Quant Kurs 2025 & Graf [Realtid]

Quant Kurs – Hvad påvirker egentlig prisen?

Som du sikkert ved, er der altid mange faktorer, der påvirker prisen på et hvilket som helst økonomisk aktiv. Det kan være let at stirre sig blind på én faktor – typisk fordi den bliver nævnt i medierne eller af meningsdannere på sociale medier – men det skaber nogle gange et unuanceret perspektiv, hvis man fokuserer på kun én faktor, selv om den er vigtig. Et eksempel kunne være et interview med en CEO, der taler om firmaets overraskende positive salgstal for sidste kvartal. Firmaets vækst tilskrives disse tal, men i virkeligheden skyldes væksten, at millioner af mennesker har læst artiklen og derfor investeret. Man må være snarrådig, når man analyserer faktorer, der påvirker priserne.

Læs også om at købe Quant.

Når dette er sagt, så er der ingen tvivl om, at nogle fænomener bør vægtes tungere end andre. Når det gælder kryptovaluta, så er der en række ting, der er vigtige end andre. Nogle af de vigtigste er:

• Markedets generelle tilstand
• Omtale på sociale medier, hype
• Token-økonomi

Når vi nævner markedets tilstand først, så er det intet tilfælde. Det er nemlig et faktum, at når de store kryptovalutaer går ned, så følger næsten alle andre kryptovalutaer trop. Faktisk er Bitcoins bevægelser tit nok til egenhændigt at trække hele markedet op eller ned. Dette skyldes, at Bitcoin udgør cirka 40-50% af hele kryptovaluta-markedets samlede værdi. Det er med andre ord ikke noget, man kan ignorere. Der kan forekomme undtagelser, men de er yderst sjældne, da man som investor løber en stor risiko ved at købe under en længerevarende negativ markedstrend.

Endelig er der hype-effekten. Dette er selvfølgelig ikke et nyt fænomen som sådan, men hvor vi er vant til at læse artikler i Børsen, Wall Street Journal – eller på store hjemmesider som Bloomberg, så sker dette fænomen ofte på sociale medier, når det gælder kryptovaluta. Det kan være svært at begribe, hvis man ikke selv har være vidne til det, men der sker ofte det, at folk begynder at skrive om en kryptovaluta på Twitter og lægge videoer ud på YouTube. Og nogle af disse tweets og videoer når ud til millioner af mennesker, hvoraf en hvis procentdel begynder at investere. Dette kan tydeligt ses på handelsvolumen, og så begynder analytikerne og investorerne pludselig at lægge mærke til dem. Nu er der pludselig endnu flere mennesker, der er interesserede i kryptovalutaen, hvilken motiverer endnu flere meningsdannere til at skrive og lave endnu flere videoer. Og nu har vi altså et scenarie, hvor der et tale om seriøs hype. Ofte munder dette også ud i, at flere handelsplatforme anfører kryptovalutaen, og endelig begynder de traditionelle medier også at skrive om den. Dette er noget, der gentager sig igen og igen på kryptovalutamarkedet.

Endelig er der den såkaldte token-økonomi (red: tokenomics). Eftersom virtuelle valutaer er programmeret, spiller det en stor rolle, hvilke parametre og regler programmørerne opstiller for dem. Dette har både at gøre med, hvor mange tokens der findes, om der er inflation, og hvad det maksimale antal tokens er indstillet til at være. I Quants tilfælde eksisterer der kun 14.612.493 tokens, hvoraf cirka 12 milliarder er i cirkulation. Der er ingen inflation, hvilket er tiltalende. Vi går i detaljer med, hvordan Quants tokenomics påvirker prisen i de næste afsnit.

Læs mere her for at forstå priserne på kryptovalutaer.

Udbud og efterspørgsel

Fælles for alle de ting, der kan påvirke prisen, som vi har kigget på indtil nu, er, at de er med til at påvirke udbud og efterspørgsel. Dette er en af årsagerne til, at loven om udbud og efterspørgsel er nyttig, når man studerer priser og faktorer, der kan påvirke dem: Man kan tage et hvilket som helst fænomen og stille spørgsmålet: “Påvirker dette fænomen udbuddet eller efterspørgslen?” I visse tilfælde kan man svare nej til begge dele, hvilket som regel betyder, at man kan ignorere informationen.

