3 gode råd til iværksætteren, som ønsker at starte egen virksomhed af Mai-Britt Skovsgaard Sidst opdateret: 7. Kan 2020 Der sidder helt sikkert mange iværksættere rundt omkring, som brænder for at komme igennem med netop deres produkt. Tag f.eks. bare et kig på programmet ”Løvens Hule”, der er et meget populært program, hvor den ene iværksætter efter den anden hver især fremlægger deres fantastiske idéer for nogle af de største iværksættere i Danmark. Ser man programmet kan man virkelig fornemme, hvor meget hver enkelt iværksætter brænder for sit produkt. Sidder du også med et brændende ønske om at starte din egen virksomhed op, så kan du læse med her og få 3 gode råd til din opstart. Få styr på forsikringerne Når du som iværksætter starter din egen virksomhed, er der en del sikring, der skal tages hensyn til. Der findes nemlig en masse gode forsikringer, der er vigtige at have, hvis uheldet skulle være ude. Dog er det langt fra alle forsikringerne, der er lovpligtige. For at nævne nogle af forsikringerne kunne det være en erhvervsforsikring, arbejdsskadeforsikring eller produktansvarsforsikring. Hvis du undersøger hvilke forsikringer, der er relevante for netop dig og samtidig tegner disse, vil du undgå pludselig at stå med en ubehagelig overraskelse i form af store regninger efter f.eks. et uheld eller indbrud. Det er en god idé at undersøge de forskellige udbydere, da der kan være stor forskel på forsikringspræmien. Lav en solid forretningsplan En god forretningsplan er afgørende for din virksomheds succes. Forretningsplanen skal beskrive din virksomheds interne og eksterne mål. Selvom du føler, at du allerede har styr på alt, vil der med garanti opstå en masse spørgsmål, når du fører din drøm ud i livet. Her er det godt at have en solid forretningsplan ved hånden, som du hele tiden kan støtte sig op af. For de fleste er det tidskrævende og hårdt at starte egen virksomhed, og man kan måske blive lidt opgivende, hvis tingene ikke lige kører efter planen. Her vil en god forretningsplan igen være en stor hjælp, da den kan minde dig om din fantastiske idé. Forretningsplanen kan hjælpe dig med at strukturere en masse tanker på forhånd, og samtidig kan den også kan hjælpe med at fastlægge eventuelle problemer. Det kan f.eks. være, at en del af din forretningsplan omfatter, hvordan du skal markedsføre dig for at nå ud til så mange potentielle kunder som muligt. En smart strategi mht. markedsføring kunne være, at du valgte at differentiere dig fra dine konkurrenter og markedsføre dig på din egen unikke måde. Men også angående markedsføring kan det være svært at vide, hvordan du skal gribe det an for at opnå de bedst mulige resultater. Der er heldigvis hjælp at hente hos et af de mange webhoteller derude, herunder bl.a. UnoEuro. Mange af disse kan hjælpe dig med at nå ud til alle de potentielle kunder, som sidder og venter på lige netop dit produkt. Finansiering Mange iværksættere har brug for at låne penge til opstart af deres virksomheder. Her er forretningsplanen igen relevant, da den udgør et seriøst bevis og grundlag overfor f.eks. en bank, når det kommer til deres lånevillighed. Jo bedre din forretningsplan er, jo mere seriøs vil du fremstå overfor banken, og jo mere er de villige til at låne dig. Der findes mange måder, hvorpå du kan finansiere din opstart, bl.a. via en kassekredit eller et banklån. Dette kan du læse mere om her.