Anmeldelse af Property Partner af Hans Hansen Sidst opdateret: 11. august 2022 For at få følge med i anmeldelsen eller prøve kræfter med platformen, vil vi anbefale dig, at du starter med at oprette en profil. Gå direkte til afsnittet: Crowdfunded ejendomsinvesteringBagom Property PartnerHvordan tjener Property Partner penge?Min erfaring med Property PartnerFordele & UlemperSådan investerer du på Property PartnerKonklusion Investér i ejendomme Det tager kun 5-10 minutter at oprette en konto på Property Partner Crowdfunded ejendomsinvestering Ejendomsinvestering har tidligere været en af de investeringsformer, der har stillet størst krav til dine evner. Du var nemlig ikke kun investor, men skulle også stå for markedsføring, bogføring, jura, renovering og vedligehold og administration. Selv hvis du udliciterende en række af opgaverne skulle du op og eje flere ejendomme, før det økonomisk blev rentabelt ift. den tid du benytter. Jeg har selv stået der og skulle vælge mellem investere i den første ejendom som kun lige ville løbe i 0 hvis jeg indregnede mine timer og udgifterne til bogføring, advokat osv. Eller en ejendomsinvestering baseret på crowdfunding som kunne foretages hjemme fra sofaen med få klik og som gav et løbende afkast på 5% – Jeg valgte det sidste. At gøre det lettere at investere i ejendomme har været populært i flere årtier, hvor vi i Danmark har store virksomheder som Koncenton investeringer fra 750.000,- og op hvor de står for alt. Det er dog mere end hele den ejendom jeg kiggede på kostede incl realkreditlån og er flere penge end de fleste private investorer har. Det er nogle af de problemer platforme som Propterty Partner har løst ved at skabe en digital platform hvor du kan investere for meget små beløb og let kan handle dine andele så din investering bliver mere likvid. En sidegevinst ved det mindre investeringsbeløb er at du kan sprede din risiko over mange ejendomme. Property Partner er naturligvis ikke den eneste platform, der er mere end 10 virksomheder i Europa der arbejder i denne retning. Hvis du vil se mere om ejendomsinvestering gennem crowdfunding kan du læse denne artikel. Bagom Property Partner Alle platforme med ejendomsinvestering er forskellige og det er derfor vigtigt at sætte sig ind i hvordan platformen fungerer, inden man foretager den første investering. En vigtig detalje er at alle investeringer på Property Partner foregår i pund hvorfor du løber en valutarisiko ved at investere på platformen. I denne video kan du høre Property Partner selv fortælle om platformen: Herunder har jeg forsøgt at beskrive platformen ud fra mine oplevelser og med perspektivet som en dansk investor: Ejendomstyper: Bolig, kontor og butikker. De har de sidste år haft særlig fokus på studieboliger. Forventet afkast: 3-6% i løbende udbytte fra udlejning og 1-4% fra øgning i ejendomsværdien. Selskabsform: Hver ejendom ejes af et engelsk SPV selskab. Det er i dette selskab du køber/sælger aktier. Beskatning: Det løbende afkast beskattes efter reglerne for udbytteskat og salg af aktier beskattes efter reglerne om aktiebeskatning. Property Partner har en oversigt du kan hente og bruge til din udvidede selvangivelse. Salg: Der er to muligheder for salg. Den løbende som fungerer ligesom aktiemarkedet med mulighed for at lægge købs og salgsordrer ud og deres 5 års exit strategi hvor ejendommen hvert 5. år vurderes og investorer spørges om de vil sælge. Derefter sælges deres andele på Property Partner platformen og i tilfælde af at det ikke er muligt at sælge dem på platformen vil hele ejendommen blive sat tilsalg. Der er intet gebyr for at sælge, men der er et 2% gebyr til platformen + et 0,5% gebyr til staten ved køb. Vil du læse mere om dette så se deres artikel om deres første 5 års exit her. Mindste investering: På den primære platform skal du mindst investere 250 Pund, men på den sekundære platform kan du investere helt ned til 1 pund. En typisk investering på Property Partner Inden Brexit havde Property Partner stor fokus på ejendomme i og omkring London. Det var investeringer et lille overskud fra huslejen, men en forventning om større overskud på ejendomsværdien. London blev dog ramt af faldende boligpriser efter Brexit og de har derfor omlagt strategien så de nu i højere grad fokuserer på mellemstore universitetsbyer hvor der er et højere afkast fra huslejen. En typisk investering består af 50-60% lån som er et fastforrentet