Det skal lige siges, at der kan være visse fænomener, som kan påvirke disse parametre indirekte, og nogle gange kan det derfor være lidt udfordrende at gennemskue. Forestil dig f.eks. at boligmarkedet begynder at kollapse, som vi så det i 2008. Påvirker dette udbud eller efterspørgsel på Quant? Umiddelbart kan det virke, som om de to ting har cirka intet at gøre med hinanden. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. En boligkrise kan medføre, at det bliver langt sværere for folk at låne penge. Dette kan have den konsekvens, at folk i højere grad forsøger at spare og lægge penge til side. Og dette kan igen medføre, at færre penge finder vej ind på finansmarkederne. Dette bliver hurtigt opdaget af finansfolkene, hvorefter finansmedierne begynder at skrive om en kommende krise. Og hvis der er krise på aktiemarkedet, kan dette hurtigt sprede sig til kryptovalutamarkedet, der er langt mere risikabelt. Og selv hvis folk blot begyndte at sælge Bitcoin i rigt mål, så kan det trække hele kryptovalutamarkedet ned. Dette kunne således betyde, at folk, der allerede ejer Quant, vælger at sælge – hvilket øger udbuddet – og det ville sikkert også betyde, at færre folk ville have lyst til at købe, hvilket ville mindske efterspørgslen.

Dette er blot et eksempel, der tjener det formål at vise, hvor indirekte disse effekter kan være. Men der findes gudskelov også mekanismer, der trækker i den anden retning, og en af dem er Quants tokenomics, som vi nu tager et hurtigt kig på.

Hvordan quants token-økonomi påvirker udbud og efterspørgsel

Som vi allerede har nævnt, anvender Quant et såkaldt “fixed supply”, hvilket betyder, at der aldrig kommer til at eksistere flere tokens, end der allerede gør. Men faktisk har firmaet bygget en række mekanismer ind i deres token-økonomi, der har til hensigt at mindske udbuddet – og øge efterspørgslen – på samme tid. For at forstå, hvordan dette fungerer, må vi først forstå, hvad det egentlig er, Quant forsøger at udrette. Læs vores anden [artikel om Quant](https://mininvestering.com/kob-quant/), hvor vi går i dybden med disse ting.

Quant har opfundet nogle produkter, der gør det muligt for blockchains at kommunikere med hinanden. Desuden kan man også bruge deres teknologi til at bygge såkaldte mApps: Multi chain applications. Der er med andre ord tale om noget, der ligner lidt af en revolution af blockchain og kryptovaluta. Disse produkter er ikke gratis at bruge, og man betaler afhængigt af størrelsen på ens organisation, antal brugere, osv. Og her kommer så jokeren: Folk betaler for disse ydelser i almindelig valuta, hvorefter pengene automatisk bruges til at købe Quant tokens til markedsværdi. Disse tokens bliver så låst fast via en smart contract, og hvis kontrakten forlænges efter ét år, så bliver de ved med at være fastlåste.

Med afsnittet ovenfor in mente begynder du nok at se, hvad denne mekanisme betyder: Eftersom et større og større antal tokens løbende bliver fastlåst, mindskes antallet af tokens i cirkulation, hvilket praktisk talt er lig med et lavere udbud. Men hvis Quants teknologi begynder at sprede sig – og hvis store firmaer f.eks. begynder at implementere og bruge den – så kan dette meget vel betyde, at andre firmaer får lyst til at gøre det sammen. Dette øger efterspørgslen.

Men udover disse mekanismer, så er der jo også en hærskare af investorer og spekulanter, som også har adgang til at købe tokens. Eftersom mange af disse har fået øjnene op for Quants teknologi – og udmærkede token-økonomi – så har dette medvirket til at skabe en endnu større efterspørgsel. Denne observation skal dog tages med et gran salt, da der også kan være fænomener, der trækker i den anden retning. Ikke desto mindre må man sige, at idéen om at bygge udbuds- og efterspørgsels-mekanismer ind i selve strukturen er noget positivt.

Har DeFi coins betydning for prisen?

Som du sikkert ved – og som vi har skrevet en del om her på Min Investering – så er en af de helt store trends indenfor kryptovaluta og finansverden generelt den såkaldte DeFi-bølge. DeFi står for Decentralized Finance og er et forsøg på at skabe en global, decentraliseret økonomi, hvor folk interagerer direkte med hinanden i stedet for at bruge regulerede finansorganisationer såsom banker. Læs vores [artikel om DeFi](https://mininvestering.com/defi-coins/) for en bedre forståelse af fænomenet.

Vi nævner dette, fordi Quant lader til at kunne spille en central rolle i udbygningen af DeFi-sektoren. Det har længe været et problem, at forskellige blockchains ikke har været i stand til at kommunikere med hinanden, og det har måske været et endnu større problem, at kun nogle blockchains er i stand til at bruge smart contracts.

En af de store idéer med kryptovaluta er “trustlessness”. Dette begreb betyder ikke, at man ikke stoler på andre: Det betyder faktisk, at man ikke behøver stole på nogen. Tilliden er på forhånd bygget ind i systemerne. Hvis man gør sådan og sådan, sker der dette og hint – og det kan ingen ændre på. Det er med andre ord ikke muligt at snyde hinanden i et sådant system, deraf navnet, trustless.

Men alt dette er blot en forkromet drøm, hvis vi ikke har teknologien til at bygge det. Og en af grundene, til at Quant er blevet så populær, er nok netop at deres teknologi lader til at kunne løse netop disse udfordringer. Det giver Quant et stort potentiale på den lange bane.