Investeringer for november 2024 [Inkl. guide til investering for begyndere] af Mads Nielsen Sidst opdateret: 27. november 2023 Med de rette investeringer øger du din formue over tid. Det betyder, at du kan gå på pension tidligere eller arbejde på de projekter, som betyder noget for dig. Jeg har en ven, som altid har 100.000 kr. stående på sin konto i banken, fordi han er bange for at være fattig. Det har han nu gjort i 10 år. Hvis han havde investeret disse penge i en indeksfond, som fulgte S&P 500, ville han i dag have haft 279.360 kr. (her baseret på at han kunne opgive det som aktieindkomst.) Hvis vi tager højde for inflation, har min ven faktisk mistet penge, da de 100.000 kr. for ti år ville give dig mere for pengene end i dag. Derfor er det vigtigt, at du kommer i gang med at investere så hurtigt som muligt. Det svære er at afgøre, hvilken investering der er bedst for dig og din økonomi. I denne artikel har jeg samlet en række gode investeringer, så du kan vælge den, som passer bedst til din risikoprofil. Gå direkte til afsnittet: 5 investeringsmuligheder for den bedste investering af 1 million [Opdateret november 2024]Bedste handelsplatforme til alle former for investeringerDerfor skal du investereHvad skal man investere i?Foretag en analyse af risiko og afkastHuskeliste: Dette skal du vide, før du investererHusk ansvarlig investeringSkattereglerne for 2024Ofte Stillede Spørgsmål 5 investeringsmuligheder for den bedste investering af 1 million [Opdateret november 2024] 1. Investering i aktier– En let måde at komme i gang med at investere på. 2. Index investering – Få et godt gennemsnitligt afkast med lav risiko. En god løsning for en sikker investering.3. Ejendomsinvestering – Kræver et større beløb at komme i gang med. Men giver et fornufigt afkast.4. Kryptovalutaer Høj risiko med mulighed for højt afkast.5. Daytrading – For dig som gerne vil være professional investor. Du skal afgøre med dig selv, hvilken risiko du ønsker at have. I denne artikel genemgår vi flere investeringsmuligheder. Du kan med fordel oprette dig på en handelsplatform, hvor du har mulighed for at foretage mange forskellige investeringer. Bedste handelsplatforme til alle former for investeringer For at foretage investeringer kræver det, at du opretter dig på en platform. Her vil jeg fokusere på de online handelsplatforme, hvor du kan foretage en række forskellige investeringer på. De er udvalgt med fokus på en god og sikker investering. Jeg kommer tilbage til i indlægget, hvad du skal gøre, hvis du vil foretage anderledes former for investeringer, men de fleste starte på en af disse handelsplatforme, da man kan investere i aktier, indeks, kryptovaluta, råvarer mm. Redaktionen hos Mininvestering anbefaler følgende handelsplatforme: Skilling – Kendt CFD-trading platform hvor du kan købe og sælge råvarer som CFD’er. Libertex – Du kan købe og sælge en række handelsinstrumenter som CFD’er. SaxoInvestor – Er vores foretrukne, når det kommer til at vælge en dansk handelsplatform. Her kan du købe alle danske aktier. For professionelle investorer kan du benytte SaxoTraderGo. Redaktionen på Mininvestering har testet en række handelsplatforme for at finde de bedste til at foretage investeringer på. Disse handelsplatforme dække 90% af, hvad de fleste af os vælger at investere i. Du har dog også mulighed for daytrading, hvis du foretrækker det. Her er handelsplatforme som Plus500. Plus500. Revolut er en god bankapp, fordi den lægger op til, at du kan investere fremfor at bruge dine penge på forbrug. SaxoInvestor har den fordel, at de indberetter din SKAT automatisk. Her skal du dog være OBS på, at det stadigvæk er dit ansvar at tjekke, om din årsopgørelse passer. Det er også værd at huske, at der er forskel på kapitalindkomst og aktieindkomst, hvor du med aktier først betaler skat, når du sælger dine aktier. Vi har også skrevet en artikel om de bedste investeringsplatforme. Online handelsplatforme har fjernet behovet for banker til investeringer Internettet har gjort, at alle i dag har adgang til at investere deres penge i en hel anden grad, end vi nogensinde har set før. Det har gjort, at det ikke længere er interessant at benytte banker, da de tager en række ekstra gebyr, som du ikke behøver at skulle betale via online handelsplatforme. På online handelsplatforme betaler du ikke et depotgebyr