Obligationer for begyndere (2024) af Hans Hansen Sidst opdateret: 11. august 2022 Obligationer er det 2. mest populære investeringsprodukt på børsen. Hvor aktier generelt giver både høj risiko og mulighed for højt afkast, er obligationer generelt lig med lav risiko og lavt afkast. Derfor er obligationer en del af en investeringsportefølje som modvægt til aktier. På den måde mindsker du din risiko. Dette koncept ser du, når du kigger på pension eller investeringsforeninger, hvor puljerne bestå af en vis procentdel aktier og en vis procentdel obligationer. Her vil du lære, hvad obligationer er, og hvordan du kan bruge dem i din investeringsportefølje. Gå direkte til afsnittet: Forstå obligationer på 15 minutterRisikoen ved obligationerDen første obligationsinvesteringObligationsfondeSKAT af obligationer Hvad er obligationer? Obligationer er udstedt af en virksomhed, et realkreditinstitut eller til et land. Når en investor køber en obligation, låner du penge til dem, som har udstedt obligationen. Obligation vil have en rente, som du får udbetalt i hele obligationens løbetid. F.eks. kan du købe danske statsobligationer med udløb i 2039. Forstå obligationer på 15 minutter Hvis du som investor køber en obligation, låner du penge til udstederen. Det kan enten være en virksomhed, en stat eller et realkreditinstitut, som er de tre mest almindelige obligationstyper. Obligationen er altså et gældsbrev, som beskriver detaljerne i jereslåneaftale. Handel med obligationer kan illustreres sådan her: Hvis du optager et realkreditlån til en bolig hos din bank, vil det blive udstedt et gældsbrev, altså en obligation. Denne obligation kan så købes af en investor. Når du så tilbagebetaler dit realkreditlån med renter, får investoren deres penge tilbage med renter, som på den måde udgør afkastet på obligationen. Obligationer er altså på samme måde som aktier en måde at skaffe kapital, men ikke udelukkende til virksomheder. I modsætning til aktier skal den kapital, der rejses gennem obligationer, således tilbagebetalesmed renter. Du kan som nævnt også købe statsobligationer. Hvorfor har stater behov for at rejse penge? Svaret er, at statslige lån igennem obligationer ofte bruges til store infrastrukturprojekter. Skal der bygges en ny Øresundsbro, ville det tage en kæmpe bid af statsbudgettet, hvis det skulle finansieres på én gang gennem skatten. I stedet for vælger den danske stat at finansiere den nye bro gennem udstedelse af obligationer, som staten derefter tilbagebetaler over en længere periode. Det kan også være, at en stat har underskud på statsbudgettet. Det er meget almindeligt, at stater oplever underskud i perioder med lavkonjunktur og overskud i perioder med højkonjunktur. Staten kan hermed udstede obligationer til at finansiere underskuddet. Statsobligationer har typisk en mellemlang til lang løbetid på mellem 5 og 30 år. Det er vigtigt at forstå, at børsen fungerer som mellemmand ved investering i obligationer. Du modtager også renter og afbetaling af børsen og ikke direkte af udstederen af obligationen. Opbygningen af en obligation En obligation er som nævnt et gældsbrev, men hvadindeholder dette gældsbrev egentlig? Ud over oplysninger om udstederen inkluderer det også oplysninger om hovedstol, løbetid, obligationskurs, pålydende rente, obligationsudtrækning og effektiv rente. Hovedstolen er det beløb, som du låner til udstederen, sammen med oplysninger om, hvornår du skal havetilbagebetalingen. Det kan enten være hele beløbet ved obligationens udløb eller løbende sammen med renterne. Løbetiden er perioden fra udstedelse til udløb af obligationen. Når en obligation udløber, skal udstederen havetilbagebetalt hele hovedstolen og alle renter. Her bruger man ofte betegnelserne kortfristede obligationer