Crowdlending (2024) – Det nye alternativ til obligationer

af Hans Hansen Sidst opdateret: 11. august 2022

Crowdlending er en relativ ny investeringsmulighed, som i disse år er i kraftigt vækst. Crowdlending giver dig mulighed for at tjene penge ved at låne dine penge ud til andre. Det kan være til bygningsprojekter, forbrugslån, virksomhedslån osv.

Med crowdlending får du et højt afkast på helt op til 10-15%, med relativ lav risiko, da der findes lån med buyback garanti. Som med alle andre investeringer er der risiko indblandet og i dette indlæg vil jeg gennemgå alt relevant om crowdlending, så du kan gøre det til en god investering.

Først skal du have en konto på en crowdlending platform så start med vores trin-for-trin guide til at komme i gang. Det giver dig en bedre forståelse for, når du læser resten af indlægget.

Jeg linker til flere relevante crowdlending platforme i denne artikel, så du kan sprede din risiko. Vores primære fokus vil dog være på platformen Minton, som er den førende crowdlending-platform, med over 70 låneudbydere tilknyttet, som du kan investere igennem.

Dette blogindlæg indeholder affiliate- og reklamelinks

Gå direkte til afsnittet:

Guide til din første crowdlending investering
Hvad er crowdlending
Crowdlending i Danmark
Hvordan vælger man platform?
Risikovurdering
Crowdlending skat – Alt du skal vide om skattereglerne
Ofte Stillede Spørgsmål

Disclaimer: Der er ingen garanti for at tjene penge, når duinvesterer. For at investere skal du forstå denne risiko.

Guide til din første crowdlending investering

Jeg har lavet en trin-for-trin guide til, hvordan du kommer i gang med crowdlending. Dvs. fra valg og oprettelse på platform og hvordan du foretager din første investering i crowdlending.

Du kan investere helt ned til 50 kr. og jeg vil anbefale dig, at du gør det, så du får en fornemmelse for, hvordan crowdlending fungerer. På den måde ved du, om du skal investere flere penge i det.

Guiden er opbygget i 4 trin som du ser herunder. Du kan både fuldføre alle trin med det samme, eller du kan lave et trin hver aften.

Klar til at lære hvordan du investerer i crowdlending?

Så gå videre til Trin 1

Trin 1: Vælg en platform

For at kunne investere i crowdlending, skal vi starte med at finde en god platform. Der er en række crowdlending-platforme på markedet. For de fleste vil jeg anbefale dig, at du starter på en af dem og lærer mere om crowdlending, inden du finder din favorit platform.

For at vælge en god crowdlending-platform bør du overveje følgende kategorier:

Antal lån på platformen
Mulighed for buyback garanti
Mulighed for automatisk investering
Support
Sekundært marked

Altid når du vælger en crowdlending-platform, så bør disse kategorier indgå i dine overvejelser. Her opfylder Mintos disse kategorier og er et godt valg.

Disclaimer: Der er ingen garanti for at tjene penge, når duinvesterer. For at investere skal du forstå denne risiko.

Vores valg er Mintos – Opret en konto på 5 min.

På Mininvestering.dk kan vi godt lide Mintos, fordi de har mange lån, de har buyback garanti, sekundært marked og så kan du foretage auto-investering. På den måde kan du få et fornuftigt afkast, uden selv at skulle finde nye lån, du kan investere i.

Det tager ikke andet end 5 min. at oprette en konto på Mintos. Du opretter en konto ved at følge disse punkter:

Opret en konto på Mintos. Når du kommer ind på deres hjemmeside, vælger du “Få begyndt”
Skriv din e-mail. Herefter udfylder du dine informationer
Verificere din e-mail
Vælg “Add funds to your account” og indsæt penge

Hos Mintos skal du vente med at blive verificeret og derfor kan der gå lidt tid, inden du er klar til trin 2. Men du kan allerede kigge på lånene, så du er klar til at investere, når du har mulighed for det.

Trin 2: Kom godt igang

Nu er du klar til at finde dit første lån, som du kan investere i. Her har du mulighed for at investere i deres “Primary Market” og “Secondary Market.” Her vil vi tage et lån fra Primary Market, da det er klassisk crowdlending, hvor nogle har brug for penge og du låner dine penge ud til dem.