for at opbevare dine aktier, du betaler lavere eller ingen kurtage på køb af ETF’er og aktier. Du har mulighed for gearing af dine handler, hvis du gerne vil prøve kræfter med at være daytrader. Der er i dag ingen grund til at købe aktier via sin bank, da hele processen tager længere tid og er dyrere. Med interenttet og online handelsplatforme er der sket en demokratisering af investeringer. I dag kan alle investere, og de kan få gode råd om investeringer på et helt andet niveau end tidligere. Det er en udvikling, som vi her på Mininvestering regner med vil fortsætte. Der sker hele tiden spændende tiltag inden for investeringersteknologi, hvor der i dag udviklet software til automatisk handel. Det er svært at sige, hvad der sker med denne udvikling, men det kan gøre, at vi i fremtiden aldrig investerer vores penge gennem investeringsfonde og aktive ETF’er, da software vil give højere afkast. Derfor skal du investere Har du hørt om inflation? Alt du skal vide om inflation er, at hvis du fravælger investering af din formue og har pengene på en konto med 0% i rente, så bliver du fattigere. Hvis vi tager min ven med de 100.000 kr., så er problemet ikke kun, at han ikke blev rigere. Faktisk blev han fattigere. De 100.000 kr., som han har haft på sin konto i 2009, er ikke længere det samme værd som tidligere. For at have den samme købekraft i 2019, skulle han have haft 119.786,86 kr. på sin konto. Du kan selv tjekke, hvad inflation gør mod din formue her. Så ikke nok med at han ikke blev rigere. Han blev fattigere pga. inflation. Inflation i Danmark de sidste ti år. I Danmark har vi relativ lav inflation, da EU-lande prøver at ramme et inflationsniveau på under 2%. Men over tid kommer det til at have kæmpe betydning for din formue. Især hvis du har pengene stående på en opsparingskonto, som giver lavere end end inflationen. I sidste ende har du et meget simpelt valg: Vil du være fattigere eller rigere over tid? Allerede på 10 år vil du være markant rigere, hvis du investerer dine penge. Om 30 år vil du være meget rigere. Det skyldes dit årlige afkast og endnu vigtigere renters rente. Vi har skrevet en artikel om renters rente her. På billedet kan du se effekten af renters rente. I eksemplet investerer du 1000 kr. i 20 år med 10% i årligt afkast. Du får løbende renterne, men din oprindelige investering får du først retur efter 20 år. Det blå område er din oprindelige opsparing. Det røde område er de renter, du får, når du investerer pengene til en rente på 10% om året over 20 år. Det grønne område er renters renter. Det er de penge, du kan opnå ved at geninvestere hele dit afkast til samme rente som den oprindelige investering. Som du kan se, er det forskellen på, om du står med 3000 kr. efter 20 år og altså en fortjeneste på 2000 kr., eller om du står med over 7000 kr. og en fortjeneste på mere end 6000 kr., hvad der svarer til 600%! Det er grunden til, at investeringsguruen Warren Buffet kalder renters rente for årsagen til sin rigdom og Albert Einstein kaldte det verdens 8. vidunder. Alligevel er der mange, der ikke kender til begrebet renters rente, der gør de rige rigere i et eksponentielt tempo. Basalt set handler det om at geninvestere dit afkast. Hvis du kan geninvestere dit afkast vil du få renter af dine renter og dermed øger du din formue markant. Når det kommer til aktier, betyder det, at selvom de stiger i værdi, så beholder du dem. Hvis du har en aktie, der hvert år stiger med 10%, så vil eksemplet stadigvæk være det samme, som du ser på billedet. Altså at hvis du ikke solgte dine aktier og de steg hvert år med 10%, så ville du med 1.000 kr. i første år ende med 7.000 kr. efter 20 år. Ja, forestil dig lige det, hvis der var tale om en million kr. Hvis du vil have renter stort set uden risiko, så er bankrenter din eneste mulighed. Eneste problem er, at de nærmest ikke giver dig noget. Derfor er selvinvestering din eneste mulighed for at være rigere i fremtiden. Når du begynder at investere, må du aldrig glemme dette afsnit. For du skal altid have fokus på renters rente, hvis du vil være rigere. Hvad skal man investere i? Det gode ved investering er, at der er masser af investeringsmuligheder. I næste afsnit får du at vide, hvordan du kan opbygge en investeringsportefølje og hvordan du spreder din risiko. Men jeg vil gerne give dig et indblik i, hvad du