lån på 2-5 år og 40-50% investorkapital. Alle detaljer om lånet står under hver investering. Hvis jeg med få ord skulle beskrive en typisk ejendom ville jeg sige den består af: Store dele af eller hele boligblokke der er nybyggede eller nyrenoverede.Mindre lejligheder der er attraktive for studerende, par eller en lille familie.Typisk handles til 10% under markedspris.Giver et afkast på huslejen omkring 5%. Hvordan tjener Property Partner penge? PlatformGebyr ved købLøbende gebyrGebyr ved salgProperty PartnerPrimær ~ 5,5%Sekundær ~ 2,5%~ 10%0%Ikke alle gebyrer er penge, du selv ville kunne tjene, så du skal sammenligne det med udgifterne til revisor, håndværkere, ejendomsmægler osv. Min erfaring med Property Partner Jeg begyndte mine investeringer på Property Partner i sommeren 2018 efter lange overvejelser om Brexit og hvad det ville betyde for valutakurser og boligpriser. Jeg har dog længe haft lyst til at investere i ejendomme udenfor Danmark og England er et marked jeg har tillid til i det lange løb. Min tillid til platformen var middel fra begyndelsen da den havde været igang siden 2015 og allerede havde en god track record. Jeg investerede dog et mindre beløb til at begynde med og har siden løbende tilføjet flere midler når der har været en god mulighed. Indtil nu har jeg investeret manuelt, men jeg regner med at gå over til deres auto-investor i fremtiden så jeg slipper for det manuelle arbejde. Jeg startede manuelt da jeg ønskede fuld kontrol og ikke havde fuld tillid til dem endnu, noget jeg siden har fået. Herunder kan du se de 3 muligheder i deres auto investor produkt. En af de mest spændende ting ved Property Partner er for mig den månedlige udbetaling af udbytte som giver en månedlig indtægt i lighed med Crowdlending. Jeg kunne gøre noget lignende med udbytteaktier, men her ville springene fra måned til måned være større. Jeg har med mine investeringer forsøgt at sprede mig ud geografisk og som i kan se her på billedet er det fint muligt på denne platform. Afkastet på platformen består indtil både af det månedlige udbytte fra selskabet og penge jeg har tjent på at sælge mine aktier. Jeg var heldig at få købt aktier i en ejendom som efterfølgende blev handlet til en lavere pris og vi investorer fik derfor et godt kurshop hvorefter jeg solgte. Mit afkast lagde i starten af 2019 på 6,1% og jeg forventer at det er niveauet jeg kan fastholde. Jeg medregner ikke et afkast fra prisstigninger, men tager det som en glædelig overraskelse, hvis det sker. Når jeg overfører penge er den letteste mulighed at indbetale direkte med et debit kreditkort, men de tager også internationale bankoverførsler, hvor jeg har brugt Transferwise ved mindre beløb. Min nuværende strategi på platformen er meget simpel: stor diversifikation og højt løbende udbytte. Investér i ejendomme Det tager kun 5-10 minutter at oprette en konto på Property Partner Fordele & Ulemper Der er mange ting du skal forholde dig til når du investerer på en platform som Property Partner. Jeg har her forsøgt at samle det væsentligste som en række fordele og ulemper. Fordele Let adgang til aktier i engelske ejendomme.Stort udvalg af investerinsmuligheder.Likvidt sekundært marked.Team med stor erfaring i branchen.Mulighed for at købe ejendomme til under markedsprisen.Mulighed for at bruge en Auto investor.Månedlig udbetaling af afkast. Ulemper Afkastet kan være under 5%De fleste ejendomme benytter lån til gearing som øger risikoen.Deres 5 års exit strategi.Du skal selv indberette årligt til Skat. Sådan investerer du på Property Partner Når du vil investere dine penge på Property Partner er der basalt set tre muligheder:– Manuel investering på den primære markedsplads– Manuel investering på den sekundære markedsplads– Automatisk investering med deres auto investor Forskellen på den primære og sekundære markedsplads er om du er den første der køber aktien eller om du køber den af en anden investor. Jeg vil i dette afsnit gennemgå alle tre muligheder. Køb på den primære markedsplads Næsten hver onsdag kommer der en fin mail i min indbakke fra Property Partner med en ny investeringsmulighed. Det næste du opdager er de mange informationer der er tilgængelige til hver investeringsmulighed, lige fra en Youtube video til alle dokumenter vedrørende ejendommen og informationer om området. Du bliver kort sagt præsenteret for alle informationer du har behov for inden du skal beslutte om du vil