ETF Investering 2024 [Opnå Højere Afkast End Ved Aktier]

En ETF er et ukendt begreb for mange danskere – men en oplagt mulighed for dig, der gerne vil investere i aktier. Især hvis du er på udkig efter at spare penge men øge dit årlige afkast.

En ETF investering kan både være i en aktiv eller passiv børsnoteret fond. Her gennemgår jeg begge dele, og hvis du er på udkig efter at investere i en indeksfond, så er ETF’er det rigtige valg for dig. Jeg har samlet alt information, du skal bruge om ETF’er, så du kan købe de bedste ETF’er på markedet.

Her får du en samlet guide til, hvordan du kommer i gang med at investere i ETF’er.

Gå direkte til afsnittet:

5 ETF'er som du bør eje i november 2024
De bedste handelsplatforme til ETF investering
Hvad er en ETF?
Hvorfor skal du investere i en ETF?
Typer af ETF'er
ETF gebyr – forskellen på aktiv og passiv forvaltede ETF'er
Sådan vælger du en god ETF
ETF'er med højt afkast
ETF aktier
Råvarer ETF
Populære udbydere af ETF'er
VanEck ETF
ETF beskatning (2024)
Hvilken ETF skal man købe?
Ofte Stillede Spørgsmål

5 ETF’er som du bør eje i november 2024

iShares Core MSCI World ETF – En god ETF når du vil investere i at verden bliver rigere i fremtiden – Investér I Dag
Vanguard S&P 500 ETF – Indekset som Warren Buffett siger, du skal eje – Investér I Dag
iShares FTSE China 25 – Mange regner med, at Kinas økonomi fortsætter med at stige – Investér I Dag
ARK Fintech Innovation – Dette indeks følger nye spændende virksomheder inden for Fintech
CIBR First Trust NASDAQ Cybersecurity – IT sikkerhed er noget, som kommer til at fylde mere nu, hvor Biden er blevet præsident.

De bedste handelsplatforme til ETF investering

Mange er glade for at investere i ETF’er, fordi du får risikospredning, uden du selv skal gøre noget for det. Dette gælder både, når vi taler om en passiv ETF og en aktiv ETF. Begge disse begreber kommer vi tilbage til , og giver dig en forklaring på, hvad der er bedst at investere i med udgangspunkt i din risikoprofil. Det allerførste, du skal gøre, er at finde en god handelsplatform at købe ETF’er på.

Når det kommer til en ETF investering, er du bedst stillet med at købe dem på en online handelsplatform. Hele ideen med en ETF er, at du sparer penge i gebyr, og derfor er det vigtigt, at du vælger en handelsplatform med lav kurtage. Herudover bør du have fokus på sikkerhed, brugervenlighed og support.

Mininvestering.dk har valgt disse handelsplatforme til at købe ETF’er:

Skilling – CFD-handelsplatform. Populært valgt for daytradere.
Libertex – God handelsplatform til at købe og sælge indeksfonde som CFD’er.
SaxoInvestor – Dansk handelsplatform med udvalgte ETF’er

Redaktionen hos Mininvestering.dk har valgt netop disse handelsplatforme, fordi de har fokus på sikkerhed, brugervenlig og pris. Her kan du foretage en ETF investering med få klik. Hvilken handelsplatform, du vælger, kommer an på dine behov.

Du har også mulighed for at købe ETF’er fra USA, som købes som CFD’er. En handelsplatform som Plus500 er god, hvis du gerne vil have adgang til værktøjer til teknisk analyse. Her handler du gennem CFD’er, som giver dig let adgang til at købe og sælge. Det betyder, at du kan shorte en ETF, som mange gjorde, da corona ramte verdensøkonomien.

Hvad er en ETF?

ETF står for exchange traded fund, det vil sige en børshandlet fond. En ETF er på mange måder det samme som en aktiefond, med den undtagelse at andele i en ETF handles og sælges på børsen. Derfor køber du faktisk ETF aktier, når du investere i en ETF. Der findes passive og aktive ETF’er. Hvis en ETF vil udvide sin kapital, foregår det ved en aktieemission, hvor der udstedes nye aktier (ofte til en enkelt større investor), ligesom vi kender det fra børsnoterede virksomheder. Børshandlede fonde er vokset markant i popularitet de seneste 30 år.

I 2016 skrev den kendte investor Warren Buffett et brev til alle investorer i sit aktieselskab Berkshire Hathaway:

When trillions of dollars are managed by Wall Streeters charging high fees, it will usually be the managers who reap outsized profits, not the clients. Both large and small investors should stick with low-cost index funds.

Vil man følge Buffetts råd, er ETF’er langt den nemmeste måde at investere bredt i de billigste indeksfonde. I dag er der mange børshandlede fonde, som følger et markedsindeks. Disse kalder mange for ETF aktier, da deres fokus er på aktier. Dette er ofte den letteste måde at investere i en indeksfond på.

Warren Buffett er især stor fortaler for, at du følger det amerikanske aktieindeks S&P 500. Selvom EU har ændret reglerne for ETF’er og gjort det sværere at investere i dem, så kan du hos Nordnet investere i Vanguards S&P 500 UCITS ETF. Den har løbende omkostninger på 0.07%, så det er svært at finde en billige forvalter. De ændrede regler skyldes MiFID II af ESMA.

ETF’er er typisk passive fonde, der er følger et indeks for aktier eller obligationer, men der findes også aktive ETF’er og ETF’er, der investerer i andre ting så som råvarer, ejendomme mm. Du kan endda investere i gearede ETF’er.