rent praktisk kan investere i, så du lettere kan sammensætte din egen investeringsportefølje. Den letteste måde, at sprede sin risiko på, er, at du investerer i flere forskellige brancher eller i hvert fald i flere aktier. Du kan også investere i forskellige områder og selvom der er stor forskel på ejendomsinvestering og aktiehandel, så har de det tilfælles, at de begge er en god investering. Her vil jeg vise dig en række investeringsmuligheder, så du ved, hvordan du kan tjene mange penge på investering. Investering i aktier Investering i aktier har historisk set givet et solidt afkast og det er både en af de billigste og letteste investeringsformer at komme i gang med. I dag har aktier fået konkurrence af andre investeringsformer som f.eks. crowdlending. Men aktier har mange års track record, hvor crowdlending er et helt nyt felt. For de fleste er aktier deres første investering og det er stadigvæk en af de mest sikre investeringsformer, når vi kigger på det over tid. Ikke fordi aktiemarkedet altid bevæger sig opad, men fordi det over tid stiger i værdi. Hvis ud havde købt aktier lige inden finanskrisen, er det klart, at dine aktier var faldt drastisk i værdi. Her er en vigtig lektion med aktier. Over tid har aktier vist sig at stige markant i værdi, men der er kan være drastiske fald undervejs. Aktier kan derfor både være en høj- og lavrisiko investering. Det er ikke selvmodsigende, da det kommer an på, hvad du investerer i. Med et aktieindeks har historien vist os, at det både stiger og falder løbende, men det bevæger sig langsomt fremad. Derfor kan et aktieindeks være den bedste investering af 1 million, hvis du først vil have gevinsten, når du skal på pension. Ens formue 10 år efter. Der er fratrukket gebyr til investeringsfonden. På grafen kan du se, at man vil blevet markant rigere med en investering i S&P 500. Måske tænker du, at det kun skyldes, at vi ikke kigger på de sidste tyve år, hvor finanskrisen var med. Det er rigtigt, at ens formue ikke var steget særlig meget i denne periode. Hvis du havde investeret 100.000 kr. for 20 år siden, havde du i dag haft 283.765 kr. Hvis du derimod investerer i enkeltaktier, så har du både muligheden for et højere afkast, men risikoen for tab er også højere. Når du skal skaber din investeringsportefølje, skal du overveje, hvilke type aktier du vil investere i. Danske aktier, udbytteaktier osv. Lær alt om aktier i vores store guide om aktier ETF investering ETF’er har været populære i USA i mange år, og nu er de for alvor også ved at blive store herhjemme. ETF’er kan både være passive og aktive, og det er især de passive ETF’er, som er populære blandt danskere. Det vil typisk være en ETF, som følger et markedsindex. På den måde øges din formue, hvis hele markedsøkonomien bevæger sig fremad. Lær mere om ETF investering. Crowdlending Crowdlending er en relativ ny investeringsmulighed, som mange har kastet deres kærlighed over. Konceptet går ud på, at du opretter dig på en platform, hvor du kan låne dine penge ud. Platformen er bindeled mellem dem, som har brug for lån, og dem der gerne vil tjene penge på at låne ud. Platformen ejes enten af selve låneudbyderen eller af et firma, der agerer mellemmand og tilbyder lån fra flere udbydere på samme tid. Den sidste løsning er efter min mening den sikreste. Her vil den platform, der formidler lånene fra forskellige lånefirmaer ofte stille skrappe krav til deres partnere og gøre mere for at sikre investorerne (deres brugere.) I 2018 var afkastet for crowdlending 6-14%. Det er et imponerende afkast, som står i stærk kontrast til obligationsmarkedet, der gav et afkast på 1-4% i 2018. Crowdlending er på rekordtid blevet manges foretrukken måde at få et højere afkast på. Lær alt om crowdlending i vores store guide om emnet Ejendomsinvestering En af de klassiske former for investeringer er ejendomsinvestering. Investering i ejendomme har været muligt ligeså længe, at mennesker har boet i boliger. Mange af de rige familier som findes i verden i dag har skabt deres rigdom gennem boliginvestering. Ulempen ved ejendomsinvestering er, at du skal lægge et stort investeringsbeløb med det samme. Det holder mange væk fra ejendomsinvestering. I dag er der kommet crowdfunding-platforme på markedet, hvor du både kan eje en andel af en ejendom, eller du kan investere i lån som bruges til