Crypto card 2024 + Liste med de bedste Bitcoin kreditkort

Hvad er et crypto card?

De forskellige crypto cards er alle forskellige i den måde, de fungerer på. Der er dog nogle grundlæggende fællestræk. Helt grundlæggende er et crypto card en slags hævekort, som man kan bruge på nøjagtigt samme måde, som man normalt bruger et VISA-kort. Man kan med andre ord bruge dem til at købe ting i den fysiske verden – såvelsom online. Rent praktisk fungerer de altså mere eller mindre som et hvilket som helst normalt bankkort.

Den store forskel er, at man kan fylde penge på disse kort med kryptovaluta. Hvordan dette helt konkret fungerer, varierer fra kort til kort. De fleste af disse kort har indbyggede kryptovaluta-wallets. Hvis man allerede ejer disse kryptovalutaer, kan man sende dem til disse wallets. Alternativt kan man tanke sit kort op med almindelige penge – eller Bitcoin -, hvorefter man så kan købe kryptovalutaer fra en app, der er tilknyttet kortet. Hvis du kun kan have Bitcoin på kortet, kalder man det for et Bitcoin kreditkort.

De fleste af disse kort har med andre ord en sekundær funktion: Crypto cards er også ofte handelsplatforme for kryptovaluta. Og det smarte ved dette er, at man ikke behøver tænke over, hvad man gør med profitten fra sine investeringer. Man kan simpelthen bruge den direkte fra kortet.

Det skal dog siges, at nogle kort tillader, at man betaler med en hvilken som helst af de understøttede kryptovalutaer, når man handler med sit kort, hvor andre kort kræver, at man først tanker sit kort op: Altså veksler sin kryptovaluta (eller dele deraf) til almindelige penge, hvorefter dette så bliver til et rådighedsbeløb på kortet.

Det betyder, at du skal eje kryptovalutaer for at benytte et kryptovaluta betalingskort. Læs mere om kryptovalutaer.

Hvordan virker et krypto kreditkort?

Der er helt overordnet to måder, som de forskellige kort fungerer på, men lad os først starte med fællestrækkene ved dem alle. Alle crypto cards har en tilhørende app. Når kortet kommer med posten, får man altså et link til appen, som man så kan bruge fra sin mobil.

I appen er der en eller flere wallets. Nogle af dem er til fiat-penge, andre stablecoins, og andre igen til forskellige kryptovalutaer. Disse wallets er som regel “usynlige”, så man kan bare se de aktiver, man har stående derinde.

Der er også forskellige muligheder for at sende, overføre, eller købe valuta (krypto- eller almindelig) til appen. Nogle apps er forbundet med en handelsplatform, som man hurtigt og nemt kan overføre til og fra, mens andre apps nærmest fungerer som selvstændige handelsplatforme i sig selv.

Forskellen er, at hvor f.eks. Bitpanda tillader, at man kan bruge sin kryptovaluta direkte, når man bruger sit kort, så er der andre – f.eks. Crypto.com – der kræver, at man fylder sit kreditkort op med sin nationale valuta. Dette kan dog gøres nemt og hurtigt ved at sælge f.eks. Ethereum eller Bitcoin.

Men den helt grundlæggende idé – og det, alle disse kort har til fælles – er, at man på den ene eller anden måde kan bruge sin kryptovaluta – eller den profit man har tjent på at sælge den – til at handle direkte med.

Hvem bør få et?

Da en af mine bekendte for nogle år siden tjente en anseelig profit på en vellykket kryptovalutahandel, stod han pludselig med en mængde Bitcoin, som han gerne ville have konverteret til danske kroner så hurtigt som muligt. Han fandt dog hurtigt ud af, at hans bank – som forbliver unavngivet her – nægtede at tage imod penge, der havde noget med kryptovaluta at gøre. Han endte med at indlede en søgning efter “kryptovenlige” banker, og fandt i sidste ende én, der var villig til at tage imod disse penge.

Selv om bankverden generelt nok er blevet lidt mildere stemt over for kryptovaluta, så kan det stadig være en lang, omstændig og ekstremt besværlig proces at få sin kryptoprofit omdannet til andre valutaformer, såsom gode danske kroner. Dette er i bund og grund den egentlig årsag til, at så mange folk har fået et kryptovalutakort, siden de første funktionelle kort blev søsat for nogle få år siden. Som investor kan det være en stor fordel at have en enkel metode, hvorpå man lynhurtigt kan transformere sin virtuelle valuta til fysisk valuta, for de fleste af disse krypto-kort kan også bruges i hæveautomater. Og hvis man holder sig under et vist beløb hver måned, er der ikke engang et gebyr forbundet med dette.

Man kan med andre ord argumentere for, at alle folk, der investerer i kryptovaluta, og som på et tidspunkt har realiseret profit, bør anskaffe sit et kryptovaluta-kort.

I Danmark er det ikke så udbredt at få cashback, når man handler i forretninger, men i mange andre lande – især USA – er det helt almindeligt, at man får en procentdel af alle sine køb tilbage. Selv et dårligt kreditkort i USA giver som regel mindst 1% cashback. Man får altså en dollar tilbage, for hver 100 man bruger.

Men her kommer crypto cards altså på banen og tilbyder pludselig cashback-procentsatser, der overgår selv de største og mest prestigefulde bankers kreditkort, der over i købet kun udstedes til elitekunder. Pludselig kan almindelige mennesker få måske 3-4% af alle deres indkøb tilbage, hvilket godt kan løbe op på et år. Hvis en familie f.eks. bruger 4.000 kr. på mad hver måned, løber det op i 48.000 om året. Hvis man pludselig får 3% af det tilbage, får man faktisk 1.440 kr. tilbage alene i form af cashback. Dette kan i bund og grund ses som gratis penge, som kortudbyderen og/eller forretningerne normalt ville have beholdt.