Målet for en ETF er at ramme et indeksgennemsnit som f.eks. OMX C25 eller prisen på en bestemt råvare. Alle disse typer af ETF’er kan du investere i hos Nordnet.

Pris og udbud

Jeg har tidligere været inde på, hvordan det kan være en bedre investering at følge et aktieindeks end at investere i enkeltaktier eller aktive investeringsfonde. Læs mere om indeksfonde. Der er ikke mange indeksfonde at vælge imellem hos danske børsmæglere, da udenlandske fonde typisk ikke bliver handlet på samme måde som vi kender det fra Danmark, og samtidig gør de danske skatteregler det mindre fordelagtigt at investere i udenlandske fonde.

Derfor er ETF’er en af de få investeringsløsninger, der giver mulighed for at købe sig ind både i brede og i mere specialiserede indekser.

Globalt set findes der mere end 5000 forskellige ETF’er, men i dag er det begrænset, hvor mange du kan handle med pga. nye EU regler. Hos Nordnet finder du dog en række europæiske ETF’er, som vi kan anbefale, at du undersøger nærmere. Vi er store fans af Vanguard, som har nogle gode ETF’er med lave omkostninger. Men du finder stadigvæk masser af ETF’er hos Nordnet. Jeg vil anbefale, at du søger efter ETF’er med lave årlige omkostninger. Her kan også nævnes HSBC og JP Morgan. En ETF giver mest mening med en lav årlig omkostning.

Det, der tiltrækker mange investorer ved ETF’er, er dog først og fremmest de lave omkostninger. Det gælder især, hvis vi sammenligner med danske investerings- og indeksfonde.

Den første ETF kom til i USA i 1993, men siden er udviklingen gået stærkt, som du kunne se i grafen her i starten af artiklen. I USA stod ETF’er for mere end 30% af al aktiehandel i 2017, i hvert fald målt på værdi. ETF’er har fået mange fine ord med på vejen pga. de gode muligheder for at skabe stor spredning og blive eksponeret for mange forskellige markeder, kombineret med lave administrationsomkostninger.

Sådan handler du ETF’er

ETF’er handles på udenlandske børser på samme måde som aktier. De minder i høj grad om de danske fonde, som også handles på en sekundær markedsplads, hvor investorer kan købe og sælge direkte til hinanden igennem de mest almindelige handelsplatforme.

Nordnet har 1.639 ETF’er, så der er gode muligheder for at investere i spændende ETF’er. De årlige omkostninger svinger fra 0.04% til 0,98%.

Andre handelsplatforme satser ikke på ETF’er og har derfor et ekstremt lille udbud. Nordnet, der er den største af de billige online mæglere og nordens største handelsplatform, har et fornuftigt udvalg.

Det er store børser som Deutsche Börse, London Stock Exchange, New York Stock Exchange m.fl., der udbyder de forskellige ETF’er, og deres udvalg er stort. Men som sagt kan du ikke længere investere i de amerikanske ETF’er. Men vi kommer til at se flere af de amerikanske firmaer registrere sig i EU og dermed kan du fortsat købe dem den vej igennem.

Bare på de europæiske børser findes der over 500 forskellige ETF-fonde, og på verdensplan nærmer vi os 5000 fonde. Herunder kan du se, hvor mange ETF’er de forskellige handelsplatforme har.

Lav dit forarbejde før du handler

Hvis du gerne vil handle ETF’er, så har du to muligheder – du kan enten købe ETF’er direkte, hvilket kræver at du researcher de forskellige muligheder og bestemmer, hvilket indeks og spredning du ønsker.

Hvis du vil vide mere om aktieinvestering, vil jeg anbefale dig at undersøge dine muligheder lidt nærmere, før du starter på handel med ETF. Her kan du læse min artikel aktier, hvor jeg går mere i dybden med aktiehandel generelt – her finder du også tips til de bedste børsmæglere og investeringstjenester.

En af vores læsere har været så sød at lave en lang liste over alle de ETF’er, som der i dag beskattes efter aktieindkomst. Listen er opdelt efter, hvor meget du betaler i administrationsgebyr, så du kan hurtigt finde en god og billig ETF. Herudover er de opdelt i accumulating og distributing. Accumulating betyder, at en ETF geninvesterer udbytte i samme ETF. En ETF som står som distributing udbetaler udbytte til dig.

Du kan hente listen her til numbers (Mac)

Du kan hente listen her til Excel (PC)

Hvorfor skal du investere i en ETF?

Er en ETF Investering en god idé?

Det korte svar er, at det kommer helt an på, hvordan du investerer, og hvad du vil have ud af din ETF investering. Pga. de nye skatteregler på området vælger flere at investere i en ETF. Jeg vil anbefale, at du læser vores afsnit om ETF beskatning for at få en forståelse for denne ændring, og hvad det betyder for dig som investor.

Den største fordel ved ETF’er er efter min mening helt klart omkostninger og spredning. Du kan bruge ETF’er til at skabe stor diversificering i din portefølje, og samtidig holder du de årlige omkostninger nede. Derfor er det også vigtigt, at du holder øje med de årlige omkostninger, når du investerer i en ETF.

De nye skatteregler har desværre ikke gjort det nemmere at finde ud af, hvilken ETF du skal vælge. For i nogle sammenhænge kan det være en fordel at vælge en ETF, som beskattes som kapitalindkomst, mens det for andre kan være bedst med en ETF, som beskattes som aktieindkomst.

