Coinmama review 2024 [Læs før du benytter platformen] af Asger Folmann Sidst opdateret: 11. august 2022 Der er i dag så mange kryptovaluta-handelsplatforme, at det kan være svært at finde ud af, hvad man skal vælge. I denne artikel, laver vi derfor en Coinmama anmeldelse, så du bedre kan vurdere, om det er godt sted at handle kryptovaluta. Vi forsøger at være så neutrale som muligt; ambitionen er at give dig alle fakta, så du selv kan vurdere, om Coinmama opfylder dine behov. Gå direkte til afsnittet: Coinmama vs. eToro [Hvad skal du vælge?]Hvad er Coinmama?Coinmama anmeldelseHvad kan du købe på Coinmama?Coinmama-gebyrer i forhold til eToroSådan opretter du en kontoCoinmama supportOfte Stillede Spørgsmål Coinmama vs. eToro [Hvad skal du vælge?] En af de største – og tiltagende populære handelsplatforme – er eToro. Det giver derfor mening at lave en hurtig sammenligning mellem Coinmama og eToro – især for de læsere, der allerede har en konto på eToro. Her er en ultra kort sammenligning af nogle af de vigtigere elementer. Coinmama har: Et simpelt designIngen mobil-appIngen indbyggede walletsEt udvalg af nogle af de største kryptovalutaerDirekte salg af kryptovaluta til brugernes egne walletsBegrænsede salgsmuligheder eToro har: Et større udvalg af kryptovalutaIndbyggede wallets, så man slipper for selv at håndtere demEn mobil-appAdgang til avancerede graferMulighed for copy-tradingMange andre aktiver til salgStort fokus på sikkerhed Som nogle læsere vil vide, er redaktionen på Min Investering glad for eToro. Man kan derfor sige, at vi er lidt farvede i denne sammenligning. Men i dette tilfælde, skal det nævnes, at Coinmama har så begrænsede funktioner, at det i næsten alle tilfælde vil være bedre, mere praktisk, og sikrere at bruge eToro, end Coinmama. Særligt gebyrerne på Coinmama og den manglende mulighed for at sælge (andet end Bitcoin), trækker alvorligt ned. Læs med, når vi tager et nærmere kig på Coinmama, så du kan lave din egen bedømmelse. Hvad er Coinmama? Coinmama er en kryptovaluta-handelsplatform, der blev grundlagt i Israel i 2013. De har i skrivende stund over to millioner brugere fordelt på 188 lande. Teknisk set har de hovedsæde i Irland, men deres ydelser benyttes altså af folk fra hele verden. Tilbage i 2017 var de angiveligt en af de mest brugte kryptovaluta-handelsplatforme, men dette marked ser helt anderledes ud i dag, og efterspørgslen på handelsplatforme, der er sikre og nemme at bruge, har også medført betydelige forbedringer for forbrugerne. På denne baggrund kan Coinmama virke forældet. Den har dog et meget simpelt layout og brugerflade, så der er måske stadig en målgruppe, der kunne foretrække dette, hvis man f.eks. blot ønsker at købe nogle få top-kryptovalutaer. Hvis du vil vide mere om kryptovalutabørser og handelsplatforme, hvor du kan købe kryptovalutaer, bør du læse vores artikel om at finde en god Bitcoin Exchange. Coinmama anmeldelse Coinmama har relativt få funktioner og er derfor ret nem at bruge. Fra landingssiden ser vi faktisk alle relevante menupunkter. Hvis vi klikker på “buy”, åbnes en liste over alle aktiver, man pt. kan købe på Coinmama. Vi gennemgår dem alle lidt senere i artiklen. Hvis vi klikker på en af dem, f.eks. Uniswap, åbnes en side, hvor man kan vælge, hvor meget af den pågældende kryptovaluta, man vil købe. Læs vores artikel om at købe Uniswap. Hvis man indtaster værdien “1” i boksen til højre på skærmen, kan man se, hvad man må betale (i sin valgte valuta) for én enhed. Hvis man klikker på fanebladet “sell”, havner man på en side, hvor man kan sælge Bitcoin. “Hvad med andre