Kryptovaluta kurser november 2024 [Priser opdateres hvert minut]

Hvad påvirker kryptovaluta priser?

De fleste mennesker har en idé om, at der er mange ting, der kan påvirke priserne på kryptovaluta. Der er dog visse vigtige forskelle på de ting, der påvirker priserne på kryptovaluta og f.eks. priserne på aktiemarkedet. Nogle af disse kan virke meget kontraintuitive, hvis man er vant til at læse Børsen og bladre i VESTAS-årsregnskaber, og derfor er det vigtigt at have kendskab til dem.

På et overordnet niveau kan man sige, at alle prisdannelser opstår i et samspil mellem udbud og efterspørgsel. Når en ny kryptovaluta for allerførste gang sættes til salg på markedet, kan man ofte se folk spørge i internetfora, hvad den kommer til at koste. Men dette spørgsmål kan ikke besvares, da svaret altid vil være: “Det, folk er villige til at betale for den”. Det kan virke logisk at tænke, at ingen vil sælge til en pris, der er lavere end den, de selv har betalt. Men dette er ikke altid tilfældet. Vi kan ganske enkelt ikke forvente, at alle involverede opfører sig rationelt hele tiden.

Når det er sagt, så er der masser af fænomener, som vi ved påvirker priserne på kryptovalutamarkedet. Derfor kigger vi nu på nogle af de vigtigste.

Kryptovalutamarkedets generelle trend

Hvis der er én ting, der påvirker priserne mere end noget andet, så er det kryptomarkedets generelle trend. Markedet går hele tiden op og ned, og man kan ikke vurdere, hvad makro-trenden er, ved blot at kigge på nogle få dage. Spørgsmålet er, hvilken retning markedet bevæger sig på et mere overordnet niveau, og der er faktisk ikke så mange muligheder. Helt præcist er der kun tre: Op, ligeud, eller ned. Eftersom kryptovalutamarkedet nærmest aldrig er stabilt, så er spørgsmålet faktisk kun, om det bevæger sig op eller ned.

På finansmarkederne taler man generelt om “bear market” og “bull market”. Et bear market er et marked, der befinder sig i en nedadgående trend. Et bull market er et marked, der vokser. Dette er altsammen velkendt fra aktiemarkedet. Men hvor selv de værste kriser på aktiemarkedet kan resultere i tab på måske 50% eller mere, så kommer aktierne sig som regel over tid.

Men på kryptovalutamarkedet kan disse tab være langt, langt større. Da den såkaldte “kryptovinter” f.eks. begyndte i starten af 2018, mistede Bitcoin cirka 65% af sin værdi på omtrent en måned. I den samme periode mistede langt de fleste altcoins endnu mere værdi, typisk i størrelsesordenen 80-90%. Men da mange troede, at det nu ikke kunne blive værre, så blev det netop endnu værre. Mange altcoins endte således med at tabe 98-99% i værdi – og andre blev helt udslettet: Slettet fra handelsplatforme, værdiløse og forladt af teams og investorer. Dette er vitterligt uendeligt meget værre end at købe en aktie, som mister 50% i værdi, men som efterfølgende genvinder det hele over et par år.

Når kryptovalutaer alligevel bliver ved med at være så populære – på trods af disse risici – så skyldes det nok primært, at der er så mange penge at tjene, at det ganske enkelt er uimodståeligt. Desuden er der en forventning om, at markedet “bliver modent” – og således overordnet set også bliver mere stabilt, selv under kriser. Om vi har nået dette punkt nu, er tvivlsomt, men det er og bliver et faktum, at der er mange penge at tjene, hvis man formår at time sine køb – og ikke mindst salg – på en god måde.

Pointen med alt dette er følgende: Man kan få utroligt høj forrentning på sine investeringer, hvis man spiller på markedet, når det befinder sig i en positiv bull-trend. Men når markedstrenden foretager en kovending – og bliver negativ – så er det lige nu kun fantasien, der sætter grænser for, hvor galt det kan gå. Det er derfor vigtigt at orientere sig om markedstrenden, inden man foretager en investering i en populær kryptovaluta.

Teknisk analyse i kryptovaluta

En anden ting, der er værd at holde øje med, er det, der kaldes teknisk analyse. Teknisk analyse består i at plotte en masse analyseværktøjer ind på en graf i bestræbelsen på at finde trends og mønstre, der med statistisk overlegenhed kan sige noget om, hvad “kursen nu vil foretage sig”. Det skal nævnes, at det ikke er alle, der tror på teknisk analyse, men uanset om man tror på værktøjets gyldighed, så er det et faktum, at langt de fleste professionelle investorer og investeringsfirmaer benytter sig af en eller anden form for teknisk analyse.

Dette betyder, at der ofte opstår situationer med selvopfyldende profetier. “Hvad i alverden betyder det?”, tænker du måske. Det er nok nemmest at forklare med et eksempel.