Generelt vil jeg sige, at du skal vælge en ETF investering, hvis du gerne vil øge din formue over tid, men ikke vil bruge tiden på at sætte dig ind i investeringer. Her er du langt bedre stillet med at købe en ETF, hvor andre har spredt din risiko. I en passiv ETF vil den typisk følge et markedsindeks, mens en aktiv ETF har professionelle investorer, som investerer for dig. Investering har altid risiko, og derfor er en ETF bedre end at købe aktier i blinde, da du her risikerer at mindske din formue over tid. Hvis du ikke bruger tiden på at analysere aktier, vil man typisk anbefale, at du køber en eller flere ETF’er. Hvis du følger Warren Buffets råd, så skal du købe en ETF, som følger markedsindekset S&P 500, som består af de 500 største amerikanske virksomheder. Vi kommer tilbage til de forskellige typer af ETF’er, så du kan træffe din investeringsbeslutning.

Fordele & ulemper

Investering i ETF’er er klart blevet mere populært de sidste par år, og denne trend vil sandsynligvis stige især på det danske marked, der først nu er ved at få øjnene op for denne mulighed. Mange bliver lokket til af de lave omkostninger, men har svært ved at gennemskue ulemperne.

Der er både fordele og ulemper ved investering i ETF’er, og fordi skattereglerne gør investering mere kompliceret, vil jeg her give mit eget, helt konkrete bud på, hvad der er godt og skidt ved handel med ETF’er:

Fordele

Lave omkostninger: En ETF har ofte kun en ÅOP på 0,1-0,5% (fås endda til under 0,1% hos visse fonde)
Spredning: Du opnår let en stor diversificering på forskellige aktier, sektorer, lande og valutaer.
Transparens: Du kan let se, hvad du investerer i.
En aktiv ETF giver dig professionelle investorer til en lav pris
Gennem en Passiv ETF kan du investere i et lands økonomi
En passiv ETF vil give dig et markedsafkast

Ulemper

Lagerbeskatning så du betaler skat årligt.
Ved tab er fradraget lavere end skatten på gevinsten.
En passiv forvaltet ETF rammes hårdt i økonomiske kriser.
Kompliceret skatteregler da ETF’er kan blive beskattet som enten aktieindkomst eller kapitalindkomst.

Hvor kan man købe en ETF?

Du kan købe ETF’er de samme steder, som du normalt køber aktier. Det skyldes, at en ETF netop er et værdipapir, som handles på børsen. Det er især på de udenlandkse børser, at du finder ETF’er inden for alle brancher og indeks. I Danmark kom den første ETF på børsen i 2019, så det er fortsat fra udlandet, at du finder alle de gode. Derfor er du bedst stillet med at købe dem på en online handelsplatform.

Typer af ETF’er

Hvis du allerede ved, at du gerne vil investere i ETF’er, bliver du måske en smule forvirret, når du ser de mange foeskellige muligheder, som du har. For det er klart, at en ETF ikke bare er en ETF. Det er vigtigt at vælge dne helt rigtige ETF med fokus på din portefølje.

Derfor er det vigtigt, at du vælger den rigtige type ETF for din økonomi. Desuden er der også forskellige skatteregler, som vi også gennemgår i afsnittet om ETF beskatning. Hvis du allerede ved, at du gerne vil beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, så vil jeg råde dig til at gå ned til afsnittet om ETF beskatning, hvor vi har delt en liste fra SKAT med relevante ETF’er for dig. Her gennemgår jeg også, hvad skattereglerne betyder for dig.

Allerførst er det vigtigt, at du finder ud af, om du skal investere i en aktiv forvaltet ETF eller en passiv forvaltet ETF. Det handler meget om risiko og afkast.

Aktiv forvaltet ETF

Det hedder en aktiv forvaltet ETF, fordi der er nogen, som investerer dine og andres penge. ETF vil typisk være inden for en bestemt branche, men det kan også være et team af dygtige investorer, som har deres egen ETF.

Fordelen er her, at du får ekspert viden, uden at skulle betale for det. Hvis du skulle have adgang til de bedste investorer, så ville du typisk skulle investere mange milioner, men det slipper du for gennem en aktiv forvaltet ETF. Da en ETF opererer på børsen, kan alle købe adgang til den for releativ få penge. Teamet bag ETF’en kan så investere en større pulje, selvom du måske kun har investeret 10.000 kr.

Ulempen ved en aktiv forvaltet ETF er, at du ofte betaler højere gebyr, da de ansatte skal have en løn for at handle for dig. Det gør de gennem et gebyr af din samlede formue. Dvs. de får deres løn, om du tjener penge eller ej. Selvfølgelig vil de helst have, at du tjener penge, for ellers risikerer de, at alle sælger deres ETF og investere andre steder.

Men det er de høje gebyr, som får mange til at købe en passiv forvaltet ETF. En passiv forvaltet ETF er bedst, hvis du tror, at markedet som samlet enhed er bedre til at investere end investorerne i den aktive forvaltede ETF. Lad os kigge nærmere på hvad en passiv forvaltet ETF er.

Passiv forvaltet ETF

Som navnet antyder, så er der ingen gruppe eller investorer, som håndterer denne ETF. I stedet følger ETF’en nogle bestemte regler.