boligprojekter. Lær alt om ejendomsinvestering i denne store artikel. Passiv indkomst Der er mange forskellige defininationer på passiv indkomst på internettet. Som udgangspunkt er passiv indkomst defineret som en indkomst, du ikke længere skal arbejde for. Dette kan være mange forskellige slags investeringer som ejendomsinvestering, aktier osv. Lær hvordan du kommer i gang med passiv indkomst. Råvarer Råvarer er populært blandt daytradere, da man kan spekulere i de daglige udsving i prisen på en råvare. De mest almindelige er guld og olie. Jeg anbefaler ikke, at du starter med at handle med råvarer, da det kræver et stort kendskab til, hvad der påvirker priserne. En investering i råvarer fungerer typisk ved, at du investerer i en såkaldt future. På nogle af de nyere handelsplatforme, investerer du gennem en CFD, som er en kontrakt mellem dig og børsen. Det betyder i begge tilfælde, at du ikke ejer aktivet, men du følger prisen på den. Læs mere om CFD-handel i vores artikel om det her. Lær hvordan du investerer i råvarer. Investering i olie Olie er den mest handlende råvarer i verden. Uden olie ville der ikke være nogen kapitalisme. For klimaets skyld er der kommet større fokus på vedvarende energi, men der kommer til at gå mange år, før vi kan undvære olie i vores økonomi. Det betyder, at der er kæmpe handelsvolumen på olie, og derfor er det en af de bedste råvarer at investere i, da du kan se på større markedstendenser. Lær hvordan du investerer i olie. Investering i guld Historisk har guld altid fyldt meget i samfund, fordi det i starten blev brugt som betalingsmiddel. Der findes fortsat mange, som mener, at vi burde gå tilbage til valutaer bundet op på guld, da de siger, at det vil fjerne inflation. Mange køber fortsat i dag guld for at undgå inflation. Men det skal siges, at prisen på guld stadigvæk ændrer sig, da man kan spekulere i prisen på guld, så efterspørgslen efter guld påvirker prisen. Lær hvordan du investerer i guld. Investering i Sølv Sølv er gulds lillebror, når det kommer til investeringer. Det er almindeligt, at investorer køber både guld og sølv til deres portefølje. Men ligesom med alle andre råvarer kan du i perioder tjene gode penge på en investering i sølv, hvis markedet har fastsat prisen for lav.Det var grunden til, at Warren Buffett i 1997 købte for 3500 tons sølv. Lær hvordan du investerer i sølv. Stort udvalg af råvarer Du har mange investeringsmuligheder, når det kommer til investeringer i råvarer. En god regel er, at du starter med at investere i de råvarer, som du ved noget om. Så selvom guld, sølv og olie er de mest populære, er det ikke sikkert, det er det rigtige for dig at investere i. Herunder kan du få en oversigt over andre råvarer, som du kan vælge at investere i i stedet for: Investering i kobber Investering i platin Investering i cannabis Investering i sukker Investering i hvede Investering i uran Investering i lithium Investering i palladium Investering i vand Investering i naturgas Investering i kakao Investering i bomuld Forex trading (valutahandel) Nærmest alle daytradere har prøvet at valutahandel eller forex trading. Det skyldes, at du har mulighed for høj gearing og du ejer aldrig nogle af de valutaer, som du handler med. Valutahandel foregår som valutakryds. Dvs. at du investerer i en valuta overfor en anden. En forex trader går f.eks. op i, hvordan et lands økonomi klarer sig i forhold til et andet. Hvis du vil kaste dig ud i valutahandel, vil jeg anbefale, at du læser vores artikel om forex trading. Kryptovalutaer Kryptovalutaer er nok en af de allermest volatile investeringer, som vi beskriver her. De er mest kendt for Bitcoin, men der findes utallige kryptovalutaer, som du kan investere i. Kryptovalutaer har den fordel, at de kan stige og falde ekstremt meget på kort tid. Det kan være en ulempe for en daytrader. For den almindelig investor er det nærmere en ulempe, da det kan være svært at vide, hvor markedet bevæger sig hen. Hvis du har overvejet at investere i kryptovalutaer, skal du starte med vores artikel: Kryptovaluta for begyndere. Læs vores store artikel kryptovaluta for begyndere Foretag en analyse af risiko og afkast Som du allerede nu kan se, har du ufattelig mange investeringsmuligheder og derfor bliver du nødt til at finde ud af, hvad du gerne vil investere i. Det svære ved investering er at