kryptovalutaer?”, spørger du. Ja, dem kan man faktisk ikke sælge på Coinmama. Den eneste kryptovaluta man kan sælge her, er altså Bitcoin. Klikker vi på menupunktet “blog”, åbnes en ny side, der indeholder forskellige artikler. Nogle af dem har at gøre med kryptovaluta, andre med praktiske råd, andre igen er en slags informationsartikler om blockchain, investering, m.v. Klikker man på det sidste menupunkt, “help”, åbnes Coinmamas hjælpecenter, hvor man kan finde svar på spørgsmål i en række kategorier. Dette kan dreje sig om praktiske spørgsmål, men her er også et menupunkt, der hedder “New to Crypto”, hvor man kan lære de helt grundlæggende begreber og koncepter. Endelig kan man også kontakte Coinmama direkte (via e-mail) fra denne side. Endelig kan man skifte til sin foretrukne valuta – hvorefter alle priser på hjemmesiden bliver vist i den valgte valuta, såsom Euro eller USD. Coinmama – fejl og mangler Coinmama er, som du nu selv har set, enormt simpel i sit layout. Hvis man er helt nybegynder med henblik på kryptovaluta, så kan dette være en fordel, men selv hvis dette er tilfældet, er der nogle ting, man bør være opmærksom på. Du bed måske mærke i, at der ikke er noget sted på hjemmesiden, hvor man kan se sin beholdning eller saldo. Dette skyldes, at Coinmama ikke opbevarer din kryptovaluta i deres egne wallets. De opbevarer faktisk slet ikke din kryptovaluta, det gør du derimod. Når man køber kryptovaluta, overføres den købte kryptovaluta nemlig direkte til en wallet, som ejes af dig, og som du også har nøglerne til. Dette er på en måde et plus, da det er et kendetegn ved f.eks. alle decentraliserede handelsplatforme, at det er vigtigt – principielt, ligefrem – at *du* har kontrol over dine egne penge. Omvendt betyder det også, at brugeren bliver nødt til at vide noget, om hvordan man opretter, sikrer, bruger og administrerer en kryptovaluta-wallet. Der er ingen kundeservice, man kan ringe til, og der er vitterligt ingenting at gøre, hvis man foretager blot den mindste fejl: Alle ens penge kan endegyldigt forsvinde ud i den blå luft, hvis man ikke ved, hvad man laver. Dette bliver endnu mere kompliceret, hvis man køber kryptovaluta, der befinder sig på forskellige blockchains, fordi man således må have flere wallets. Redaktionen på Min Investering ønsker ikke at få det til at lyde værre, end det er, men pointen er blot, at det kræver et vist forhåndskendskab – og fortrolighed med – brug og håndtering af wallets. Ved man ikke, hvad man laver, er man langt bedre tjent med at bruge handelsplatforme, der opbevarer ens kryptovaluta for én. Det er desuden også påfaldende, at man kun kan sælge Bitcoin på Coinmama – og ikke nogen af de andre kryptovalutaer, som platformen udbyder. Hjemmesiden har heller ingen ordrebøger, hvilket er logisk, da man i brund og grund køber kryptovaluta direkte af Coinmama. Men det betyder også, at man så at sige famler i blinde, når man vil købe kryptovaluta her. Man må med andre ord tjekke prisen manuelt og dernæst sammenligne med prisen på den samme kryptovaluta på andre handelsplatforme, f.eks. ved at kigge på oversigtssites som CoinGecko eller Coinmarketcap. At man heller ikke automatisk kan se prisen på én enhed, virker bevidst vildledende, så folk er mere tilbøjelige til blot at købe til den anførte værdi uden at tænke over, at den kan afvige ret kraftigt fra markedsprisen. Coinmama her heller ikke nogen mobil-app. Hvis man var meget kritisk anlagt, kunne man sige, at Coinmama måske var, hvad markedet efterspurgte i 2017, men i dag er der så stor konkurrence på dette marked, at der er mange andre – langt mere