Vælg Primary Market

Mintos Invest — Fra Mintos: Vælg Invest og Primary Market

På din Mintos konto starter du med at klikke på “Invest” og herefter vælger du “Primary Market.”

Herefter kommer du ind på en lang liste over lån, som du har mulighed for at investere i. Inden vi vælger at investere i et af lånene i trin 3 så vil jeg lige forklare dig, hvad det er, at du ser på denne side og hvordan du vælger et passende lån til dig.

Mintos Lån

I venstre side på denne side kan du vælge at filtrere i lånene. Det kan du benytte, hvis du har bedst erfaringer med lån fra et bestemt land eller en bestemt type lån.

Jeg vil anbefale, at du i starten benytter filteringen “Mintos Rating.” På den måde finder du lån, som Mintos tror mere på, så du øger din mulighed for et positivt afkast.

I højre side har du en lang liste over alle lån. Øverst er der en simpel filteringsmulighed, hvor du kan vælge længde på lånet og dit afkast.

På ovenstående billede kan du se, at du får 20% i afkast for de to første lån, men lånemodtager betaler 30,3% i APR, den årlige omkostning for lånet i procent. Hvis du klikker på ID, får du lidt mere information om lånet.

I første omgang vil jeg anbefale dig, at du kaster dig ud i investering med mindre beløb og lære af dine erfaringer. Derfor vil jeg gå videre til trin 3.

Trin 3: Foretag din første investering

Jeg har i dette eksempel valgt følgende filteringen:

Mintos rating: Jeg har valgt alle A lån.
Currency: Jeg har valgt euro og kr.

Jeg har valgt valuta her, fordi det er forvirrende i starten at kigge på lån fra lande som Kasakhstan. Men du kan sagtens eksperimentere med disse lån også, da de ofte giver et langt højere afkast.

Mintos Investering — Foretag din investering på Mintos.

På ovenstående billede kan du se, at du investerer i lån fra denne side ved at at klikke på knappen invest i højre side. Herefter vil det se ud som på billedet, hvor du nu vælger, hvor meget du vil investere.

Når du trykker her, popper der et vindue op, hvor du skal godkende din investering.

Nu har du lavet din første crowdlending investering. Du er nu klar til trin 4.

Trin 4: Læg en strategi

Det sværeste med crowdlending er helt klart at afgøre om et lån er en god investering. Med aktier er det mere simpelt, fordi aktieselskaber er børsnoterede, så der holdes skarpt øje med dem.

Derfor er det vigtigt, at du lægger en strategi for crowdlending. Der er en meget simpel grund til, at dette trin ikke er nr. 1 men det sidste trin. For du bliver nødt til at udvikle din egen strategi ved at gå i gang med at investere i crowdlending.

Med valg af en god crowdlending-platform, er det klart, at du sikrer dig mod decideret svindel, fordi platformen godkender lånemodtager. Derfor er første skridt altid, at du vælger pålidelige crowdlending-platforme og du ikke lader dig forblænde af for høje afkast. Et højt afkast betyder ofte en højere risiko.

Du kan med fordel tilføje følgende punkter til din crowdlending-strategi:

Type af lån du investerer i
Hvilke lande lånene kommer fra?
Investerer du i lån uden buyback garanti?
Risiko vs. afkast

Opstil nogle regler til din strategi. Herudover ville jeg vælge at eksperimentere med nogle af mine penge. På den måde kan det være, at du finder en succesfuld strategi til lån i et bestemt land eller en bestemt type lån.

Mintos er god at afprøve strategier på, fordi de har så mange forskellige typer af lån.

Hvad er crowdlending

Crowdlending gør det muligt for private investorer at indtage den position bankerne normalt har, hvor de udlåner penge til privatpersoner og firmaer og modtager renter løbende. P2P lån, som selve lånet der foretages indenfor crowdlending, er en industri med 2 og 3 cifrede vækstrater i det meste af verden og hvor også store investorer er begyndt at lægge dele af deres investeringer.