Blandt nogle af de mest kendte passiv forvaltede ETF’er er alle dem, som følger et markedsindeks. Som f.eks. Vanguard SP500. Vanguard har tjent alle deres penge på at udbyde index investering gennem ETF’er. På den måde kan du f.eks. investere i de største danske virksomheder eller de 500 største amerikanske virksomheder. Sidstnævnte er det, som Warren Buffett siger, at du skal gøre. Begrundelsen er her, at markedet er bedre til at investere end investorer. Det skyldes, at du automatisk spreder din risiko ud over flere virksomheder. Så selvom nogle af disse virksomheder går konkurs, så vil andres høje afkast gøre, at du får et højere gennemsnitligt afkast, end hvis du selv investerede

En passiv forvaltet ETF er det rigtige valg, hvis du vil have en billig løsning, hvor du ikke selv skal følge med i dine aktier. Gebyr på en passiv forvaltet ETF kan være under 1%. Med rentes rente effekten betyder det, at du over 20 år vil opleve, at du bliver markant rigere, selvom du aldrig har brugt noget tid på at undersøge aktier.

En passiv ETF kan også være et brancheindeks, hvor din formue automatisk spredes ud over en række virksomheder i branchen. Det smarte er her, at du ikke behøver vide, hvem der bliver fremtidens vinder inden for branchen, du skal blot investere i en branche, som du ser stort fremtid i. Med et brancheindeks skal du bruge lidt mere tid, end hvis du investerer i et stort markedsindeks. Hvis du investerer i C25 (25 største danske virksomheder på NASDAQ Copenhagen,) så skal du kun fokusere på, om du tror, at den danske økonomi er bedre i fremtiden, end den er i dag. Hvis den er det, så vil disse virksomhed med stor sandsynlighed klare sig godt. Det er klart, at når vi taler C25, så er der tale om succesfulde virksomheder, som også har en høj global handel. Men bare for at forklare dig, hvorda du skal tænke på de forskellige ETF’er.

Hvad skal jeg vælge?

Det er klart, at det kommer helt an på, hvad du gerne vil opnå med din investering. Går du efter højeste mulige afkast, vil du være bedst stillet med en aktiv forvaltet ETF. Hvis du vil have en mere passiv investering, som du ikke behøver at holde øje med, så er du bedst stillet med at investere i en passiv forvaltet ETF.

Passive forvaltede ETF’er kan både være et industriindex og et landeindex. Så du skal stadigvæk selv afgøre, hvorfor du investerer. Hvis du f.eks. mener, at en bestemt industri vil vokse markant i fremtiden, så kan du købe et markedsindeks indenfor denne industri fremfor at vælge specifikke aktier. Men hvis du i stedet bare gerne vil nyde godt af stigende aktier over tid, så er et markedsindex det helt rigtige for dig.

Jeg hælder mest til markedsindex, fordi det giver en god spredning af ens risiko. Men det er smag og behag, og du skal tænke over, hvad det er, du gerne vil opnå med dine investeringer.

ETF investering med gearet handel

Der er gode mulighed for gearet handler, når det kommer til ETF investering. For at foretage gearet handel skal du vælge en handelsplatform, som tilbyder gearing. Det kan være Libertex eller Plus500. Det fungerer på den måde, at hvis du vælger en 5x gearing, så betyder det, at du investerer fem gange så meget, som de lægger af penge. Dette betyder, at du kan øge din indtjening med 5 gange, men du kan selvfølgelig også miste fem gange så mange penge.

Fordelen med CFD’er er, at du kan shorte en ETF. Under coronakrisen så vi f.eks. at en investor som Lars Tvede tjente mange penge på at satse på, at markedet ville bevæge sig nedad. Med en gearing vil du kunne herudover tjene flere penge, når det sker. På CFD-handelsplatforme har du også adgang til at købe med gearing.

Når det kommer til gearing, skal du altid tænke over, om du kan holde til at tabe pengene. Som privatinvestor vil der være et maks for, hvad du kan tabe, hvor handelsplatformen sælger for dig automatisk. Herudover anbefaler jeg altid, at du sætter stop loss på dine handler. Det betyder, at hvis kursen falder til et bestemt niveau, så sælger du automatisk din ETF.

ETF gebyr – forskellen på aktiv og passiv forvaltede ETF’er

Som jeg allerede har været inde på flere gange i denne artikel, så kan der være stor forskel i gebyr på ETF’er. Især på aktive og passive forvaltede ETF’er, er der kæmpe forskel. En passiv forvaltet ETF er nem at håndtere for dem, som udbyder dem, da de ikke skal have en masse investorer ansat til at håndtere dine penge. Det er grunden til, at mange anbefaler passiv forvaltede ETF’er.

Herudover er deres også et gebyr, som går til handelsplatformen, som du handler på. Så du skal undersøge følgenede, når du køber en ETF.

Handelsplatformens gebyr
Det årlige administrationsgebyr

Det årlige administrationsgebyr kan gå fra 0.05% og helt op til 2% om året. Du betaler det årlige administationsgebyr af din samlede investering. Så selv hvis du har fået negativt afkast det ene år, så skal du fortsat betale det årlige administrationsgebyr. Derfor kan det ende med at koste dig mange penge, hvis du investerer i en aktiv forvaltet ETF, som klarer sig dårligt. For her vil du typisk betale de 2%, og hvis du ikke får et tilsvarende højere årlig afkast, så kan det vise sig at være en ufattelig dårlig forretning.

Det er umuligt at lave en tabel over gebyr. I stedet skal du google den enkelte ETF, så du ved, hvad du betaler i årlige gebyr.

