Investering i indexfonde (inkl. de nye regler for 2024)

Hvad er en indeksfond?

En indeksfond følger et markedsindeks, så du investerer i de bedste amerikanske, tyske eller danske aktier. Det kan du gøre på de fleste handelsplatforme gennem dem. Du kan også købe det gennem en passiv ETF, som følger et markedsindeks. Der findes også passive investeringsforeningerf.

Står du med en opsparing du gerne vil investere, vil det for mange være naturligt at kontakte banken og tale med en personlig bankrådgiver, eller måske en dedikeret investeringsrådgiver. Hvad mange ikke ved er, at de modtager kickbacks fra de foreninger, de anbefaler dig at investere i, og foreningerne med høje omkostninger ofte giver bedre kickbacks, end dem med lave omkostninger. Kort sagt, jo mere du skal betale i årlige omkostninger, jo mere vil banken ofte modtage retur. Det kan virke uetisk, og spørger du mig er det netop hvad det er, men omvendt er de fleste danskere ikke villige til at betale for rådgivningen, så banken har i stedet skjult betalingen.

Der er dog en type fonde du sjældent vil høre bankrådgivere og investeringsforeningerne selv tale omkring, de såkaldte indeksfonde. Det er dog et produkt næsten alle store investeringsforeninger i Danmark tilbyder, da der er efterspørgsel på det. En indeksfond omtales ofte som en passiv fond da handlerne i den i modsætning til en aktiv fond ikke styres af analytikere og tradere, men i stedet af computere der automatisk handler aktier, så den følger et bestemt indeks. Det kunne være det danske C20 index med de 20 største aktier i Danmark.

Hvis du har researchet på nettet i jagten på råd til aktieinvestering, har du sikkert stødt på udtalelser, om at folk der investerer i indeksfonde, bare er gennemsnitlige investorer, der ikke vil bruge tid på at sætte sig ind i aktiehandel. Det er udtalelser som disse, som gør, at folk føler sig presset til at lægge deres penge i hænderne på investeringsforeninger.

At sige at investeringer i aktieindeks giver et gennemsnitligt afkast er imidlertid korrekt, da de lige netop er designet til at give det gennemsnitlige afkast af hele aktiemarkedet. Investerer du eksempelvis i CAP20 indexet, vil du få et afkast svarende til det gennemsnitlige afkast for de 25 aktier i OMX C25 indexet, med en fordeling ift. deres markedsværdi. Det er altså ikke 25 lige fordelte investeringer, men der investeres ligeligt på baggrund af deres markedsværdier. Men frem for selv at sidde og investere i hver aktie og justere værdien hver dag, kan du istedet investere i en indeksfond der gør det for dig.

Investeringsfonde kan inddeles på flere måder, men et af de parametre mange ikke kender til er passive og aktive investeringsfonde. Hos en aktiv investeringsforening styres køb og salg af professionelle tradere og analytikere der forsøger at gøre de bedste handler, hvor en passiv forening hovedsageligt styres af en computer der sørger for at foreningens aktiebeholdning efterligner et bestemt aktieindeks. De omtales også ofte som indeksfonde og almindelige fonde.

Min hypotese er, at den gennemsnitlige investeringsforening, ikke giver et højt nok afkast, til at kunne retfærdiggører de højere årlige omkostninger. En aktiv investeringsfond koster normalt 1-3% i årlige omkostninger hvor en passiv investeringsfond koster fra 0,15-1%.

Du kan let komme i gang med at handle i et aktieindeks gennem en handelsplatform som eToro. Det er bare en god mulighed for den passive investor eller for den aktive investor, som bare gerne vil sprede sin risiko.

Du kan læse vores artikel om aktier.

Hvad siger historien?

Vi har fået fastlagt at investering i aktieindeks er en gennemsnitlig investering, men er afkastet også det? Spørger du en bankmand eller en børshandler, vil de sige, at der altid er mulighed for, at de kan slå det gennemsnitlige indeks, som det eksempelvis var tilfældet med mange af investeringsfonde under finanskrisen, som faldt langt mindre end de mange aktieindeks. Men passer det også, hvis vi kigger på det statistiske og historiske materiale istedet, og se hvad historien siger.

Jeg har fundet en række undersøgelser, som viser hvordan markedet statistisk har artet sig, over de sidste par år. Som med alt andet, når det handler om aktier, er historien ingen sikkerhed for, at det fortsætter sådan fremover, men det er det bedste vi har at forholde os til.

• De fleste aktive investeringsfonde har et lavere afkast end indexer over både korte og lange tidsperioder.
• De fonde der ét år har givet et højere afkast end et indeks, har mindre chance for at give et afkast, der er højere end indexer, næste år.
• En portfolio sammensat af indeks vil i 80-90% af tilfældene give et bedre afkast end en portfolie med aktive investeringsfonde.
• Individuelle investorer, der selv investerer, får ofte et afkast der er lavere end selve aktien de invester i, da de flere gange årligt handler aktier i forsøget på at maksimere afkastet.

Der er kort sagt ikke mange gode argumenter for ikke at investere i indexer, medmindre du kan overgå de investorer, som til dagligt arbejder fuldtid med investering i aktier, og som stadig ikke formår at få et bedre afkast. Der er historisk set ikke en bedre måde at sammensætte din portfolie på end at investere i en række indexer og holde dig til dem i medgang og modgang. Aktieindeks følger konjukturerne og vil gå op og ned, men i det lange løb vil de historisk set stige.