Wikipedia definerer Crowdlending som “Crowdlending is the practice of lending money to individuals or businesses through online services that match lenders with borrowers.”

På kort dansk er det altså udlån af penge til privatpersoner eller firmaer igennem en online service der fungerer som bindeled imellem investorer og lånetagere.

Er BuyBack noget værd?

Crowdlending har alle elementerne fra finanskrisen, store udlån og låneudbydere der føler sig selvsikre. I finanskrisen var det en dårlig risikovurdering af lån og en forsikring af selve lånet der fik det hele til at falde sammen, forsikringen var nemlig ikke mere værd end det papir den var skrevet på da forsikringsselskaberne ikke var istand til at tilbagebetale de store summer de havde forsikret en række firmaer for.

Men når store financielle virksomheder kunne overse dette hvordan skal du som privat investor så kunne vurdere det? Det kan du heller ikke, men du skal huske at en “forsikring” kun er god hvis der er penge bagved. En BuyBack er kun noget værd hvis virksomheden faktisk kan betale dig tilbage, ellers så står du selv med hele tabet. Tænk dig derfor om en ekstra gang inden du investerer et stort beløb i lån fra en enkelt låneudbyder og følg altid med i hvor stor en andel af lånene de allerede nu skal købe tilbage igennem BuyBack, for når den næste boligboble, gældskrise eller noget helt 3. rammer, så vil det tal blive meget større og du risikerer at stå med hele risikoen hvis firmaet ikke kan overholde deres Buyback garanti.

Det skal siges at jeg selv udelukkende investerer i virksomheder med BuyBack garanti. Det er mere simpelt at indberette til SKAT og det gør min hverdag som investor lettere.

Crowdlending i Danmark

Selvom den danske Fintech industri i de seneste par år har udklækket flere lovende virksomheder er det indenfor crowdlending gået lidt langsommere. Først i 2013 fik vi vores første crowdlending platform og siden har to mere fulgt med. Vi har altså tre danske crowdlending platforme.

Ser vi på resten af skandinavien har både Sverige og Finland givet os baghjul når det handler om størrelsen af platformene og Fixura i Finland har f.eks. mere end 70.000 registerede brugere. Dog har danske Better Rates vist at de også gerne vil ud og konkurrere med de store platforme i udlandet og jeg glæder mig meget til at følge udviklingen over de næste par år.

Hvis du kunne tænke du at følge med i crowdlending i Danmark kan jeg anbefale at du melder dig ind i Dansk Crowdfunding Forening, som har et gratis medlemsskab hvor du løbende får information om hvad der sker i Danmark.

Hvem er Kameo?

Kameo er en skandinavisk crowdlending platform, hvor du kan investere i virksomhedslån og lån til ejendomsprojekter.

De tilføjer fra 1-2 danske lån, som vi også viser her i denne video. Deres lån giver et afkast på 5-15%, så der er gode muligheder for at tjene penge på danske marked.

Du kan læse vores Kameo anmeldelse, hvor vi går mere i dybden med dem. Vi holder løbende øje med udviklingen på Kameo. Du kan også oprette en konto med det samme ved at klikke på linket herunder.

Disclaimer: Der er ingen garanti for at tjene penge, når duinvesterer. For at investere skal du forstå denne risiko. Dette link er et såkaldt affiliatelink.

Hvordan vælger man platform?

Når du skal vælge en crowdlending platform, vælger du efter, hvilken rente du kan få, tillid til platformen, buyback garanti og hvilken type lån, der er tale om. Ofte kan det være svært at vide, hvad du skal regne med på de forskellige platforme, før du rent faktisk benytter at bruge dem.

Derfor er det en god taktik at prøve forskellige platforme af for mindre beløb, så du lærer dem bedre at kende.

Vi har allerede nævnt Mintos og nogle af de andre platforme i starten af indlægget. Hvis du ikke har tjekket dem ud, vil jeg anbefale dig, at du hopper tilbage til starten, inden du går videre. Det et nemlig et godt sted at starte, når du skal vælge en platform.

Risikovurdering

Crowdlending har på papiret det hele, højt afkast, løbende udbytte og en lav risiko når der investeres i lån med buy-back garanti.