brugervenlige – alternativer, såsom førnævnte eToro. Sikkerhed på Coinmama Coinmama har faktisk været udsat for ét succesfuldt hackerangreb. Succesen lå hos hackerne vel at mærke. Det lyder dog værre, end det var. Først skal det nævnes, at dette skete helt tilbage i 2017, da der var langt mindre fokus på cybersikkerhed i kryptoverden – og det taler også til firmaets fordel, at de var proaktive og talte åbent om hændelsen. Men hvad vigtigere er, så blev der faktisk ikke stjålet nogen penge (eller kryptovaluta for den sags skyld). Derimod slap hackerne af sted med intet mindre end 450.000 e-mailadresser og passwords. Coinmama reagerede ved straks at ændre alle passwords, så ingen ville kunne bruge brugerinformationen til at tømme brugeres konti for midler. Siden denne episode har Coinmama angiveligt ikke haft nogen sikkerhedsproblemer, så måske det skal ses som en slags held i uheld. Hændelsen har dog dannet grundlag for enkelte Coimama scam-beskyldninger. Til sammenligning er eToro så vidt vides aldrig blevet hacket. De har også en lang historie med at udbyde aktiehandel – hvor sikkerhed er et absolut krav fra diverse myndigheder, så måske er det en af grundene, til at de har haft solide sikkerhedsprocedurer fra starten. Hvad kan du købe på Coinmama? Coinmama er lidt anderledes end de fleste andre kryptovaluta-handelsplatforme. Udbuddet af kryptovaluta er ikke særligt stort – men til gengæld er der fokus på at gøre det let at købe kryptovaluta for fiat-penge (red: almindelig, national valuta). Det er altså ikke en handelsbørs, hvor man kan købe og sælge med/til andre brugere, men ét centralt sted, hvor man kan købe nogle af de største kryptovalutaer med kredit-/hævekort eller via bankoverførsler. Her er en liste over alle kryptovalutaer, man kan købe på Coinmama: Bitcoin (BTC) Kryptovalutaen, der startede det hele, og som stadig er den absolut mest populære af slagsen. Søsat i 2009 af en eller flere ukendte personer, der kaldte sig Satoshi Nakamoto. Bitcoin blev skabt til at være en sand, decentraliseret valuta, der kunne afskaffe mellemmanden; bankerne. Selv om der nu findes tusindvis af kryptovalutaer, bliver Bitcoin ved med at være et af de mest yndede investeringsobjekter. I de senere år er store firmaer også begyndt at købe rigelige mængder Bitcoin. Læs mere om Bitcoin – og dens prisudvikling – i vores artikel, Hvad er Bitcoin? Alt du skal vide i 2024. Læs også vores anden artikel, Køb Bitcoin, hvis du vil vide, hvordan du hurtigt og nemt kan købe Bitcoin. Bitcoin Cash (BCH) Bitcoins lillebror, selv om der stadig er nogle, der mener, at den bør ses som storebroren. Oprindeligt var den en klon (red: på engelsk, *fork*) af Bitcoin. Bitcoin Cash bliver nogle gange fremlagt som en bedre udgave af Bitcoin, der fungerer bedre til at blive anvendt som betalingsmiddel, hvor Bitcoin efterhånden er gået hen og blevet opfattet som en måde, hvorpå man kan opbevare og sikre værdi. I nogle kredse hersker der ligefrem en fortløbende strid mellem de to faktioner. Selv om Bitcoin Cash måske ikke har opnået den brede anvendelse af ervhervslivet, så er det et faktum, at BCH har etableret sig selv som en fast, stor spiller på kryptovaluta-verdenskortet. Ethereum (ETH) Ethereum er blevet rygmarven i en stor del af kryptovaluta-økosystemet. Det, der indledningsvist adskilte Ethereum fra Bitcoin – og mange andre altcoins – var, at man på denne blockchain kan lave såkaldte *smart contracts*. Det medfører, at man kan skrive diverse kommandofunktioner ind i koden, så når en bestemt hændelse finder sted, udløses en anden hændelse, stadig altsammen på