Her er et eksempel, der viser, hvordan en sådan situation kan opstå, og hvad den kan udmunde i. Men først lidt kort baggrundsviden: Nogle indikatorer (red: Specifikke tekniske analyseværktøjer) er så hyppigt anvendte, at mange kigger på dem, fordi de ved, at alle andre kigger på dem. Det kan med andre ord være underordnet, om man selv er interesseret i en indikator, men hvis man ved, at alle investeringsfirmaerne sidder og holder øje med dem, så kan man bruge dem til at sige noget om, hvad de andre investorer har i sinde at gøre: Vil de købe eller sælge. Dette er måske det tætteste, man kan komme, på at forudsige fremtiden i finansverden, hvilket er den superkraft, som alle drømmer om at have.

Og her kommer så vores eksempel ind i billedet. Grafen ovenfor viser prisen på ETH/USD (red: Ethereum overfor amerikanske dollar) i 2021. Vi har her tilføjet en indikator, der hedder Moving Average, som viser gennemsnitsværdien for en valgt periode. Den blå linje viser således gennemsnittet for de sidste 50 dage. Den grønne linje viser gennemsnittet for de sidste 200 dage.

Indenfor teknisk analyse er der et begreb, der kaldes dødskorset (red: Death Cross). Dette er et fænomen, der opstår, når et kort gennemsnit krydser et længere gennemsnit i nedadgående retning. Dette varsler som regel en forestående nedgang – hvis ikke et decideret krak. Dødskorset har forudsagt en lang række historiske og moderne krak, og eftersom Moving Average er et af de mest almindelige og udbredte analyseværktøjer, så er det noget, som mange holder øje med, selv om værktøjet i sig selv ikke er så avanceret som mange andre, nyere analyseværktøjer.

Hvis vi kigger på grafen igen, så kan vi faktisk se, at der omkring august skete netop noget, der kunne ligne et dødskors: Den blå linje ramte den grønne linje – og markerede således et potentielt dødskors. Og vi kan da også se et lille, men relativt voldsomt prisdyk netop da dette sker, men da den blå linje hurtigt preller af – og atter bevæger sig over den grønne – er katastrofen undveget, og prisen fortsætter herefter opad. Som vi kan se hen mod slutningen af året, er der større og større afstand mellem det korte gennemsnit og det lange, hvilket tyder på, at der ikke er nogen umiddelbar trussel mod den positive trend. Prisen har altså større chance for at fortsætte op, end den har for at bevæge sig ned.

Som kryptovaluta-investor behøver man ikke selv at have ekspertise med teknisk analyse, men man bør vide, at det findes, og at det er noget, som rigtigt mange mennesker sidder og holder øje med døgnet rundt. Det er noget, der i høj grad kan påvirke priserne.

Kryptovaluta i medierne

Der er ikke noget overraskende i, at mediernes dækning af forskellige fænomener påvirker måden, hvorpå de opfattes af offentligheden. I mange år var den meste mediedækning af kryptovaluta negativt vinklet, og man kunne nemt få det indtryk, at man måtte være splittergal, hvis man deltog i dette vanvittige cirkus. Dette har imidlertid ændret sig radikalt i løbet af de sidste par år, og indstillingen er langt fra negativ længere, og der nævnes ofte sjove historier om hundepenge eller andre spøjse fænomener, der udspiller sig på kryptovalutamarkedet.

Men inden de almindelige medier for alvor begyndte at beskæftige sig med kryptovaluta, var der længe en hel subkultur af meningsdannere (såkaldte influencers), der på sociale medier talte om kryptovaluta, markedet, teknisk analyse, m.v. Denne subkultur findes stadig og lever i bedste velgående. Mere overraskende er det måske, at tweets og videoer på YouTube er noget, der kan påvirke kryptovaluta priser signifikant. Dette sker ofte i flere faser. I begyndelsen nævnes en ny kryptovaluta måske af en enkelt eller to individer. Og hvis den senere bliver mere populær og prisen stiger, følger flere efter og omtaler den. Til sidst kan der findes hundredevis af videoer – og tusindvis af tweets – om bare én kryptovaluta, og mange mennesker får deres information om kryptovaluta fra sociale medier, så man bør ikke undervurdere effekten af dette.

Det er dog vigtigt at skelne mellem information, som man hører i de almindelige medier og på sociale medier. Man kan ikke regne med, at en artikel på Bloombergs hjemmeside nødvendigvis bliver læst af lige så mange mennesker, som et tweet fra en anonym “kryptovaluta-ekspert”, og mange af kommentatorerne på de sociale medier bliver fulgt af folk, der primært er interesseret i at høre, hvad den næste store investering bliver.

Pointen er, at det er vigtigt at huske på, at man kan søge informationer mange steder, hvis man er interesseret i at vide noget om en specifik kryptovaluta. Der kan nemlig også være negativ omtale på sociale medier, der ikke ligger under for den samme grad af kontrol, som de almindelige medier stadig gør til nogen grad.

Desuden er det også værd at være opmærksom på, at det i de senere år er blevet muligt for firmaer at betale for “artikler” på selv de mest prestigefulde avisers hjemmesider. Man kan således ikke være sikker på, om man læser en artikel, som en journalist har skrevet, eller som er en form for bestillingsarbejde.