Selv om indeks også kan have signifikante prisudsving, så er disse som regel langt mindre voldsomme, end det er tilfældet med f.eks. kryptovaluta – og selv med mange aktier. Derfor kan de være et lidt sikrere alternativ for de folk, der gerne vil have del i potentialet ved gearede handler, men som samtidigt ønsker lidt mindre risiko. Endelig er det nemmere og mere overskueligt at have konti på handelsplatforme, hvor man både kan handle kryptovaluta, tokenized valuta, tokenized aktier, indeks – og således have de fleste af ens investeringer samlet på et sted. Fordele Kan købes for kryptovaluta Giver unik mulighed for gearing på tokenized indeks Giver mulighed for at spekulere i markedsvolatilitet Giver mulighed for at geninvestere profit i sikrere aktiver Kan handles samme sted som man handler kryptovaluta, aktier, valuta, m.v. Der kan være skattefordele for danskere ved ikke direkte at eje de underliggende aktiver Ulemper Stadig et begrænset udvalg af tokenized indeks Gearing kan tilføje et ekstra lag af risiko Potentielt opportunity cost Opsummering Nu har vi taget et grundigt kig på, hvad indeks er, hvor forskellige de kan være, samt en række fordele ved dem – sammenlignet med f.eks. direkte køb af aktier. Vi har også kigget på en række eksempler, der giver et indtryk af de forskellige typer indeks, og hvad de kan bruges til. Vi har desuden gennemgået forskellene på almindelige indeks samt tokenized indeks. Vi har også set, hvorfor det kan ses som en naturlig udvikling med tokenized indeks – i en finansverden hvor mangt og meget bliver anbragt på en blockchain. Du kan læse vores artikel om aktier. Endelig har vi lært, hvordan man åbner en konto på en handelsplatform, hvor man kan handle tokenized indeks – og kigget på nogle af de største fordele og ulemper ved dem. For overskuelighedens skyld følger her en liste over de vigtigste pointer fra denne artikel: Tokenized indeks er en virtuel blockchain-repræsentation af almindelige indeks Der findes vidt forskellige typer indeks Tokenized indeks kan handles med eller uden gearing Tillader spredning af risiko Kan handles for kryptovaluta Kan bruges til at spille på markedsvolatilitet Kan bruges til at mindske risiko Kan være en god investering, hvis man ikke har tid til at lave sin egen research Køb ETF’er med 0% kurtageeToro VORES BEDØMMELSESTORT UDVALG AF FONDE✔️INGEN KURTAGE✔️MINDSTEBELØB50 USDDET FÅR DU HOS ETORO:Hos eToro kan du købe indeksfonde direkte i gennem dem gennem CFD’er. Eller du kan investere i populære passive ETF’er, som følger et markedsindeks. Slip for gebyrer og investér gennem eToro. Redaktionen anbefaler at købe indeksfonde på eToro. Hos eToro kan du handle med CFD’er, som er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 67% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge. Ofte Stillede Spørgsmål Hvad er tokenized indeks?Tokenized indeks er virtuelle blockchain-repræsentationer af almindelige indeks. Hvordan køber jeg tokenized index?Du skal oprette dig på en handelsplatform, som tilbyder det. Det gør f.eks. Currency.com.[Læs vores guide til at købe tokenized indeksfonde] Er tokenized index en god investering?Dette afgøres af mange faktorer; først og fremmest hvilke aktiver et specifikt indeks er udgjort af. Hvad er fordelen ved tokenized indeks vs. indeks?Der er en række fordele, blandt andet mulighed for gearing, brug af kryptovaluta, m.v. Hvad vil tokenized indeks betyde for prisen på indeksfonde?Det er meget usandsynligt at tokenized indeks nogensinde vil påvirke priserne på de underliggende aktiver, da priserne på dem per definition fastsættes af disse aktivers priser, ikke omvendt.