blockchainen. Dette åbnede i bund og grund døren for det, det senere gik hen og blev de første stadier af DeFi (red: *Decentralized Finance*): den nye, decentraliserede internetøkonomi, hvor bankerne ikke længere er nødvendige. Denne beskrivelse yder på ingen måde Ethereum retfærdighed, men der er ingen tvivl om, at Ethereum har levet op til investorernes – og udviklernes og innovatørernes – forventninger og lader til at blive ved med at gøre det. Læs mere om at købe Ethereum. Dogecoin (DOGE) Dogecoin var en af de allerførste *meme coins* og var i mange år offer for latterliggørelse blandt meningsdannere i kryptoverden – sågar fra forfatteren til denne artikel. Men efter Elon Musk begyndte at tweete on kryptovaluta generelt – og senere om Dogecoin – oplevede denne altcoin en vækst, som ingen kunne have forudset. Og utroligt nok har Dogecoin stadig kronede dage med en markedsværdi i omegnen af 32 Milliarder USD. Cardano (ADA) Under ledelse af den karismatiske og begavede Charles Hoskinson forsøger Cardano at bygge et alternativ til Ethereum, der er mere skalérbart, hurtigere og på alle måder overlegent. Selv om Cardano har arbejdet på dette siden 2015, har det vist sig at være en lang og drøj rejse. Indtil videre, er der kun et yderst ringe antal applikationer, der er blevet bygget på Cardanos blockchain. Det skal dog siges, at den nyeste opdatering, der er planlagt til at udkomme i slutningen af 2021, angiveligt vil indeholde smart contracts i en brugervenlig udgave, der er designet, til at folk uden programmeringsevner kan skabe og bruge dem. Håbet er, at denne opgradering vil placere Cardano i en situation, hvor de kan blive en vigtig komponent i DeFi-økonomien, og hvor et stigende antal apps og *Dapps* (red: Decentralized Apps) bliver bygget på Cardanos blockchain. Litecoin (LTC) Litecoin var oprindeligt designet og markedsført som et hurtigere og “lettere” alternativ til Bitcoin, deraf navnet. Selv om Litecoin blev bygget på Bitcoins kildekode, så er der tre større tekniske forskellige: Kortere block-tider. Hvor Bitcoins block-tid ligger i omegnen af 10 minutter – hvilket medfører, at brugere må vente så længe, på at deres overførsler går igennem, har Litecoin en tid på omkring 2,5 minutter. Selv om Litecoin bruger den samme *block reward*-struktur som Bitcoin, så eksisterer der fire gange så mange Litecoins som Bitcoins. Endelig bruger Litecoin en anden *Proof-Of-Work*-algoritme (red: den funktion, der sørger for at folk miner og holder gang i netværket), der blev skabt med større sikkerhed i mente. I bund og grund er Litecoin nok så populær, fordi den har eksisteret længe og derfor nyder godt af at være en etableret kryptovaluta. Med en markedsværdi i omegnen af 12 Milliarder USD er den svær at ignorere. XRP (XRP) [tidligere kendt som Ripple] XRP er både elsket og forhadt. Elsket på grund af sin fantastiske prisudvikling over de sidste år, forhadt på grund af sit forhold til bankerne. XRP blev designet som en slags alternativ til SWIFT-overførsler; altså (internationale) bankoverførsler. Dette betyder, at firmaet bag, Ripple, har en række samarbejder med banker, hvilket ikke er i tråd med nogle af de oprindelige ideer bag kryptovaluta – jvf. beskrivelsen af Bitcoin ovenfor. Når det er sagt, så hersker der ikke nogen tvivl om, at XRP og Ripple har medvirket til at sprede kendskabsgraden til kryptovaluta – og nok også i nogen udstrækning har været med til at legitimere fænomenet for en tidligere meget konservativ finansverden. Coinmama-gebyrer i forhold til eToro I dette afsnit laver vi en kort sammenligning mellem gebyrerne på Coinmama