begrænse sig selv og det er her, at du bliver glad for at bruge noget tid på at udvikle en investeringstrategi. Når du har en strategi på plads, kan du begynde at bygge din egen investeringsportefølje, hvor du spreder din risiko. Derfor skal du bl.a. finde ud af: Er du mest til passiv eller aktiv investering? Vil du være daytrader, læs vores artikel om daytrading Hvor stor er din investeringssum? Ønsker du lav- eller højrisiko og dermed også mindre eller højere afkast? Det kan sagtens være, at du vælger at kombinere både høj- og lavrisiko investeringer. Min anbefaling er, at du sætter en procentdel af til investeringstyperne. Det kommer jeg tilbage til, når du skal bygge din portefølje, men det er værd at huske på i dette afsnit. Hver investeringstype kan også have sine egne strategier, f.eks. aktier. For at læse disse vil jeg anbefale, at du læser artiklerne om hver investeringstype, som jeg linkede til i sidste afsnit. Risiko Risiko kan defineres som sandsynligheden for, at din investering giver et negativt afkast, så du dermed taber penge. For at tjene penge på din opsparing vælger du at investere dine penge. Investering definition: Som du kan se på grafen, definerer man en investering med lav risiko, som en der giver lavt afkast. Derimod giver investeringer med høj risiko en tilsvarende høj gevinst. Det, der er svært at forstå ud fra grafen, er aksen med risiko. Hvis vi vender tilbage til definitionen som er ”sandsynligheden for et negativt afkast” så ville de fleste nok vælge et lavt afkast, der er jo ingen der vil tabe penge? Problemet er, at grafen snyder. Den viser nemlig kun det gennemsnitlige afkast, ikke afvigelsen. Selvom du udvælger investeringer, der har en højere risiko, leder disse ikke nødvendigvis til højere afkast. Investeringer med en højere risiko tiltrækker kapital ved at tilbyde et højere afkast, men der er ingen garanti for, at du rent faktisk får en større gevinst ved at vælge en større risiko. I stedet skal du tænke på risiko ved, at du oplever store udsving, når du har højere risiko. Denne afkast/risiko graf er udviklet af Howard Marks. Derfor skal du have noget tålmodighed, når du investerer. Der findes ikke en nem investering uden risiko, men som vi startede med at skrive, så bliver du kun rigere, hvis du investerer. Derfor skal du sprede dine investeringer. På den måde mindsker du din risiko, fordi du skal være mere end uheldig, hvis alt går i nul. En sikker investering er flere investeringer spredt. Lav risiko: Denne risikovillighed vil typisk medføre 80% obligationer og 20% aktier, hvis du investerer gennem en bank eller investeringsforening. Jeg ville vælge en investering i en indeksfond. Læs vores artikel om det her. Warren Buffett er stor tilhænger af S&P 500, som er et indeks, hvor der er investeret i de 500 største amerikanske virksomheder. Dette indeks kan falde markant, når der er en krise, men hvis vi kigger på det historisk, må det stadigvæk anses for en lavrisiko investering. Du skal undgå daytrading og aktiv investering, hvis du vil have en lavrisiko portefølje. Høj risiko: Høj risikovillighed er for dig, der forventer, at din investering følger markedsafkastet for aktiemarkedet eller eventuelt slår markedet. Denne risikovillighed vil typisk medføre 90-100% aktier og 0-10% obligationer, hvis du investerer gennem en bank eller investeringsforening. Når du selv investerer, har du mange muligheder, når du kommer til højrisiko investering. Det er alt fra daytrading, aktier til kryptovalutaer. Hvis du vælger kryptovalutaer, vil jeg anbefale, at du afsætter et beløb af din portefølje til det. Jeg vil ikke anbefale, at du er all in, når det kommer til kryptovalutaer. Huskeliste: Dette skal du vide, før du investerer Det er let at komme i gang med at investere, men mange begår de samme fejl, når de starter med at investere. Derfor har jeg her lavet en huskeliste over, hvad du skal tænke over, når du går i gang med at investere. Det er ikke alle investeringer, som er gode investeringer. Derfor bør du gennemgå denne huskeliste, før du investerer. Punkt 1: Formålet med investeringen Har du allerede et mål, kan du nøjes med at skrive det ind i profilen. Selvom du føler, at målet står klart i dine tanker, kan det hjælpe at skrive ned. På den måde gør du det mere håndgribeligt og forpligter dig selv til det. Dit mål kan være stort eller