Sådan vælger du en god ETF

Selvom vi har delt en række gode ETF’er i dette indlæg, så er det en god idé, at du ved, hvordan du finder en god ETF for dig. Vi har alle sammen forskelige behov, og derfor vil vi dele nogle generelle regler til, hvordan du selv vælger en god ETF.

Risiko vs. afkast

Det allerførste, som du bør tænke over, er, at du skal afgøre med dig selv, hvad formålet med din investering er. Vi vil alle sammen gerne have et højt afkast, men et højt afkast kommer også med en højere risiko. Så du skal vide, hvad din risikovillighed er.

Tit hører man, at unge kan tage større risikovillighed end ældre, fordi de har masser af tid. Men faktisk vil jeg nærmest argumentere for det modsatte. Hvis du er ung, har du masser af tid, og hvis du får positivt afkast over 30-40 år, så vil din formue vokse markant pga. rentes rente. Så selvom det kan virke fristende at gå efter det høje afkast, så din formue kan vokse hurtigt, så kan det nogle gange være bedre at være langsigtet.

Men der findes ikke et rigtigt eller forkert svar, så det er dig, som skal afgøre det.

Gebyr

Pris er vigtigt. Et højt gebyr på en ETF kan æde hele dit overskud over tid. Det er især problematisk, hvis du har valgt en højrisiko ETF, da du så betaler gebyr, selv hvis den ender i minus. Det er grunden til, at mange går med simple ETF’er, som følger S&P 500 osv. Husk altid at tag de årlige administrationsgebyr med ind i dine overvejelser.

Historisk afkast

Selvfølgelig kan et historisk højt afkast ikke garanterer dig, at du får et historisk højt afkast i fremtiden. Men hvis du kigger på ETF’er, som følger et indeks, så kan du alligevel se, hvad du kan regne med. Det er klart, at hvis den amerikanske økonomi forsvinder helt, så vil du miste dine penge i en ETF, som følger S&P 500. Derfor kan du overveje at investere i ETF’er fra flere lande.

Skatteregler

SKAT har gjort det endnu mere besværligt at vælge ETF, da du nu kan beskattes på to måder. Nogle ETF’er beskattes som aktieindkomst mens andre beskattes som kapitalindkomst. Du skal derfor tænke over, hvad der passer bedst for din økonomi. Hvis du er i tvivl, bør du læse afsnittet om ETF beskatning.

Husk ansvarlig investering

Husk altid at du kan risikere at miste dine penge, når du investerer. Warren Buffett siger ikke, at du kan investere i S&P 500 uden risiko. Hans pointe er, at man kun kan øge sin formue, hvis man investerer sine penge. Her er en ETF, der følger S&P 500 bedre end mange aktive investorer i følge Warren Buffett.

Det betyder, at for at du kan få et positivt afkast, skal du acceptere, at der er risiko. Dvs. du kan risikere at ende med færre penge, end du investerede.

ETF’er med højt afkast

Der findes mange ETF’er, som giver et højt afkast. Det kan enten være, fordi de er aktiv forvaltet, eller der er tale om et industriindex, som har massiv vækst. F.eks. kan en ETF, som følger computerspilindustrien eller greentech opnå højt afkast i fremtiden. Hvis du er i stand til at vælge en ETF, som investerer i fremtidens store industrier, så kan du regne med et højt afkast.

Vi kan ikke spå om fremtiden, men vi kan give dig nogle bud på spændende ETF, som du kan investere i, som har potentiellet til at give et højt afkast.

Europæiske ETF’er

Der findes mange spændende ETF’er på det europæiske marked. For danskere er fordelen ved at investere i dem, at mange af dem er beskattet under SKATs nye regler, hvor du kun betaler aktieindkomst af dem. Hvis du tror på, at europæiske virksomheder vil klare sig godt i fremtiden, så er følgende ETF’er de perfekte for dig:

Vanguard FTSE Europe ETF
iShares MSCI Europe UCITS ETF
iShares Core MSCI Europe ETF

Teknologi ETF’er

Teknologi ETF’er dækker i dag over en række forskellige brancher. Du kan investere i en teknologi ETF, hvor de har udvalgt teknologivirksomheder fra USA, Kina osv. Men du kan også investere i en bestemt industri inden for teknologi. Det kan f.eks. være 5g, hvis du regner med, at det bliver det helt store i fremtiden.

Redaktionen på Mininvestering kan anbefale følgende:

Vanguard Information Technology ETF
ARK Fintech Innovation
Invesco China Technolgy

Energi ETF’er

Energi er fortsat en af de mest hotte investeringsområder. Selv den nye greentech bølge er en energi ETF, da det handler om, hvordan vi skal få nok energi til industri og vores liv. Det betyder ikke, at alle energi ETF’er, dermed er en god ETF investering, for der vil være tabere og vindere i fremtdien. F.eks. er der næppe mange, som længere tror på, at vi fortsætter med at bruge ligeså meget kul i fremtiden. En energi ETF er en god måde at sprede din risiko på flere industrier, så du ikke behøver at vælge vinderen.

Mininvestering anbefaler følgende energi ETF’er

Vanguard Energy ETF
Invesco Solar ETF
SPDR S&P Oil & Gas Explor & Prodtn ETF
iShares US Energy ETF

Bitcoin ETF

Nu kan du også købe en Bitcoin ETF. Der har allerede været en del Bitcoin certifikater på markedet, men nu er den første Bitcoin ETF blevet godkendt af de amerikanske myndigheder.