og eToro. Gebyrstrukturen på de to handelsplatform er helt forskellig. På Coinmama knytter der sig en række gebyrer, når man køber og sælger for fiat-penge (og sætter penge ind), og på eToro betaler man forskellige gebyrer for forskellige kryptovalutaer. Vi vil først kigge på en tabel over eToros gebyrer på en række af de mest populære kryptovalutaer. Dernæst tager vi et kig på gebyrstrukturen på Coinmama. HANDELSGEBYRER PÅ eToroBitcoin (BTC)0,75%Ethereum (ETH)1,9%Bitcoin Cash (BCH)1,9%Litecoin (LTC)1,9%Dash (DASH)2,9% Som vi kan se, er der stor forskel på gebyrerne, selv mellem de mest populære kryptovalutaer. Bitcoin kan dog købes med blot 0,75% i gebyr. Disse gebyrer virker måske en anelse høje, men når vi kigger på Coinmamas gebyrer, opdager vi, at eToros faktisk ikke er så slemme. Ifølge Coinmamas hjemmeside benytter de sig af en underleverandører til at håndtere overførsler. En af disse er angiveligt firmaet TradeBlock XBX. Vi ved desværre ikke, hvad dette gebyr består af. Her er en liste over de gebyrer, vi har kendskab til: HANDELSGEBYRER PÅ CoinmamaXBX gebyrUkendtCoinmama-gebyr2%Købsgebyr3,9%Salgsgebyr0,9%Kredit- eller kontokortgebyr5%SEPAIngenSWIFT (hvis under $1.000)20 GBP Det er værd at bemærke, at nogle af disse gebyrer har at gøre med pengeoverførsler, hvor andre har at gøre med køb og salg. Eftersom der er umuligt at købe eller sælge uden først at have overført penge, er det med andre ord en forudsætning. Et kortgebyr på 5% er ikke attraktivt, så for en dansk investor er det klart mest oplagt med en SEPA-overførsel, hvis dette vel at mærke er noget, din bank tilbyder. Alternativt er SWIFT en bedre løsning, i hvert fald hvis du køber for over $1.000, over hvilket beløb der ikke er noget gebyr. Desværre er der stadigvæk gebyrer forbundet med transaktionen – og vi kan ikke engang læse noget sted, hvad disse gebyrer pt. er. Coinmama skriver, at de ikke har nogen kontrol over, hvilke gebyrer XBX tager. Og på TradeBlock XBX’ hjemmeside er det ikke muligt at finde denne information. Vi løber med andre ord en risiko for at miste en større procentdel af vores investering ved blot at købe den. Dertil kommer Coinmamas gebyr på 2% – samt et købsgebyr på 3,9%. Vi betaler med andre ord en ukendt procentdel – der befinder sig et eller andet sted over 5,9% af vores første køb. Kan det stadig betale sig? Under visse omstændigheder, ja. Men det er svært at argumentere for logikken bag at købe f.eks. Bitcoin til over 6% af markedsprisen. Det betyder ganske enkelt, at de første +6% af en eventuel prisstigning går til at betale vores gebyrer. På den baggrund virker eToros 0,75% som en langt mere attraktiv mulighed. Hvad er de egentlige gebyrer på Coinmama? I et forsøg på at finde ud af, hvad den egentlige købspris er på kryptovaluta på Coinmama, forsøgte vi at lave en beregning. I dette eksempel brygte vi Uniswap (UNI), som er en af de kryptovalutaer, der udbydes på Coinmama. Som vi kan se på denne skærm, kan vi købe 1 UNI for 25,79 USD. På coinmarketcap er den nuværende markedsværdi for 1 UNI angivet til at være 24,26 USD. Dette svarer med andre ord til et gebyr på 6,31%. Dette stemmer nogenlunde overens med det på hjemmesiden anførte 5,9% – da den lille forskel kan tilskrives udsving og forskellige priser på de forskellige handelsplatforme, hvorfra Coinmarketcap henter deres data. Men læser man skriften med småt, kan man også se, at der må betales et fast netværksbegyr på 1,25 UNI. Dette er naturligvis ikke alverden, hvis man køber en rigtig stor mængde UNI, men køber man for eksempelvis 100 USD, så mister man cirka en tredjedel af sine