Skal du have bygget om? af Mai-Britt Skovsgaard Sidst opdateret: 7. Kan 2020 Hvis du planlægger at bygge om eller bygge til, er der en masse overvejelser du bør gøre dig inden du laver en sådan investering i din bolig. For kan det overhovedet betale sig? Og hvilke renoveringer kan bedst betale sig? Energioptimering Generelt skal energioptimeringer være for din egen skyld, og bør gøres, så du selv får glæde af dem. Visse energioptimeringer vil kunne betale sig hjem i kraft af lavere varmeregninger, men de vil ikke kunne give en stort nok stigning i værdien af dit hus til, at du bør foretage energioptimeringer lige inden et salg. En hulmursisolering betaler sig forholdsvist hurtigt hjem på varmeregningen, da det er en relativ lille udgift, med en rimelig høj effekt. Forskønnelse Har du et gammelt hus, med et slidt look, vil det generelt være en god investering at pudse huset op, så det ser nyt og moderne ud. Det koster ikke alverden og vil – særligt i hovedstadsområdet – kunne give en stigning i værdien af din bolig, der svarer til, eller måske endda overstiger, udgiften. Nyt køkken og bad kan sjældent svare sig i salgsøjemed. Dog kan du måske hente en god del af investeringen hjem, hvis du har et meget nedslidt køkken og får det frisket op med billige materialer. Måske bare nye låger, en ny bordplade og en klat maling. Tilbygninger Hvem vil ikke gerne have ekstra kvadratmeter? I områder med høje kvadratmeterpriser kan det betale sig, at få gjort en fugtig og ubrugelig kælder, tør og brugbar. Dette vil give en del ekstra brugbar opbevaringsplads, uden at tælle som beboelse. Generelt kan siges, at tilbygninger ikke rigtig kan betale sig i salgsøjemed. De tilbygninger der bedst kan betale sig, er hvor du udvider boligkvadratmeter, og særlig ved etablering af ekstra regulære værelser. Husk at sammenligne lån – f.eks. på Money Archer – og håndværkere, og spar penge på din investering.