Fordelen ved Bitcoin ETF’er er, at det er langt lettere at investere i Bitcoin, uden du skal sætte dig ind i, hvordan de fungerer.

Læs vores indlæg om en Bitcoin ETF.

ETF aktier

ETF aktier er en god måde at sprede sin portefølje i flere virksomheder. Hvis du selv udvælger en række virksomheder, skal du selv holde øje med dem. For de fleste vedkommende er det langt lettere at investere i ETF aktier i stedet for.

Vi kan anbefale følgende ETF, som har fokus på aktier:

iShares Core Growth Allocation ETF
Vanguard Total Stock Market ETF
Invesco QQQ

Overvej ETF’er som følger indeks

Hvis du gerne vil investere i ETF aktier, er du godt stillet ved at købe et bredt indeks. Her skal du ikke tænke på, om den ene virksomhed klarer sig godt i forhold til de andre. I stedet satser du på, at et helt land klarer sig godt.

Vi har allerede nævnt S&P 500 indeks flere gange. Du kan læse mere om det her. Fremfor selv at skulle sprede din investering i alle amerikanske virksomheder, så kan du gennem ETF aktier købe dig ind i de 500 største amerikanske virksomheder.

Råvarer ETF

Ligesom der findes ETF’er, hvor du investerer i virksomheder, så kan du også købe ETF, hvor du investerer i råvarer. Den kendte danske investor Lars Tvede har før sagt, at han kun investerer i råvarer i hele prisen. Dvs. han prøver ikke at vælge en vinder inden for en bestemt branche. Hvis du vil gøre det samme, køber du i stedet en råvarer ETF.

Eksempler på råvarer ETF’er

Silver ETF, læs mere om sølv her
Kannabis ETF, , læs mere om kannabis her
Guld ETF, læs mere om guld her

For at få en bedre forståelse for, hvorddan du tjener penge på råvarer, kan du læse vores artikel om at investere i råvarer.

Populære udbydere af ETF’er

For at vælge en ETF, som giver dig et godt afkast over tid, er det vigtigt, at du vælger en udbyder, som du kan stole på. Du skal huske på, at en ETF er en børsnoteret fond, så det har betydning, hvem der står bag ETF’en. Det kan være svært for dig at vurdere et helt team bag en bestemt ETF, og derfor er det godt at kende noget til de forskelige udbydere af ETF’er. For de er din garanti for, at en ETF fra deres virksomhed er god. For selv et par dårlige ETF’er vil påvirke hele deres brands, derfor er det ofte smart at købe en ETF fra et etableret brand.

iShares ETF

IShares er et populært valg, når det kommer til ETF’er, fordi de både har passive og aktive forvaltede ETF’er. De er kendt for deres verdens ETF, hvor du kan investere i virksomheder fra hele verden gennem deres ETF. Herhjemme har du mulighed for at købe flere iShares ETF’er og blive beskattet gennem aktieindkomst.

Læs mere om iShares ETF.

Vanguard ETF

Vanguard er en af de mest populære udbydere af ETF’er. De er især kendt for at være nogle af de første, som skabte en S&P 500 ETF. Warren Buffett har talt varmt om Vanguard flere gange. I Danmark vil de fleste ETf’er fra Vanguard blive beskattet som kapitalindkomst.

Læs mere om Vanguard ETF.

ProShares ETF

ProShares har alle de populære ETF’er som S&P 500. De ejes af ProFunds Group, og har mange års erfaring i investeringsverden. Du er i gode hænder med dem.

Læs vores artikel om ProShares ETF.

Invesco ETF

Invesco blev grundlagt i 1986, og de er i dag en af de førende inden for ETF investering. De har både passive og aktive forvaltede ETF’er. De har over 800 medarbejdere.

Læs mere om Invesco ETF.

ARK ETF

ARK er en ny ETF udbyder, da de blev grundlagt i 2014. Fokus for ARK ETF er at investere i virksomheder, som disrupter deres branche. ARK er derfor et godt valg, hvis du leder efter højere risiko med muligheden for langt højere afkast.

Læs vores artikel om ARK ETF.

VanEck ETF

VanEck startede sin virksomhed helt tilbage i 1955, men de har dog ikke udbudt ETF’er før 2006. Det er især inden for råvarer investering, at VanEck har mange gode ETF’er.

Læs vores artikel om VanEck ETF.

ETF beskatning (2024)

Det er først og fremmest skattereglerne, der hidtil har skræmt mange danske investorer væk fra ETF’er. ETF skat udregnes efter lagerprincippet fremfor realisationsprincippet, der ellers gælder for almindelige aktier og aktiefonde, og det har visse ulemper.

I 2019 ændrede regeringen loven for beskatning af ETF’er og gav ETF’er der primært investerer i aktier mulighed for at blive beskattet som aktieindkomst istedet for som tidligere kapitalindkomst. Det er en frivillig ordning der kræver at virksomheden bag en EFT indsender dokumentation til Skat. Med den nye lov er ETF’er stadigvæk altid lagerbeskattet. Indtil videre er langt de fleste ETF’er dog stadig beskattet som kapitalindkomst.

På SKATs hjemmeside kan du hente en oversigt over de ETF’er, som i 2020 er godkendt til beskatning som aktieindkomst. Hent listen til excel her. Nu klikker du på “Liste over aktiebaserede investeringsselskaber.”