Den fornuftige investor ved dog også at 12% i afkast med lav risiko ikke hænger sammen, for så havde vi allerede set de industrielle investorer kaste sig over det.

Men hvad er risikoen egentligt ved crowdlending? Lad os kigge nærmere på det.

Den manglende gennemsigtighed

Køber du en aktie foregår handlen på en reguleret børs der overvåges nøje af de financielle myndigheder i det pågældende land. Der er nogle klare spilleregler for sikkerhed, gennemsigtighed og mange andre ting som gør at vi som investorer ved hvordan bokseringen ser ud.

Der kan altid være svindet og virksomheder som OW Bunker der udnytter systemet vil komme og gå, men ved hjælp af regulering sikrer vi en overordnet høj gennemsigtighed.

Desværre har kun få lande en lovgivning der kan regulere crowdlending, i de fleste lande reguleres platforme som betalingsudbydere og det er langt fra deres rolle.

Det er ikke kun platformene der mangler regulering, også låneudbyderne har i mange lande ikke ret meget regulering og reguleringen er ofte kun på plads for at beskytte forbrugerne imod at optage mere lån end de kan afdrage.

Platformene selv efterspørger regulering, for det skaber tillid og vil tiltrække større investorer til markedet, men desværre udnytter nogle platforme også dette hul til at holde investorerne i mørket og går det skidt for en platform ser vi ofte at de offentliggør færre og færre oplysninger.

Lige netop den manglende gennemsigtighed betyder at vurderingen af risikoen ved hver crowdlending platform og låneudbyder i bedste fald har stor usikkerhed og i værste fald slet ikke er muligt at udføre.

Hvem låner du penge?

Inden du investerer i et lån er det vigtigt at vide hvem du låner pengene til, det er nemlig vigtigt i tilfælde af at noget går galt.

Langt de fleste platforme udsteder pantebrevet med dit og lånetagers navn på, så du har kravet direkte mod lånetager og skulle låneudbyderen gå konkurs, vil du stadig have et krav direkte mod lånetager.

Desværre er der også eksempler på platforme hvor du i virkeligheden låner låneudbyderen penge og så vil du i tilfælde af en konkurs stå i samme række som alle andre kreditorer der har penge tilgode hos låneudbyderen, måske endda sidst da du ikke har haft pant i dele af virksomheden.

Det første og vigtigste skridt er derfor at sikre dig at lånebeviset går fra dig til lånetageren.

Hvor er dine papirer gemt?

Hvis en virksomhed går konkurs vil alle deres aktiviteter og website normalt lukke. Det betyder også at du ikke længere har adgang til crowdlending platformen hvis den går konkurs.

Betyder det at jeg skal downloade alt fra platformen dagligt?

Nej heldigvis ikke. En stor del af platformene har betalt et advokatfirma for at lave en plan for hvad der vil ske i tilfælde af en konkurs. I denne plan vil normalt være en kopi af alle pantebreve så advokatfirmaet kan hjælpe dig hvis platformen går konkurs.

Men det er ikke alle platforme der har dette på plads, især ikke nye platforme som ofte koncentrerer sig om at få platformen op at køre. Jeg ville altid stille det som et krav inden jeg ville investere og jeg vil føle mig mest tryg hvis jeg kunne læse planen fra den eksterne partner og det var et stort og internationalt firma som f.eks. Deloitte.

Crowdlending skat – Alt du skal vide om skattereglerne

Reglerne for indberetning af crowdlending indkomst til SKAT er komplicerede. Rådene i dette afsnit er mine erfaringer og ikke officielle råd.

De er delt ud over flere forskellige love og det kan derfor som nybegynder være svært at finde ud af, hvad og hvor du skal indberette. Derfor har jeg sammenstykket denne guide til indberetning af crowdlending indkomst. Du kan bruge denne guide til at navigere rundt i skattereglerne, så du hurtigt og simpelt får indberettet din indtægt, når det bliver tid til årsopgørelsen.

SKAT har udgivet en vejledning om, hvordan crowdfunding behandles skattemæssigt. Deres afsnit Låne-baseret crowdfunding forklarer hvordan Crowdlending beskatte. De beskriver f.eks. hvordan du skal forholde dig til tab som kan give adgang til fradrag.

