Tre ting til din nye stue af Mai-Britt Skovsgaard Sidst opdateret: 7. May 2020 Artiklen er skrevet i samarbejde med trademax.dk Et nyt udtryk eller en renovering i hjemmet kan somme tider gøre en stor forskel for dig og din bolig. Derfor kan det somme tider være på tide at rykke lidt rundt og få nogle nye møbler og detaljer ind i hjemmet, så du igen kan blive inspireret af dit eget hjem. Vi kommer med tre ting, som du bør få ind i din nye stue, hvis du vil være med på tidens trends og skabe en rolig atmosfære med plads til afslapning. For det behøver ikke koste en formue eller kræve en komplet møbeludskiftning at få skabt et nyt udtryk i din bolig. Det smarte tv-bord Det er altid en udfordring at få fjernsynet placeret i stuen, og især hvis du ikke har en stor væg, der indbyder til den store firkant. Derfor er det altafgørende for en skarp indretning, at du får et tv-bord, der er elegant og enkelt at se på. Du finder i dag et væld af forskellige tv-borde på markedet, så det gælder om at finde det helt rigtige. Gå efter et tv-bord, som passer godt til din smag, og så er det vigtigt at undgå et stort og farvet tv-bord. Tv-borde i f.eks. egetræ eller hvidmalet træ er altid en klassiker – og dermed også et sikkert valg til langt de fleste stuer. De små detaljer Det er ikke kun store møbler og dyre indkøb, der kan gøre en markant forskel i din stue. Netop alle de små detaljer er med til at skabe en god atmosfære og en særlig stemning i din bolig. Har du mange små nipsting, så kan du med fordel rydde lidt ud i dem og holde dem i de samme materialer. Træ, glas og sølv passer til enhver stue, da de hverken dominerer eller bliver kedelige at se på. Skal du investere i nogle nye detaljer, så skal du gå efter flotte vaser eller nogle fine lysestager, der kan tilføre rummet noget varme og hygge. Bring naturen ind Naturen er i dag noget, som mange er begyndt at trække med indenfor, og det er med god grund. For med jordfarver, masser af planter og grønlige nuancer på vægge og tekstiler får du skabt en sand oase, hvor der er plads til ro og afslapning. Du kan med fordel starte med dine tekstiler som puder til sofaen og et flot gulvtæppe i jordnære farver. Vil du skabe en dybde i rummet, så kan du vælge at male den ene væg i stuen i en grønlig eller blålig nuance. På den måde skaber du ro, men du giver også din stue et helt andet udtryk med meget få midler.