ganske lille, og der er ikke noget galt i at lave en opsparing på 50 kr. om måneden – eller at drømme stort og lave et mål om at gå på pension adskillige år før tid. Rent psykologisk handler det om at du kommer i gang med det samme. Rent praktisk kan selv små beløb blive til en ganske betydelig sum over tid. Husk blot, at det historiske aktieafkastet trods nedture undervejs i gennemsnit har været 6-8% årligt, mens obligationer historisk set har været mere stabilt og i gennemsnit har givet 2-3% årligt. Når du har lavet din investeringsprofil, så brug de tal til at se, om dit mål er realistisk, ellers bør du nok justere det. Punkt 2: Tidshorisont I forhold til tidshorisonten bør du overveje, hvor fleksibel din tidshorisont reelt er i forhold til det mål, du har sat dig. Hvis markedet crasher, kan du så vente 5 år ekstra på sommerhuset eller på at gå på pension? Derfor er det en god idé at notere, hvor variabel din tidshorisont er. Punkt 3: Risikovillighed Kig på din tidshorisont, din økonomiske situation og lyt til din mavefornemmelse. Hvis du vælger en høj risikovillighed og bagefter går i panik, den første gang din investering falder i værdi, er det for sent. Hvis du ikke kan følge din egen risikoprofil, når du er i fuld gang med at investere, risikerer du tab. Du kan eventuelt starte blødt ud med små beløb og mere stabile investeringer, og hvis du føler, at du kan klare en større risiko, kan du gradvist justere fra ’lav’ over ’mellem’ og måske endda op til ’høj’. Husk bare at mærke efter undervejs, hvordan du håndterer den forhøjede risiko. Punkt 4: Mål Hvor stort et beløb skal du investere hver måned for at dit mål bliver realistisk? Hvor meget kan du undvære, ikke blot her og nu, men også på længere sigt? Igen kan du starte ud med et mindre beløb og gradvist justere op, så du ikke bliver nødt til at trække pengene ud af din investering før tid. Du kan vælge at kombinere en passiv og aktiv portefølje, så du afsætter x antal procent til aktiehandel og en anden andel til en indeksfond. Alternativ vil jeg også anbefale dig, at du læser om CopyTrading, som kan være en fin måde at sprede sin risiko væk fra aktier på. Vi har skrevet en stor artikel om CopyTrading her og her kan du også tilmelde dig vores kursus i CopyTrading. Du er også velkommen til at smide en kommentar, hvis der er noget konkret, som du mangler af viden omkring investering. Stil dig selv disse spørgsmål Formålet med min investering? F.eks. flere penge til pension Tidshorisont (hvornår regner du med at skulle bruge pengene) Risikovillighed (lav, middel eller høj) Mål (Hvor mange penge skal du bruge?) Husk ansvarlig investering Husk at investere ansvarligt, og du skal ikke investere penge, som du ikke kan holde til at tabe. Vi anbefaler ikke nogle bestemte investeringer, da vi ikke kan vide, hvad der passer til dit investeringsniveau. Inden du begynder at investere, bør du lave et mål for din investering. Du bør ikke benytte gearing, medmindre du forstår risikoen ved denne form for investering. Du kan læse mere om gearing. Hvis du ikke er sikker på en investering, så kan det nogle gange være bedre ikke at investere. Men i sidste ende er det op til dig, hvad du investerer i. Mininvestering.dk og andre finansielle hjemmesider kan kun give dig gode råd og artikler om investering. Vi er store fortalere for ansvarlig investering. Vi anbefaler, at du kommer tilbage ofte til vores artikler, da de løbende kan ændre sig, da vi har ansatte, som løbende følger med i, hvordan markederne bevæger sig. Finansielle markeder ændrer sig hele tiden. Hvis du køber aktier, skal du huske på, at der hele tiden kommer ny viden om virksomheden. Derfor er du godt stillet, hvis du følger med på Mininvestering.dk Skattereglerne for 2024 Der er et par begreber, du skal have styr på, når det kommer til de danske skatteregler. Investeringer kan enten blive beskattet som aktieindkomst eller som kapitalindkomst. Dette kommer an på, hvilke type af investeringer der er tale om. Herudover er der regler for, hvornår du rammes af beskatning gennem enten lagerbeskatning eller realisationsbeskatning. Om der er tale om aktieindkomst eller kapitalindkomst afgør, hvor meget du betaler i skat, hvor lagerbeskatning og realisationsbeskatning afgør, hvornår du beskattes. Reglerne for aktieindkomst Du betaler aktieindkomst, når du sælger dine