Kort sagt beskattes du ikke af de penge du modtager retur fra crowdlending, men kun af renterne. Her beskattes du på samme måde som hvis du havde lånt pengene til en ven og tjente på renterne. Du har også mulighed for at fratrække tab, hvilket dog stiller en række krav til størrelsen af tabet og dokumentationen.

Har du investeret igennem en dansk crowdlending platform, er indberetningen ret let at gå til. I dette tilfælde bliver du jo betalt i danske kroner. Her skal du blot indberette dine renteindtægter i rubrik 39 “Anden Kapitalindkomst” på din årsopgørelse.

Udenlandsk crowdlending er noget mere omstændigt. Her skal der indberettes i andre felter end den danske, og du skal samtidig indberette for hvert land separat.

Fradrag af tab og bagatelgrænsen

Når vi taler skat af crowdlending, er der to ting du skal være opmærksom på:

Indberetning af gevinst/tab og bagatelgrænse

Renter skal du altid betale skat af, men tab/gevinst har en bagatelgrænse på 2000 kr. om året. Det betyder, at taber du mindre end 2000 kr. på et år, kan du ikke få fradrag for det. Omvendt skal du ikke betale skat af din gevinst ved salg af fordringer, hvis beløbet er under 2000 kr. (mere om det i næste afsnit).

Tab på crowdlending og alle typer lån er meget almindeligt, og på platformene er der generelt to muligheder. Enten har platformen en buyback garanti, hvilket vil sige at lånegiver altid tilbagekøber misvedligeholdte lån, hvilket minimerer din risiko betydeligt. Har platformen ingen buyback garanti, kan du risikere at stå med ubetalte lån. I givet fald vil lånegiver starte en inkasso proces, hvor du løbende får opdateringer om udviklingen. Du kan dog ikke være sikker på, at du får pengene i sidste ende.

Hvis du oplevet at få tab på en crowdlending platform, skal du først opgøre om det overstiger 2000 kr. på et skatteår. Hvis det gør, skal du derefter tjekke, om hele beløbet er fradragsberettiget. Der er mange regler for dokumentation omkring tab. Det betyder, at har du ikke en dom fra en domstol, der viser at personen er insolvent eller firmaet er gået konkurs, vil du sjældent have tilstrækkelig dokumentation til at kunne trække tabet fra i skat. Mit bedste råd er derfor at investere i crowdlending med buyback garanti, hvis du vil gardere dig bedst muligt imod tab. Det vil også være smartest, hvis du kan skabe dig en diversificeret crowdlending portefølje med høj rente og effektiv risikospredning. Dette kan være med til at minimere eventuelle tab.

Vil du blive klogere på fradrag i forhold til investeringer, vil jeg anbefale dig at læse mere om lovgivningen her.

Salg af låneandele på det sekundære marked

På handelsplatforme som Mintos kan du købe og sælge dine låneandele til andre investorer på en sekundær markedsplads. Tab og gevinst af denne type handler beskattes ikke på samme måde som renteindtægter og skal derfor behandles separat.

Her gælder bagatelgrænsen, hvorfor du kun skal betale skat af beløbet, hvis din gevinst (fratrukket evt. tab) overskrider 2000 kr. Beløbet måles ud fra realisationsprincippet og er altså købspris – salgspris. Husk at dit tab kun kan fratrækkes efter de regler, der beskrives i afsnittet ovenover.

Felterne du skal notere beløbene i, er de samme som for rentegevinsten for Danmark nemlig felt 39 for Danmark, men for udenlandsk indkomst skal du udfylde felt 431 og ikke “Renter og formue fra udlandet.”

Du kan finde mere information i SKATs vejledning her.

Jeg kan anbefale Mintos, fordi de har så mange investeringsmuligheder og du kan altid sælge dine lån på den sekundære handelsplatform, hvis du gerne vil videre.

Disclaimer: Der er ingen garanti for at tjene penge, når duinvesterer. For at investere skal du forstå denne risiko.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er crowdlending?