Gør du dette vil du slå 80-90% af de professionelle investorer og hvem taler så længere om gennemsnitlige afkast? Så er du pludseligt i top 10-20 af afkast. En holdning der deles af investoren Warren Buffet der for 10 år siden lavede det berømte væddemål på 1 mio, og sagde en indeksfond ville kunne slå enhver hedgefond, han vandt og resten er nu historie.

Hvordan kommer du i gang med at investere i en indeksfond?

Den letteste er at oprette en konto på en handelsplatform. Vi kan anbefale eToro, da du ikke betaler kurtage på ETF’er, som følger et markedsindeks. Her finder du en række af de største indeksfonde i verden. Desuden har du også mulighed for at shorte alle indeks, hvis du foretrækker det.

En populær ETF hos eToro er Vanguard, som er især er kendt for at følge S&P 500, som er de 500 største amerikanske virksomheder. Det er det indeks, som Warren Buffet anbefaler.

Gode og dårlige indeksfonde

En indexfond forsøger på papiret at følge et index så tæt som muligt. Da handlerne i stor stil kan automatiseres af computere, vil dette ofte være muligt, og det er naturligvis det største succeskriterie for en indeksfond, at de følger indekset så nøjagtigt som muligt.

Det vil i virkeligheden aldrig være helt muligt, da de altid vil være lidt forsinkede ift. indekset, som de følger. De har også årlige omkostninger, der vil trække dem lidt ned i forhold til indekset, som dog typisk er lave.

Hvis en indeksfond afviger meget fra indekset, er det et faresignal, det kan være, at de ikke er hurtige nok til at udskifte selskaberne, der falder ind og ud af det pågældende index, eller opdatere vægtningen af aktien i indekset. Men det værste er ofte, hvis deres formue ikke er stor nok til at investere nok i alle selskaber i indekset. Det er en af grundene til, at vi godt kan lide indeksfonde fra Vanguard.

Et stort index som MSCI Verden har næsten 2000 virksomheder i et index, og skulle de investere bare 100.000 i hver aktie i gennemsnit, ville det kræve 200 mio i fonden. Hvis der så oveni skal foretages 500-1000 handler dagligt for at opdatere vægtningen, vil det hurtigt give meget høje omkostninger. Derfor anvender flere indexfonde forskellige redskaber til at efterligne indekset med mindst mulige omkostninger, jo mindre formue jo større en udfordring er denne del og jo oftere vil de normalt afvige for indexet.

Et godt råd er derfor at se på fondens formue og sammenligne med det antal aktier den burde investere i, hvorefter du kan se på hvor store afvigelser den har haft de sidste par år.

Er en investering i en indeksfond altid det rette valg?

Nej det er det ikke, men der vil aldrig komme et entydigt svar på, hvad der er den rette investering. Vi kan se på historisk materiale og markedet idag og forsøge at lave en risikovurdering, men som med alle financielle produkter er der ingen absolutte garantier. Du skal altid vurdere risikoen udfra det afkast, som du kan forvente.

Samtidig er der tidshorisonten, hvor en investering i en indeksfond typisk passer bedst til langsigtede investeringer. Så er dit fokus på langsigtede investeringer som passiv investor, kan en indeksfond være det helt rigtige valg for dig. Her kan du vælge nogle af de historiske stabile børser som NASDAQ 100, DAX og OMX C20. Med Vix Index spreder du din risiko med fokus på kort sigt.

Der kan dog være tidspunkter, hvor det giver mening at investere i en eller flere enkeltstående aktie. Problemet for investeringsfonde er, at de altid forsøger at slå markedet og lave et højt afkast, og derfor ender de ofte med at tabe til indeksfonde, når man kigger over en længere periode.

Som privatinvestor har du ikke så travlt som investeringsfonde, og det giver dig en kæmpe fordel for at tjene penge. Du kan som enkelt investor vælge at lade pengene stå på bankkontoen, indtil midten af næste krise og når aktierne er billige, kan du købe stort op og høste resultatet, når markedet igen stabiliserer sig. Hvis hele din formue står i en indeksfond, når der er krise på de finansielle markeder, vil du også ende med et stort tab. Du taber selvfølgelig kun penge, hvis du sælger i en krise, men en aktiv investor kan ende med at tjene flere penge, da han ikke er låst fast i samme grad. Det er altid op til dig at vurdere for og i mod.

Hvis du handler enkeltstående aktier, er den største akilleshæl dog ofte dig selv. Det kræver stor viden, og selvdisciplin at trække sig efter den gode handel. Du vil være fristet til at tro, at det let kan gøre igen.

Det sværeste er ofte ikke at lytte til den lille stemme i hovedet, som gerne vil slå de andre og have kæmpe afkast. Det er den stemme, der tager den alt for høje risiko, som trækker dine investeringer ned. Samtidig skal du huske at dem, du lytter til, ofte har en bagtanke med deres anbefaling. Hvis en bankrådgiver får dig til at investere 500.000 i en investeringsfond, kan det let ske, at de får en kickback på 5000,- som tak for henvisningen. Har de så anbefalet dig det for kickbacken eller fordi det er en god investering?

Derfor er det en god idé selv at stå for sine investeringer. Om du så nøjes med at investere i indeksfonde, eller en kombination af enkeltstående aktier og indeksfonde er op til dig. Sune fra Frinans.dk er stor fortaler for passive indeksfonde. Han har været i flere medier og snakke om, hvordan han gennem investering, kan gå på pension i en tidlig alder.