for obligationer med en løbetid under 5år, mellemfristede obligationer for obligationer med en løbetid over 5 år ogunder 12 år og langfristede obligationer for obligationer med en løbetid over 12 år. Obligationskursen er den pris obligationen handles til. Når en obligation udstedes, handles den første gang til kurs 100, men er det en attraktiv obligation, kan kursen godt stige efterfølgende til mere end kurs 100. Omvendt kan en mindreattraktiv obligation falde til under kurs 100. Er renten på en ny udstedt obligation højere end det afkast, investorer får af deres nuværende obligationer, kan de godt sælge de nuværende med tab for at få et højerefremtidigt afkast på den nye obligation. Obligationsudtrækning er de løbende afdrag på enobligation. Nogle obligationer betales først ud ved udløb, imens andre afbetales løbende. Når udbyderen af en obligation betaler hele eller dele af hovedstolen tilbage, kaldes det en hel eller delvis udtrækning af obligationen. For udløbende obligationsudtrækninger modtager du ikke længere renter for den tilbagebetalte del af hovedstolen. Her kan det derfor ofte betale sig atgeninvestere beløbet for at udnytte effekten af renters rente. En anden ting ved obligationsudtrækninger, som du bør være opmærksom på,er muligheden for, at udbyderen af obligationen kan lave en ekstraordinærobligationsudtrækning. Det er for eksempel mulighed for næsten alle danskerealkreditobligationer, at låntageren kan lave en ekstraordinærobligationsudtrækning til kurs 100. Men havde du købt obligationen til kurs 120lige inden da, ville du stå med et tab på 20% af værdien. I normalt sprog vil man kalde det en indfrielse af lånet ved omlægning. Den effektive rente på en obligation er i modsætning til den pålydende rente, hvad du i gennemsnit tjener per 100 kroner. Afdragsformen, løbetiden og kursen kannemlig hurtigt betyde, at den effektive og den pålydende rente ikke er ens. Derfor er det den effektive rente, du skal holde øje med, når du vil udregnedit afkast. Det kan være nyttigt atkende de forskellige kategorier af obligationer: St: står for ’stående lån’. Her betales der kun renteri lånets løbetid, og hovedstolen betales derfor først tilbage, når lånetudløber. Se: Står for ’serielån’. Ved et serielån erafdragene på hovedstolen det samme hver termin. Renten er dog højere i starten,hvor der ikke er afdraget så meget på lånet, så med tiden får man en lavere oglavere udbetaling. An: Står for ’annuitetslån’. Annuitetslån kendetegnesved en ydelse, hvor beløbet er det samme fra start til slut. I starten består størstedelen af afdraget af renter, mens det i slutningen primært erhovedstolen, der afdrages på. Risikoen ved obligationer Obligationer regnes normalt for sikker havn for investorer, men hvor sikre er de egentligt? Ligesom med aktier kan du ved obligationer let tage enhøj risiko, hvis du ikke kigger dig for. Dette afsnit skal derfor handle om, hvordan du vurderer risikoen af en obligation. 100% på rød Køber du kun én obligation, løber du ligesom ved aktieinvestering ienkelte aktier en meget høj risiko. Det betyder nemlig, at din investering erhelt afhængig af, hvordan den pågældende virksomhed/stat/realkreditselskab klarer sig. Her gælder samme princip som ved aktier – spredning. Hvis du investerer imange forskellige obligationer, enten gennem aktivt at købe dem selv eller ved at investere i obligationsinvesteringsinvesteringsfonde gennem eninvesteringsforening eller ETF, kan du mindske risikoen betydeligt. Udbyderrisikoen Virksomhedsobligationer anses som regel for at være de mest risikable. En virksomhed kan jo gå konkurs. Derfor anses statsobligationer for noget at det sikreste – hvad er chancen for, at en stat går konkurs? Det sker desværre med mellemrum, og derfor er det ikke