trykke på køb knappen. Trykker du på køb går der typisk 2-3 dage og så lukker investeringsrunden. Derefter får du afvide om den var overtegnet og var den det får i alle tildelt en % af jeres investering og tilbagebetalt det overskydende. Derefter går der 2-4 uger hvor ejendommen står i systemet, men du kan ikke sælge den. Det er perioden hvor firmaet oprettes og ejendommen underskrives. Efter 2-4 uger er din investering klar til at udbetale udbytte eller blive solgt igen på den sekundære handelsplatform Herunder kan du se den nyeste investeringsmulighed på platformen. Køb og salg på den sekundære markedsplads Det afgørende element da jeg skulle oprette mig var den positive omtale af deres sekundære markedsplads hvor tallene viser en gennemsnitlig liggetid på 4 dage ved salg til markedspris. Platformen fungerer præcist som vi kender det fra en aktieplatform hvor du enten kan købe ud fra de salgsordrer der ligger i markedet eller lægge et bud på en købspris der er lavere. Der er intet gebyr for at sælge, men når du køber betaler du 2,5% i gebyr. Her kan du se en graf over prisudviklingen på denne ejendom prisen ved den sidste vurdering. Her kan du se ordredybden på aktierne for denne ejendom som viser at der er mange der gerne vil sælge til kurs 101 og mange der gerne vil købe til kurs 98 eller 97 Hvis du ønsker at se prisudviklingen på platformen er alle informationer tilgængelige. Her kan du se at enkelte ejendomme sælges til 13-40% under den oprindelige købspris, det er især ejendomme i det centrale london der blev købt lige før Brexiw med den hensigt at tjene penge på stigning i ejendomsvædien. I den modsatte ende er der også ejendomme der er steget med mere end 20% i værdi. Hvis du syntes det er spændende at forsøge at tjene penge på prisstigninger på ejendomsmarkedet er der altså en oplagt mulighed her. Automatisk investering Den klart letteste måde at investere på hos Property Partner er at bruge deres auto investor produkt hvor platformen automatisk udvælger investeringer for dig fra den primære markedsplads. Det kræver dog at du har mindst 5.000 pund du kan starte med. Derefter kan du dog godt tilføje mindre beløb løbende. De 5.000 pund handler om at investere et beløb højt nok til at de kan sammensætte en differentieret portefølje. Det første skridt i auto investoren er at udvælge en af deres 3 muligheder, her drejer det sig i høj grad om hvor stor en del af dit forventede afkast der skal komme fra husleje og værdistigning. Jo mere det baseres på værdistigning, jo mere usikkert bliver det. Du skal huske at England er noget større end Danmark og der derfor er langt flere mellemstore og store byer end vi kender til. Det er især i de mellemstore universitetsbyer at de kan få et fornuftigt afkast på huslejen, men huspriserne er næsten stagneret. Derefter foregår det hele automatisk. Du kan altid følge præcist hvilke ejendomme der er investeret i på samme måde som hvis du selv havde investeret manuelt. Er priserne på en ejendom steget ekstra meget? Så kan du også sagtens sælge aktierne på samme måde som ved manuelle investeringer. Vil du gerne sælge ud af din investering stopper du blot auto investoren og sælger ud af dine aktier. Konklusion Property Partner er den første crowdfunding platform med ejendommme i udlandet som jeg, hånden på hjertet, har haft en god oplevelse med. De andre platforme jeg tidligere har investeret gennem har altid haft et stort minus, men de minusser der er hos Property Partner opvejes hurtigt af fordelene. Deres Auto-invest funktion går det muligt for alle uden det store kendskab til ejendomme at investere på platformen. Her har du ikke brug for at vurdere hver ejendom, men kan istedet vælge din risikovillighed og placere dine penge ud fra det. Jeg håber at min anmeldelse af Property Partner kan hjælpe dig med at vælge om det er en platform du vil prøve eller ej. Investér i ejendomme Det tager kun 5-10 minutter at oprette en konto på Property Partner Køb råvarereToro VORES BEDØMMELSESTORT UDVALG AF RÅVARER✔️GODE PRISER✔️MINDSTEBELØB50 USDDET FÅR DU HOS ETORO:Populær handelsplatform hvor du kan handle med aktier, kryptovalutaer, råvarer, valutaer, ETF’er og indeks. Du betaler 0 kr. i kurtage på aktier. Du kan shorte alt hos eToro. Hos eToro kan du handle med CFD’er, som er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 67% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge. Læs mere fra samme kategori