aktier, eller hvis du får udbetalt udbytte af dine aktier. Der er tale om realisationsbeskatning, så du betaler først skat ved aktiesalg. Dette er også grunden til, at du betaler skat ved udbytte, da der her er tale om et realiseret beløb. Det er underordnet, om du har lyst til at geninvestere dit udbytte. Hvis du vælger at geninvestere et udbytte, så skal du først betale skat af udbyttet, og herefter kan du investere igen. Udover aktier gælder aktieindkomst også for en række ETF’er, hvis de er godkendt af SKAT som en aktie ETF. Disse ETF’er er lagerbeskattet, så du betaler aktieindkomst årligt på dem. Skattereglerne for aktieindkomst gør, at det bedst kan betale sig at holde på sine aktier i mange år. Du bør have en god grund til at sælge aktier, og ellers kan der være gode årsager til at beholde en god aktie i mange år. I 2021 er beskatningsprocenten på 27% for indtægter op til 56.500 kr. For alt over dette beløb er skatten på 42%. Du kan læse mere om aktieindkomst på SKAT’s hjemmeside. Reglerne for kapitalindkomst Den primære beskatning i Danmark er kapitalindkomst. Kapitalindkomst er indkomst af alle investeringer, som er kommet gennem din kapital. Det vil være alt fra salg af en virksomhed, ejendomsindtægter til daytrading. En simpel regel er at sige, at hvis det ikke er dit arbejde eller aktier, så er der højst sandsynligt tale om kapitalindkomst. Skattesatsen er relativ høj, da du betaler mellem 37-42% i skat. Til gengæld kan du opnå fradrag fra evt. tab. Det kommer an på ens økonomi, om kapitalindkomst er bedre for en end aktieindkomst. Her vil vi anbefale, at du læser mere på SKAT’s hjemmeside eller forhøre dig hos en skatteekspert. Du kan læse mere om kapitalindkomst på SKAT’s hjemmeside. Ofte Stillede Spørgsmål Hvad er investering?En investering er en meget bred gruppe af alt, som du kan tjene penge på. Målet er at øge din formue over tid. Du kan investere i aktier, kryptovalutaer, ejendomme, passiv investering, vininvestering osv. Hvad er index investering?Det gør under kategorien passiv investering, hvor du investerer i et helt markedsindeks. Dvs. du satser på, at den generelle økonomi bevæger sig frem eller i hvert fald det indeks, som du har købt. Der findes mange forskellige slags indeks, som du kan investere i. Normalt investeres der i dem gennem ETF’er. Hvad er den bedste investering?Det kommer helt an på, hvor meget risiko og afkast du vil opnå. Ofte hænger risiko og afkast tæt sammen. Dvs. at for at få et meget højt afkast, bliver du også nødt til at foretage dig en højere risiko.Kryptovalutaer er gode at investere i, hvis du gerne vil opnå højt afkast. Men her er risikoen også højere.Hvis du vil have den laveste risiko, så skal du investere i statsobligationer, men i dag vil jeg anbefale, at du investerer i en indeksfond. Hvad er en god investering?Det kommer helt an på, hvad du gerne vil opnå med din investering. De fleste danskere foretrækker at investere i ETF’er og aktier. Hvordan fungerer investering?Det fungerer ved, at du investerer dine penge. I stedet for at du har din formue stående på en bankkonto, så kan du investere dem i håbet om, at du øger din formue i fremtiden. Hvad er bedst at investere sine penge i?Det kommer an på din økonomiske situation og risikovillighed. De fleste foretrækker at investere i aktier, da det er let at komme i gang med.[Læs hvordan du kommer i gang med investeringer] Hvad gør jeg med mine penge?Mininvestering.dk vil anbefale dig, at du investerer dine penge. På den måde øger du din formue i fremtiden. Hvis pengene står på din bankkonto, så mindskes din formue pga. inflation. Hvilken bank er bedst til investering?Vi vil ikke anbefale, at du benytter banker, når du skal investere dine penge. I stedet bør du vælge en online investeringsplatform. Vi anbefaler eToro.