alle statsobligationer, der har samme risiko. Der er stor forskel på at købe for eksempel argentinske eller danske statsobligationer, og derfor gælder det om at se sig for. Kursrisikoen De fleste private investorer overser kursrisikoen, når de investerer i obligationer. Obligationer udstedes med faste rentesatser, men når markedsrenten ændrersig, betyder det en ændring i udbud og efterspørgsel, og dermed også en ændringi kursen på en obligation. Har du en obligation med en rente på 1%, men der nu udstedes obligationermed 2% i rente, så er investorer ikke villig til at købe din “dårlige” obligation med 1% i rente til kurs 100. Så kan du risikere, at du kun kan sælge til en lavere kurs. Omvendt kan kursen på dine obligationer stige, hvis du harkøbt, mens renten var høj, og den nu er på vej ned. En obligation vil ved udløb altid blive indfriet til kurs 100. Køber du en obligation kort før udløb til en kurs større end 100, kan du derfor risikere et tab, men køber du derimod til under kurs 100, kan du få en gevinst. Jo længere løbetid du har på en obligation, jo større er din kursrisiko. Den eneste måde at undgå denne risiko på er derfor at beholde obligationerne i hele deres løbetid. Den første obligationsinvestering Jeg investerer selv i obligationer, men jeg har valgt at gøre det gennem en investeringsforening, der investerer i flere hundrede forskellige obligationer. På den måde kan jeg investere for mindre beløb, let købe og sælge uden at tænke på udløbsdato, og jeg behøver ikke at tænke på udbyderrisikoen. Jeg skal dog stadig vurdere renteudviklingen, da det er vigtigt for afkastet. Når jeg benytter obligationer i min portefølje, vælger jeg en investeringsforening eller ETF, der primært investerer i de mere sikre statsobligationer og realkreditobligationer. Derefter sammenligner jeg deres historiske afkast med andre lignende fonde og ser på deres omkostninger for at vurdere, hvem der er bedst til at udvælge obligationer. Den første investering i obligationerI modsætning til aktieinvestering mener jeg ikke, at man som almindelig, privat investor bør investere i enkelte obligationer. Risikoen for at vælge forkert eller have overset væsentlige oplysninger er simpelthen for høj. Trods de årlige administrationsomkostninger, der som regel følger med, er det nemmere at vælge en investeringsforening eller ETF, som kan give dig et fornuftigt afkast med en risiko, der er tilpasset dit niveau. Obligationsfonde Jeg nævnte det tidligere i afsnittet om obligationer, men det kan sagtens tåle at blive gentaget. Hvis du er almindelig privat investor, vil jeg ikke anbefale dig at investere i enkelte obligationer. I følge Nationalbanken fravalgte danskere i 2018 også at investere i obligationer i samme grad som tidligere. Det vil være svært for dig at gennemskue, hvilke obligationer der er har lav risiko, og i forhold til at renten er så meget lavere end det historiske afkast på aktier, kan det ikke betale sig at bruge en masse tid på research. Hvis du derfor vil investere i obligationer, kan du med fordel vælge en obligationsfond hos en investeringsforening. Du kan investere både i aktive og passive obligationsfonde og vælge fonde, der passer til din risikoprofil. Jeg vil anbefale dig at læse op på strategien for de forskellige obligationsfonde og se på både omkostninger samt hvordan de historisk set har klaret sig, før du vælger en fond. Blandede fondeDen sidste type fond, du bør lære at kende, er den blandede fond. Dette er et investeringsprodukt, du støder på hos stort set alle danske investeringsforeninger, såvel som banker og pensionsselskaber. Her køber du dig ind i en fond med en blandet pulje af aktiver. Alt efter investeringsforeningens strategi vil det typisk være en Den sidste type fond, du bør