Obligationer for begyndere (2024)

Forstå obligationer på 15 minutter

Hvis du som investor køber en obligation, låner du penge til udstederen. Det kan enten være en virksomhed, en stat eller et realkreditinstitut, som er de tre mest almindelige obligationstyper.

Obligationen er altså et gældsbrev, som beskriver detaljerne i jeres
låneaftale.

Handel med obligationer kan illustreres sådan her:

Hvis du optager et realkreditlån til en bolig hos din bank, vil det blive udstedt et gældsbrev, altså en obligation. Denne obligation kan så købes af en investor.

Når du så tilbagebetaler dit realkreditlån med renter, får investoren deres penge tilbage med renter, som på den måde udgør afkastet på obligationen.

Obligationer er altså på samme måde som aktier en måde at skaffe kapital, men ikke udelukkende til virksomheder. I modsætning til aktier skal den kapital, der rejses gennem obligationer, således tilbagebetales
med renter.

Du kan som nævnt også købe statsobligationer.

Hvorfor har stater behov for at rejse penge? Svaret er, at statslige lån igennem obligationer ofte bruges til store infrastrukturprojekter.

Skal der bygges en ny Øresundsbro, ville det tage en kæmpe bid af statsbudgettet, hvis det skulle finansieres på én gang gennem skatten. I stedet for vælger den danske stat at finansiere den nye bro gennem udstedelse af obligationer, som staten derefter tilbagebetaler over en længere periode.

Det kan også være, at en stat har underskud på statsbudgettet. Det er meget almindeligt, at stater oplever underskud i perioder med lavkonjunktur og overskud i perioder med højkonjunktur.

Staten kan hermed udstede obligationer til at finansiere underskuddet.

Statsobligationer har typisk en mellemlang til lang løbetid på mellem 5 og 30 år.

Det er vigtigt at forstå, at børsen fungerer som mellemmand ved investering i obligationer.

Du modtager også renter og afbetaling af børsen og ikke direkte af udstederen af obligationen.

Opbygningen af en obligation

En obligation er som nævnt et gældsbrev, men hvad
indeholder dette gældsbrev egentlig? Ud over oplysninger om udstederen inkluderer det også oplysninger om hovedstol, løbetid, obligationskurs, pålydende rente, obligationsudtrækning og effektiv rente.

Hovedstolen er det beløb, som du låner til udstederen, sammen med oplysninger om, hvornår du skal have
tilbagebetalingen.

Det kan enten være hele beløbet ved obligationens udløb eller løbende sammen med renterne.

Løbetiden er perioden fra udstedelse til udløb af obligationen.

Når en obligation udløber, skal udstederen have
tilbagebetalt hele hovedstolen og alle renter. Her bruger man ofte betegnelserne kortfristede obligationer for obligationer med en løbetid under 5
år, mellemfristede obligationer for obligationer med en løbetid over 5 år og
under 12 år og langfristede obligationer for obligationer med en løbetid over 12 år.

Obligationskursen er den pris obligationen handles til.

Når en obligation udstedes, handles den første gang til kurs 100, men er det en attraktiv obligation, kan kursen godt stige efterfølgende til mere end kurs 100.

Omvendt kan en mindre
attraktiv obligation falde til under kurs 100. Er renten på en ny udstedt obligation højere end det afkast, investorer får af deres nuværende obligationer, kan de godt sælge de nuværende med tab for at få et højere
fremtidigt afkast på den nye obligation.

Obligationsudtrækning er de løbende afdrag på en
obligation. Nogle obligationer betales først ud ved udløb, imens andre afbetales løbende.

Når udbyderen af en obligation betaler hele eller dele af hovedstolen tilbage, kaldes det en hel eller delvis udtrækning af obligationen.

For udløbende obligationsudtrækninger modtager du ikke længere renter for den tilbagebetalte del af hovedstolen.

Her kan det derfor ofte betale sig at
geninvestere beløbet for at udnytte effekten af renters rente.

En anden ting ved obligationsudtrækninger, som du bør være opmærksom på,
er muligheden for, at udbyderen af obligationen kan lave en ekstraordinær
obligationsudtrækning. Det er for eksempel mulighed for næsten alle danske
realkreditobligationer, at låntageren kan lave en ekstraordinær
obligationsudtrækning til kurs 100.

Men havde du købt obligationen til kurs 120
lige inden da, ville du stå med et tab på 20% af værdien. I normalt sprog vil man kalde det en indfrielse af lånet ved omlægning.

Den effektive rente på en obligation er i modsætning til den pålydende rente, hvad du i gennemsnit tjener per 100 kroner. Afdragsformen, løbetiden og kursen kan
nemlig hurtigt betyde, at den effektive og den pålydende rente ikke er ens.

Derfor er det den effektive rente, du skal holde øje med, når du vil udregne
dit afkast.

Det kan være nyttigt at
kende de forskellige kategorier af obligationer:

St: står for ’stående lån’. Her betales der kun renter
i lånets løbetid, og hovedstolen betales derfor først tilbage, når lånet
udløber.

Se: Står for ’serielån’. Ved et serielån er
afdragene på hovedstolen det samme hver termin. Renten er dog højere i starten,
hvor der ikke er afdraget så meget på lånet, så med tiden får man en lavere og
lavere udbetaling.

An: Står for ’annuitetslån’. Annuitetslån kendetegnes
ved en ydelse, hvor beløbet er det samme fra start til slut. I starten består størstedelen af afdraget af renter, mens det i slutningen primært er
hovedstolen, der afdrages på.