Crowdlending giver dig mulighed for at tjene penge ved at låne dine penge ud til andre. Det kan være til bygningsprojekter, forbrugslån, virksomhedslån osv.

Hvilke crowdlending-platform skal jeg vælge?

I denne artikel anbefaler vi Mintos, som er den førende crowdlending-platform i Europa. Du kan besøge dem ved at trykke her.

Hvordan indberetter jeg skat af crowdlending-indkomst?

SKAT har udgivet en vejledning om, hvordan crowdfunding behandles skattemæssigt. Deres afsnit Låne-baseret crowdfunding forklarer hvordan Crowdlending beskatte. De beskriver f.eks. hvordan du skal forholde dig til tab som kan give adgang til fradrag.

Hvordan tjener man penge på crowdlending?

Crowdlending fundgerer ved at dine investerede penge bliver lånt ud til billån, forbrugslån osv. Lånerne tilbagebetaler løbende pengene med renter, og det er her at du tjener penge.

Om Hans Hansen

Freelanceskribent på Mininvestering, hvor jeg skriver om aktier og kryptovalutaer. Har tidligere arbejdet som freelance journalist. Bor i dag i LA hvor jeg jagter drømmen som iværksætter.

Kommentarer

Skriv en besked Annuller besvarelse

Se seneste kommentarer

Michael Hansen siger

17. Kan 2018 kl. 20:58

Hej Christian, jeg har med stor interesse læst mange af dine artikler her på sitet i længere tid, et spørgsmål har jeg dog stadig, som jeg ikke rigtig har kunnet finde/forstå klart svar på: Optjener den investerede kapital egentlig renter i de 30-60 dage, som en BB-guarantee typisk er om at træde i kraft?
Dette er naturligvis særligt relevant for korte lån, hvor den effektive rente på et 30-dages lån der defaulter i så fald vil være lige knap 1/3 af renten, der oprindeligt blev stillet i udsigt.

Svar
PIA siger

25. April 2018 kl. 17:09

Hej
Tak for dine gode artikeler om crowdlending. De har hjulpet mig i gang på Mintos, Viventor og nok snart Twino. Men du skriver at du har en gennemgang af 25 forskellige platforme. Det vil jeg rigtig gerne læse, men ved ikke hvor jeg kan finde det. Især er jeg interesseret i Peerberry.

Svar
Bjarne siger

4. juli 2017 kl. 10:49

Hej

Først og fremmest tusinde tak for en spændende blog. Efter at have læst indlægget er jeg så småt selv begyndt at investere i crowdlending på hhv. Flex Funding, Mintos og Lendino.

Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring risikoen for at en platform kan gå konkurs og hvad der i såfald vil ske bagefter?

Vil man miste alt det du har lånt ud eller skal du selv til at stå for at inddrive de penge du har lånt ud? På Lendino har jeg mulighed for selv at hente lånedokumentet, men det er blot en kopi og de har streget både låntager og mig ud, så jeg vil ikke kunne bruge de til meget.

Jeg forstår godt at de vil beskytte personfølsomme oplysninger, men er tvivl om hvordan det stiller mig som investor

Svar

Nyere kommentarer »

Clickout Media Ltd
AA PH, Camilleri Buildings,
Oratory Street,
Naxxar,
NXR 2504
Malta
Virksomhedsnummer: 103525

+44 (0)203 146 8423

Promovering af kryptovalutaer på dette site overholder ikke de britiske regler for finansiel promovering. De er ikke tiltænkt britiske brugere. Indholdet på denne side bør ikke betragtes som investeringsrådgivning. Investering er spekulativ. Der er høj risiko forbundet med investering. Denne hjemmeside er ikke beregnet til brug i jurisdiktioner (områder, lande etc), hvor den beskrevne handel, eller investeringer er forbudt, og bør kun bruges af sådanne personer og på sådanne måder, som er lovligt tilladt. Din investering kvalificerer muligvis ikke til investorbeskyttelse i dit land eller din bopælsstat. Du skal lave din egen due diligence. Denne hjemmeside er gratis for dig at bruge, men vi kan modtage provision fra de virksomheder, som vi nævner på hjemmesiden.