lære at kende, er den blandede fond. Dette er et investeringsprodukt, du støder på hos stort set alle danske investeringsforeninger, såvel som banker og pensionsselskaber. Her køber du dig ind i en fond med en blandet pulje af aktiver. Alt efter investeringsforeningens strategi vil det typisk være en blanding af aktier og obligationer, en gang imellem tilføjet en lille procentdel af alternative investeringer som ejendomme. Mange investeringsforeninger og banker vil i første omgang forsøge at få dig til at investere i en blandet fond, hvis du henvender dig til dem, mens visse foreninger og mange pensionsselskaber slet ikke vil give dig noget alternativ til de blandede fonde. Hvis du ikke har mod på selv at gøre benarbejdet eller helst vil starte med noget, der føles trygt, kan en blandede fond være løsningen. Her får du lavet en risikoprofil hos investeringsforeningen eller din bank, hvor du ud fra en række spørgsmål typisk vil blive vurderet til enten en lav risiko, mellem risiko eller høj risiko. SKAT af obligationer Når det kommer til obligationer, så skal du betale skat af gevinsten. Hvis du har tabt penge, kan du trække det fra. Dog er der en bagatel grænse på 2.000 kr. på både tab og gevinst, det gælder ikke på renter, som altid skal opgives. Det skal siges, at hvis du køber obligationer gennem din bank, så opgiver de automatisk til SKAT, så du kan være sikker på, at alt er opgivet korrekt. Når du opgiver tab eller gevinst, kan du vælge mellem realisationsprincippet eller lagerprincippet. Du skal være OBS på, at du kun kan benytte lagerprincippet til obligationer som er foretaget på et reguleret marked. Hvis du vælger lagerprincippet, skal det vælges til alle disse obligationer. Med lagerprincippet bliver du beskattet af din formue på obligationerne. Så hvis de er steget i værdi, beskattes du af stigningen, selvom du ikke har solgt dine obligationer. Det samme gør sig gældende ved tab. Med realisationsprincippet kigger SKAT derimod på forskellen mellem købs- og salgsprisen. Du kan læse mere om skattereglerne her, hvor det også gennemgås, hvordan du opgiver det på din selvangivelse. Køb råvarereToro VORES BEDØMMELSESTORT UDVALG AF RÅVARER✔️GODE PRISER✔️MINDSTEBELØB50 USDDET FÅR DU HOS ETORO:Populær handelsplatform hvor du kan handle med aktier, kryptovalutaer, råvarer, valutaer, ETF’er og indeks. Du betaler 0 kr. i kurtage på aktier. Du kan shorte alt hos eToro. Hos eToro kan du handle med CFD’er, som er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 67% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge. Læs mere fra samme kategori
Brian siger 3. februar 2021 kl. 12:31 Hvis jeg trods frarådning ønsker er investere direkte i f.eks. danske statsobligationer, hvordan gør man så? Eller for den sags skyld kreditforeningsobligationer. Kan ikke finde nogen “papirer” hos Nordnet, i hvert fald ikke af førstnævnte? Svar
Jonas Hansen siger 13. februar 2021 kl. 01:50 Hej Jeg tror, du kan finde den information direkte hos Nationalbanken. Bare tjek på deres hjemmeside. Svar
Dorthe Bülow siger 6. juni 2020 kl. 15:59 Hej… Leder efter et svar på et spørgsmål ifht. statsobligationer, og tænkte at det måske kunne findes her 🙂 I følge min afdøde mor, så havde min mormor og morfar statsobligationer, men nu hvor min mormors bo er gjort op, og jeg og min søster har spurgt til disse, så har vores 2 mostre meldt tilbage at de alle blevet ugyldige… Kan det lade sig gøre?, for har da opfattelsen af, at obligationer er det samme som at låne penge ud… Mvh. Dorthe Bülow Svar
Jonas Hansen siger 30. juni 2020 kl. 11:44 Nu ved jeg ikke, hvad der er købt. Men ved ikke, hvad de mener med ugyldige. De kan være udløbet. F.eks. hvis der var tale om 30 års obligationer. Men det ville ikke gøre dem ugyldige. Svar