Lagerprincippet betyder, at du hvert år skal betale skat af din gevinst eller tab, også selvom du ikke har solgt dine investeringer. Ved årets udgang opgøres årets kursgevinster og kurstab på dine ETF’er, både de realiserede og urealiserede. Du skal betale skat af ETF’er, der er steget i kurs i årets løb, mens eventuelle kursfald modregnes i skatten.

Der er to problemer ved ETF beskatning (2024), som afholder mange fra at investere i ETF’er:

Du skal betale skat, selvom du ikke har solgt din investering, og har du ikke frie midler til at betale skatten, kan du være tvunget til at sælge nogle af dine værdipapirer.
Taber din investering værdi det ene år, er fradraget ikke altid lige så stort som den beskatning, du skal betale, når der er overskud. En investering, der falder med 50% det ene år og stiger med 100% det næste, har nu på papiret samme værdi, men pga. lagerbeskatningen vil du kunne tabe penge på den voldsomme stigning og fald.

Herunder har jeg lavet en tabel, der giver et simpelt overblik over de forskellige skattesatser, som jeg derefter gennemgår i de næste afsnit.

Frie midler

Når du bruger frie midler til at investere i ETF’er, bliver gevinst og tab beskattet som kapitalindkomst eller aktieindkomst. Alt efter om du har negativ kapitalindkomst i forvejen spænder beskatningen for kapitalindkomst fra 26-42% og aktieindkomst er 27% for de første 54.000,- årligt hvorefter den går op til 42%

Aktiesparekonto

Hvis du allerede havde investeret gennem en aktiesparekonto, så ville du kun skulle betale 17% på tab og gevinst.

De beskattes efter lagerprincippet og med en skattesats på 17 % både for gevinst og tab.

Pensionsmidler

Investerer du for pensionsmidler, er beskatningsreglerne for ETF’er nøjagtigt de samme som for almindelige aktier og aktiefonde. De beskattes alle efter lagerprincippet, og PAL-skatteprocenten er 15,3 % både for gevinst og tab.
Som du kan se ovenfor vinder ETF’er altså over aktiefonde hvis det er på en aktiesparekonto eller for pensionsmidler. For frie midler er regnestykket lidt svære og afhænger af om du har negativ kapitalindkomst eller anden aktieindkomst.

Hvilken ETF skal man købe?

Mininvesterings råd er, at du sætter dig ind i de mange forskellige ETF’er, inden du investerer i dem. Hvis du vælger den helt rigtige ETF, så kan du have den de næste 30 år. Så det kan have stor betydning for din økonomi, hvis du formår at foretage den helt rigtige ETF investering.

Du bør tænke over følgende:

Hvor høj risiko vil jeg have?
Kan du bedst lide aktier, råvarer eller noget helt andet?
Skal du have en passiv eller aktiv forvaltet ETF?
Er aktieindkomst eller kapitalindkomst bedst for din økonomi?
Kig altid på hvad du betaler i årlige administrationsgebyr

Hvis du er i tvivl om nogle af ovenstående spørgsmål, så bør du genlæse artiklen, for det er emner, som vi har gennemgået i artiklen.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er en ETF?

En ETF er en børshandlet fond. ETF’er er typisk passive fonde, der er følger et indeks for aktier eller obligationer, men der findes også aktive ETF’er og ETF’er, der investerer i andre ting så som råvarer, ejendomme mm. Du kan endda investere i gearede ETF’er. ➡️ Klik her for mere information ⬅️

Hvilken ETF skal man købe?

Du er den eneste, der kan afgøre, hvad du skal investere i. Hvis du følger Warren Buffetts råd, så skal du købe en ETF, som er baseret på S&P 500, fordi han siger, at denne ETF over tid, slår alle investorer.

Hvordan fungerer ETF beskatning?

En ETF kan både blive beskattet som aktieindkomst eller kapitalindkomst. På SKAT’s hjemmeside kan du se de ETF’er, som er godkendt til beskatning som aktieindkomst. Alle andre beskattes som kapitalindkomst. Der vil altid være tale om lagerbeskatning, så du betaler skat af værdien på din ETF, uanset om du sælger den eller ej.

Hvorfor foretrækker Warren Buffett ETF’er?

Det skal siges, at det ikke er sådan, at han kan lide alle ETF’er. Han er blot fortaler for indekset S&P 500, som indeholder de 500 største amerikanske virksomheder. Dette index, har du mulighed for at investere i gennem en ETF. Denne ETF har den fordel, at den fås til lave årlige omkostninger og så forventer mange, at den får et bedre afkast end mange investorer på sigt.

Hvordan beskattes jeg af en amerikansk ETF?

Hvis du allerede ejer en amerikansk ETF, så er det ikke et krav, at du sælger den. Her beskattes du som kapitalindkomst efter lagerbeskatning.

Hvad er accumulating vs. distributing?

Hvis du har handlet med ETF’er, er du sikkert faldet over begreberne accumulating og distributing. Hvis en ETF står som distributing, betyder det, at den udbetaler evt. udbytte til dig. Med en accumulating ETF vil udbytte automatisk blive geninvesteret.

Hvad er ETF aktier?

Du køber en andel i en ETF på samme måde, som du kender det med en firmaaktie, da det er en fond, der handles på en børs. Nogle ETF’er fokuserer på at handle aktivt med aktier, mens andre følger et aktieindeks.

Hvordan køber jeg ETF’er?

Du kan købe en ETF på en online handelsplatform.