penge – alene på dette gebyr. Hertil kommer så også de eventuelle gebyrer, man må betale for sin pengeoverførsel. Der er ringe tvivl om, at eToro er en klar vinder, når vi sammenligner gebyrer på de to platforme. Sådan opretter du en konto Hvis du føler, at Coinmama er det rette sted for dig at handle kryptovaluta, så følger her en trinvis guide til at oprette en konto. Først går du til Coinmamas landingsside. Herfra klikker du på “sign up” foroven i højre side af skærmen. Nu ser du en skærm, hvor du skal udfylde din e-mail, vælge et password og angive dit land. Du kan desuden vælge eller fravælge at modtage deres nyhedsbrev m.v. På den næste skærm, indtaster du din adresse, by, postnummer og telefonnummer. Nu kommer den mere udfordrende del af oprettelsesprocessen. For at bruge Coinmama, skal du nemlig bekræfte din identitet. Til dette formål skal du bruge officiel billed-ID, kuglepen og papir. Desuden skal du klikke på det link, som Coinmama netop har sendt til den e-mailadresse, du indtastede for et øjeblik siden. Endelig skal du have en mobiltelefon med indbygget kamera klar. Færdiggør denne del af processen, hvis du vil i gang med at købe med det samme. Alternativt kan du blot klikke på linket i e-mailen, hvorefter du kan snuse rundt på hjemmesiden og se, hvad man kan købe, tjekke priserne osv. Når din verificering er fuldendt, bliver du underrettet via e-mail – og er klar til at bruge Coinmama. Coinmama support Coinmama bryster sig af at tage kundeservice meget alvorligt. Efter at have læst diverse anmeldelser af deres kundeservice online, lader den generelle stemning til at være, at de er flinke til at reagere på direkte henvendelser. Der er dog også en del beretninger om folk, der har oplevet forskellige genvordigheder – og i nogle tilfælde ligefrem har mistet deres penge. Om dette er Coinmamas skyld, eller om det skyldes, at disse brugere ikke har haft ordentligt styr på, hvordan man bruger wallets, er ikke til at sige. Redaktionen på Min Investering blev efterladt med det indtryk, at kunderservicedelen af Coinmama ikke kan beskrives som optimal. Køb kryptovalutaerVi Anbefaler eToro VORES BEDØMMELSEKØB KRYPTOVALUTA✔️STORT UDVALG AF KRYPTOVALUTAER✔️MINDSTEBELØB50 USDDET FÅR DU HOS ETORO:Populært handelsplatform hvor du kan handle med aktier, kryptovalutaer, råvarer, valutaer, ETF’er og indeks. Stort udvalg af kryptovalutaer. Du ejer de kryptovalutaer, som du køber på platformen. Du finder bl.a. store kryptovalutaer som Bitcoin, Ethereum, Dogecoin mm. CFD’er er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 68% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge. Kryptovalutaer er ekstreme volatile uregulerede investeringsaktiver. Du har ingen EU investor garanti og derfor har du risiko for at miste alle dine penge. Ofte Stillede Spørgsmål Hvad er Coinmama?En yderst simpel kryptovaluta-handelsplatform.[Læs vores Coinmama review] Hvad kan jeg købe på Coinmama?Udvalget ændrer sig fra tid til anden, men pt. kan du købe Bitcoin, Ethereum, Bitcoin Cash, Dogecoin, Cardano, Litecoin, XRP, Tezos, Chainlink og Uniswap. Hvem har grundlagt Coinmama?Coinmama blev grundlagt i Israel af Nimrod Gruber, som også skabte Israels første Bitcoin-ATM-firma. Hvor meget koster det at købe Bitcoin på Coinmama?Det koster prisen på Bitcoin samt et gebyr på cirka 5,9%. Hertil kommer eventuelle gebyrer, du må betale, når du fylder penge på din konto. Hvordan handler jeg på Coinmama?Du overfører penge til din konto og køber derefter direkte af firmaet. Hvordan sælger jeg på Coinmama?Du klikker på fanebladet “Sell”. Bemærk, at du kun kan sælge Bitcoin.