[Guide: Sådan vælger du investeringsplatform] Hvad giver mest afkast?Du har mulighed for højest afkast, hvis du har en høj risiko. Men samtidig har du også øget din risiko for at tabe dine penge. Det er umuligt at svare på, hvad der vil give det højeste afkast i fremtiden. Hvordan investerer man bedst 50000?Man skal starte med at agøre ens risikovillighed og tidshorisont. Hvis du har mange år, kan du overveje at investere i en indeksfond. Ellers kan du investere i aktier, da de har muligheden for at give et højere afkast. Hvordan investerer man?Det letteste er at oprette sig på en handelsplatform som eToro. Her har du mulighed for at investere i aktier, kryptovalutaer, råvarer, ETF’er, indeksfonde og mm. Hvad betyder det at investere?Det betyder, at du køber noget for dine penge. I stedet for at dine penge står på din bankkonto, så kan du investere dem. Du kan f.eks. købe aktier. Hvorfor skal man investere?Fordi det er eneste metode til at øge din formue. Hvis du ikke investerer, mister du penge, da vi har inflation. Det betyder, at dine penge bliver mindre værd hver eneste år. Hvad er den bedste investering?Det kommer an på din risikovillighed, og hvad du gerne vil opnå med din investering. En god investering kan være aktier eller ejendomsinvesteringer. Hvornår er noget en investering?Det er det, når du vælger at købe noget for dine penge, som har muligheden for at skabe passiv inkomst til dig eller være mere værd i fremtiden. Derfor er det ikke en investering, hvis du køber et fjernsyn. Men det er en investering, hvis du køber aktier. Hvad skal jeg investere mine penge i?Det kommer an på, hvad du gerne vil opnå med din investering. Hvis du vil have højt afkast kan du overveje aktier og kryptovalutaer. Hvis du vil have lavere risiko, kan du derimod vælge at investere i en indeksfond.[Lær alt om investering her]
Tinna siger 19. februar 2020 kl. 11:53 Hej, jeg har brugt en del tid på at læse mange af dine/jeres anbefalinger relateret til Nordnet. Jeg har nu oprettet en konto og en månedsopsparing. Planen er at den skal jeg så have en en længere årrække 10 -15 år. Spørgsmålet er så: hvad gør jeg om 10-15 år – når jeg skal bruge nogle af pengene eller dem alle. Hvordan foregår det? Det har jeg ikke lige kunnet se/læse/forstå. Har jeg overset noget? Har du/I en henvisning til: Hvordan får jeg pengene ud af min månedsopsparing hos Nordnet? På forhånd tak. Mvh. Tinna Svar
Hans Jonas Hansen siger 25. februar 2020 kl. 23:17 Hej Tinna Du kan bare sælge som normalt. Her tager Nordnet salgskurtage og så skal du betale skat. Men jeg vil anbefale dig at skrive og spørge Nordnet, da du så får 100% svar fra dem. Svar
Josefine siger 29. januar 2020 kl. 12:51 Hej, Der er noget jeg ikke har forstået og kan være jeg har overset det i jeres skrivelse her ang. investering for nybegyndere. Når man vil købe en aktie (lad os bare bruge nordnet som eks,), så skal du vælge antal, men du kan også ændre i prisen. Hvordan skal dette forståes? Jeg køber en aktie som står til 224,20, men kan ændre den til 224,00, men jeg kan også ændre den til mere. Troede at aktierne havde den pris, som de står til, når man vil købe dem, men forstår ikke at man kan ændre prisen. Mvh Josefine Svar
Hans Jonas Hansen siger 30. januar 2020 kl. 19:06 Hej Joesefine Hvis du ændrer prisen, så går din handel kun igennem, hvis kursen falder. Jeg tænker selv på det på denne måde: Du har en aktie, som sættes til salg for X pris. Hvis nogle vil give mindre og du sælger, så falder prisen. Hvis mange vil give flere penge for en aktie, så stiger prisen over tid. Derfor en aktie går op og ned i løbet af en dag. En købsordre vil altid sænke prisen (køber vil have en lavere pris). En salgsordre vil altid få kursen til at stige (sælger vil have en højere pris.) Jeg investerer personligt på længere sigt, så jeg spekulerer ikke så meget i det og vurderer mere, om jeg tror, at en aktie vil stige markant i fremtiden. Hvis jeg mener det, så køber jeg den til den nuværende pris. At du kan ændre prisen betyder bare, at du lægger en købsordre i markedet og hvis nogen vil sælge til dig, går din handel i gennem. hvis aktien stiger, så gør den ikke. Svar
Maria siger 26. november 2019 kl. 22:47 Du anbefaler eToro; men de har en dårlig track på trustpilot : https://dk.trustpilot.com/review/www.etoro.com … ? Svar
Hans Jonas Hansen siger 27. november 2019 kl. 02:26 Hej Maria Mange er sure på eToro, fordi de ikke uploader identifikation og når de så vil hæve deres penge går der lang tid. Det skyldes, at eToro skal overholde EU-regler om hvidvaskning, så jeg anbefaler, at man uploader dokumentation, når man opretter en konto, fordi så er alt klart, hvis man en dag vil hæve sine penge. Pga. deres hævegebyr vil jeg dog anbefale, at man beslutter sig for et beløb, som man investerer over længere tid gennem dem. Vælg evt. et par platforme, alt efter hvad du gerne vil investere i. Svar