Hvad er forskellen på en passiv og aktiv forvaltet ETF?

En aktiv forvaltet ETF har tradere, som håndterer dine investeringer. Med en passiv forvaltet ETF opsættes nogle regler, som følges automatisk. Det kan f.eks. være S&P 500, hvor en ETF automatisk køber og sælger aktier i de 500 største amerikanske virksomheder.

Hvordan køber jeg S&P 500 ETF?

Du kan købe dem på en handelsplatform. En af de mest kendte ETF’er er fra Vanguard.

Hvad er en high dividend ETF?

En high dividend ETF er en ETF, hvor der vælges aktier, som giver et højt udbytte.

Hvad er forskellen på en ETF og indeksfond?

En indeksfond følger et index som S&P 500. Med en ETF kan du både investere i indeksfonde, men du kan også investere i en aktiv forvaltet ETF osv. En ETF er børsnoteret fond. Du ville skulle undersøge den enkelte ETF for at se, hvad den investerer i.

Hvordan udregnes gebyrer på en ETF?

Det er forskelligt fra den ene ETF til den anden. Generelt set er gebyret baseret på, hvad det koster at administratere ETF’en. Derfor betaler du et højt gebyr for en aktiv forvaltet ETF, mens du nærmest betaler ingenting for en passiv forvaltet ETF.

Hvad er gearet ETF’er?

En gearet ETF er, når du låner penge til at investere for. På en CFD handelsplatform kan du geare dine handler. Hvis du har en 1:5 gearing betyder det, at du betaler f.eks. 100 kr., men du investerer 500 kr. På den måde øger du både indtjening og evt. tab.

Hvordan ser jeg en ETF’s afkast?

Alle ETF’er deler, hvordan de har klaret sig tidligere. Du skal passe på med at investere med fokus på historisk afkast, da det ikke er en garanti for fremtidig afkast. På eToro klikker du på den ETF, som du gerne vil se historiske afkast på.

Hvorfor skal jeg købe ETF’er?

Det er en let måde at sprede sin risiko på. På den måde kan du investere i et lands økonomi eller en hel branche. En ETF gør, at du ikke behøver følge med i markedet, da andre investerer for dig.

Hvad skal jeg vide, når jeg køber ETF’er?

I første omgang skal du vide, hvorfor du gerne vil købe en ETF. I vores artikel om ETF’er har vi skrevet en række spørgsmål, som du skal starte med at stille dig selv. Læs dem her.

Se seneste kommentarer

Iza siger

11. august 2019 kl. 18:39

Hi Christian -thank you for super informative article. I am wondering – do you know if there is a difference in taxation on accumulating vs distributing ETFs? Where can I find more info on this?
thanks!

Svar
Tore siger

7. august 2019 kl. 08:13

Hej spændende artikel, MEN det er som om du slet ikke tager højde for de regler om at man Ikke kan købe amerikanske eller canadiske ETF længere.
Kun hvis de er registreret på europæiske børser.
Jeg kan slet ikke købe amerikanske ETF på nordnet.
Kan du ikke opdatere artiklen?

Svar
- Hans Jonas Hansen siger
  
  9. august 2019 kl. 03:28
  
  Hej Tore
  
  Jo, jeg skal nok opdatere den. Jeg har tilføjet det til min todo liste, for du har helt ret.
  
  For ja, man kan kun investere i dem, som er registreret i Europa. Du kan da i hvert fald kigge på Vanguard, som du finder hos Nordnet.
  
  Svar
Bjørn siger

31. juli 2019 kl. 20:46

Tak for en oplysende artikel.
Du skriver om Aktiesparekontoen at, “investerer du gennem en aktiesparekonto, er beskatningsreglerne for ETF’er nøjagtigt de samme som for almindelige aktier og aktiefonde. De beskattes alle efter lagerprincippet og med en skattesats på 17 % både for gevinst og tab.”
Så vidt jeg ved, er det ikke muligt at købe ETF’er i en Aktiesparekonto (AKS) med den gældende lovgivning. Her vil jeg så mene, at fordelen lægger hos indeks fondene når man sammenligner ETF’er i frie midler og indeks fonde i en AKS.

Når man så tager højde for, at indeks fondene bliver lagerbeskattet i en AKS versus realisationsbeskatning for frie midler, har AKS’en så reelt en fordel? Det kan vel argumenteres, at fordelen lægger i, at gevinster ikke medregnes i aktieindkomsten, så man ikke ender med at betale 42 % på dele af avancen. Holder man sig under progressionsgræsen (2019: 54.000 kr.) vil indeks i frie midler have en mindre fordel på sigt.

I forhold til Aldersopsparingen er ETF’en den klare vinder, men med et loft på 5.200 kr. om året indtil 5 år inden pensionsalderen er det begrænset, hvor meget denne kan udnyttes.
Ud fra dette alene virker det som om, at ETF’er hører til en aldersopsparing, mens man for frie midler kan benytte AKS’en til at modvirke den høje aktieindkomst beskatning.

Men hvad så når man har fyldt AKS’en op? Hvor skal de resterende kroner smides hen? ETF’er for frie midler eller indeks fonde? Tager man højde for progressionsgrænsen for begge typer og for asymmetrien i ETF’ers fradrag og gevinst bliver det en smule mudret… Og så er der detaljen hvis man selv udlejer bolig, hvor huslejeindtægterne indgår i kapitalindkomst.

Mvh. Bjørn

Svar

« Ældre kommentarer

Nyere kommentarer »