LEI-koderegistrering er enkel af Mai-Britt Skovsgaard Sidst opdateret: 18. januar 2021 International handel med værdipapirer er en stor og omfattende affære. Både herhjemme og på globalt plan handles og sælges der værdipapirer døgnet rundt. Ejerskaber skifter konstant hænder, og det kan være en større udfordring at holde styr på både handler samt data vedrørende de forskellige aktører på markedet. Fra 3. januar 2018 trådte en ny lov i kraft, som skulle forsøge at skabe mere transparens og overblik over de mange værdipapirs-handler. Den såkaldte MiFIR-ordning erklærer nu, at enhver køber eller sælger af værdipapirer skal være i besiddelse af en såkaldt LEI-kode, før de overhovedet kan godkendes til handel med værdipapirer på det regulerede marked. Hvordan anskaffer man sig en LEI-kode? Udstedning af LEI-koder foregår ikke via en enkelt statsstyret myndighed, du kan i stedet få din LEI kode flere forskellige steder online. Man ansøger om koden online og kan vælge mellem flere forskellige optioner. Der kan ansøges for et år eller eventuelt op til 5 år, hvis det ønskes. Man fornyer også sin kode online og man kan også vælge at overføre den, hvis der er behov for dette. Hvem har brug for LEI koder Det er nu påbudt ved lov at sælgende eller købende enheder af værdipapirer skal være i besiddelse af en LEI-kode. Banker og sparekasser, pengeinstitutter, pensionskasser og kreditforeninger såvel som virksomheder, der har interesse eller er decideret involveret i værdipapirshandel skal have en LEI-kode. Alle juridiske personer som handler med disse papirer har krav om at ansøge om en LEI-kode. Enkeltmandsvirksomheder er dog fritaget. Hvad består LEI-koderne helt konkret af? LEI er en forkortelse for det engelske udtryk Legal Entity Identifier. Der er tale om en standardiseret kode, som er med til at bestemme og præcisere hver enkelt aktør på markedet. Koden består af 20 karakterer (bogstaver såvel som tal) der samlet set indeholder vigtige og afgørende oplysninger om den pågældende sælgende eller købende enhed. Der findes ikke varians i koderne. Der er eksempelvis ikke koder for banker og andre koder for andre virksomheder. Alle aktører får en kode, der er forankret i det samme kodesystem. Når LEI-koden er rekvireret vil virksomheder ikke blot kunne identificeres via deres CVR-nummer, men nu også via deres LEI-kode. Baggrunden for LEI-registreringen og kodesystemet Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) annoncerede allerede i 2012 et udkast til en plan om LEI-kodesystemet. Man anså det for værende yderst presserende at få skabt et globalt system, hvori man ville kunne identificere verdensmarkedets mange handlende enheder og deres økonomiske transaktioner. Motivationen for at skabe et sådan system bundede ikke blot i at få mere klarhed over det finansielle system i forbindelse med handler, men især også en måde at komme økonomisk svindel og misbrug til livs. Med en mere transparent og kontrolleret branche har man ikke blot kunne overvåge handlerne mere effektivt, man har ligefrem også afholdt mange kriminelle aktører i overhovedet at iværksætte sine illegale handlinger til at begynde med. Dette indlæg er sponsoret.
