NFT Crypto for 2025 + Hvad er en NFT Token?

Hvordan fungerer NFT Tokens?

Det er svært at give præcise, entydige svar på, hvordan NFT tokens fungerer. Dette skyldes, at det varierer fra token til token, fra blockchain til blockchain og fra situation til situation. Vi har allerede gennemgået, hvordan nogle kryptovalutaer belønner deres brugere – f.eks. dem, der staker tokens – med airdrops af NFTer. Men én ting er at komme i besiddelse af et NFT, noget andet er spørgsmålet om, hvad man stiller op med det. Skal man sælge det? Eller gemme det – ligesom man engang gjorde med frimærkesamlingen – og håbe på, at det en dag stiger i værdi?

Indenfor kryptovalutauniverset er en af de mest populære funktioner dog at sælge NTFer. Dette kan man gøre mange steder. Et af disse steder er opensea.io.

Her kan man købe, sælge og sågar oprette NFTer. Kigger man under kategorien “Highest last sale”, finder man blandt andet et lille piktogram, der nærmest ligner en figur fra et Commodore 64-computerspil fra min barndom, der blev solgt for 4.200 Ethereum. Til en markedspris på $3.000 for én ETH, svarer det til $12,6 millioner – eller groft sagt 79 millioner danske kroner. Og nu begynder vi så småt at se, hvorfor så mange mennesker er tiltrukket af NFT-bølgen. En af mine bekendte fik et NFT-airdrop, som hun angiveligt solgte for $1.500 samme dag. En anden af mine bekendte købte for nyligt en lille pixel-gris – der senere viste sig at være en hund – til nogle få dollars, men endte med at betale cirka $50 i gas-gebyrer. Begge disse historier belyser det samme fænomen fra forskellige vinkler.

Men NFT er langt mere end grise, der viser sig at være hunde, airdrops og krypto-killinger. Selv inde på OpenSea-hjemmesiden kan man se forskellige kategorier såsom kunst, musik, domænenavne, virtuelle verdener, samlekort, samleobjekter og sport.

Hvilket problem løser NFT tokens?

Kategorierne på OpenSea giver os et fingerpeg om, hvilke problemer NFTer – og NFT tokens – kan løse. For det er nemlig ikke rigtigt at tale om blot ét problem. Helt overordnet kan man sige, at det moderne samfund bevæger sig i en retning, hvor alt i tiltagende grad er digitaliseret – og hvor mange virksomheder og organisationer forsøger at være mere eller mindre “papirløse”. Dette er langt mere end blot et buzzword.

Og det giver da vitterligt også mening at afskaffe papir i et vist omfang – af flere grunde. Først og fremmest er der det enorme spild – både af penge og af regnskov. Det virker måske ikke som en stor udgift, men for store koncerner med afdelinger i flere lande, kan det være en grotesk udgift at håndtere millioner – eller milliarder – af papirer hvert år. Desuden skal papirerne opbevares og organiseres, så man kan finde dem, hvis eller når der er brug for dem. Af disse – og mange andre – årsager har vi allerede arbejdet på at reducere papirspild i lang tid. Men der er stadig visse dokumenter, der lever videre i papirform. Næsten alt, der har at gøre med jura, er et eksempel på dette.

Det er svært at forestille sig, at man f.eks. køber et hus, men aldrig ser et dokument eller andre papirer i den forbindelse. Men hvad hvis man kunne få et dokument, der var unikt – som der vitterligt kun fandtes ét eksemplar af – og som man kunne overdrage og tilgå digitalt, men som andre folk ikke kunne få adgang til uden din tilladelse? Det er netop denne slags scenarier, som kan løses af NFT.

Musik er måske et bedre eksempel. Da musik blev digitaliseret, var der en årrække, hvor musikere over hele verden pludselig tjente meget mindre, end de var vant til, da musikken konstant blev kopieret og distribueret. Men ved f.eks. at udgive et nyt album som NFT, kan man måske sikre sig, at enhver digital kopi er unik – og at en kopi derfor kan spores tilbage til den første person, der lavede den. På den måde kan man bedre sikre, at rettigheder til kunst og musik overholdes.

Den samme model kan i princippet bruges for lærebøger, lydbøger osv. Det er strengt taget kun vores fantasi, der sætter grænser for mulighederne. Dette er også en af grundene til, at der er stor kamp mellem de forskellige blockchains – som f.eks. Ethereum, Tezos m.v. – om at blive den bedste facilitator for disse løsninger. Alle ved, at de kommer. Men ingen ved præcist hvornår, og hvordan dette nye felt helt præcist vil tage sig ud.