Passive investeringsforeninger 2024 – En nem og billig måde at få mest ud af dine investeringer af Hans Hansen Sidst opdateret: 11. august 2022 Investeringer er en god ting, for på den måde kan vores penge begynde at arbejde for os. Men det kan dels være dyrt at investere, for omkostningerne kan i høj grad spise store dele af vores investering. Derudover kan det også være tidskrævende at skulle investere. Man skal både sørge for at fordele sine investeringer, samt bruge tid på løbende at holde øje med, hvordan de klarer sig. Men faktisk behøver du ikke bruge særligt meget tid på dine investeringer, og du behøver heller ikke have særligt høje omkostninger. Ved at investere i en passiv investeringsforening slipper du for bøvlet og de høje omkostninger, og samtidigt kan du være meget sikker på, at dine investeringer bliver forvaltet ordentligt. En passiv investeringsforening er en nem og billig måde at få dine penge til at vokse på. Vi anbefaler investering på SaxoInvestor. Det er en handelsplatform, der er meget brugervenlig og har lave omkostninger, og så er der et bredt udvalg af investeringsfonde at vælge imellem. Gå direkte til afsnittet: Guide – Sådan finder du en passiv investeringsforeningHvad er en passiv investeringsforening?Passive investeringforeninger listeFordelene ved en passiv investeringsforeningOfte Stillede Spørgsmål Guide – Sådan finder du en passiv investeringsforening En passiv investeringsforening kan være en rigtig god måde at investere sine penge på, hvis man ikke er interesseret i at bruge massevis af tid på at overvåge sin investering. Samtidig er man nærmest garanteret lave omkostninger, og at din investering bliver forvaltet fornuftigt, således at du opnår et pænt afkast. I denne guide hjælper vi dig på vej til at finde en passiv investeringsforening, som det kan være interessant for dig at investere i. Trin 1 – Vælg en platform Før du kan investere i en passiv investeringsforening, kræver det, at du vælger en platform at investere på. Når du skal vælge platformen, skal du være sikker på, at der er et godt udbud af passive investeringsforeninger, så du også har noget at vælge i mellem. Derudover skal du også sikre dig, at der er lav kurtage. Det nytter ikke noget, at du finder en passivt forvaltet investeringsforening som har lave årlige omkostninger, men at der så er en høj kurtage, når du vil investere i den. Det hele skal helt være så optimalt som muligt, for at du kan få mest muligt ud af din investering. På SaxoInvestor er det nemt at finde investeringsfonde, og det er billigt at handle. Derfor anbefaler vi denne platform, når du vil købe passive investeringsforeninger. Trin 2 – Opret og verificer konto Før du kan komme i gang med at investere, skal du oprette en konto på SaxoInvestor. Det gør du nemt ved at følge deres guide på siden. Først skal du logge ind med NemID og derefter udfylde dine personlige oplysninger med navn, email, telefonnummer og land. Langt de fleste vil opleve, at deres konto er oprettet indenfor kun 5 minutter. Når din konto er oprettet, skal du sætte penge ind. Derefter er du klar til at gå videre og finde din passive investeringsfond. Trin 3 – Find en passiv investeringsfond På det danske marked er de fleste investeringsfonde aktivt forvaltede, men der findes også nogle, der blot følger et indeks. Vi anbefaler, at du investerer i børsnoterede fonde, for der er ofte nogle ekstra betingelser, der er knyttet til de unoterede fonde. Det kan for eksempel være, at du skal være kunde i den bank, som er tilknyttet investeringsfonden. De unoterede investeringsfonde kan også være bøvlede at købe og sælge, fordi de ikke er tilgængelige på særligt mange handelsplatforme. På SaxoInvestor er der et stort udvalg af passive indexfonde, der følger markedets bevægelser. Du kan se nogle af de fonde i listen længere nede i denne artikel, eller selv researche dig frem til nogen. Når du udvælger din investeringsforening, skal du særligt være opmærksom på de årlige omkostninger (ÅOP). I rigtig mange tilfælde risikerer du nemlig, at de kommer til at spise afkastet op, og at det derfor ikke vil være en så god investering som først antaget. Som tommelfingerregel vil det være godt at vælge en fond, der har ÅOP på under 1%. Det kan for eksempel være Sparindex Globale Aktier. Trin 3 – Nu er du klar til at investere Når du har fundet den eller de investeringsfonde, du vil investere i, skal du bare i gang med at handle. Heldigvis har det aldrig været nemmere, og på SaxoInvestor er det nemt at få overblik over de vigtigste oplysninger. For eksempel kan du se, når du trykker på det lille “i” ved siden af handel-knappen, at kurtagen er på 0,1%. Når du har besluttet dig for, hvor meget du vil investere, skal du bare beslutte dig for, hvor mange aktier du vil købe, og derefter klikke på “køb”. Det gør du ved at åbne handelsvinduet. Hvad er en passiv investeringsforening? Kort fortalt er en investeringsforening en forening af forbrugere, der går sammen om at investere deres penge. Forbrugeren bliver som medlem af foreningen investor, og får afkast og deler udgifter i forhold til det beløb, vedkommende har investeret. Ved at gå sammen i en forening betyder det, at beløbet der investeres for er så stort, at det er muligt at sprede investeringen godt. På den måde opnås en lavere risici, da der ofte investeres på forskellige markeder og måske også i en blanding af både aktier og obligationer. Som investor køber man altså en andel i investeringsforeningen. Ofte er det foreningens bestyrelse, der styrer, hvilke værdipapirer der skal investeres i. Derfor skal man som investor ikke foretage sig andet end at købe sine investeringsbeviser i investeringsforeningen. Investeringsforeningerne kaldes også for fonde. I en aktivt styret investeringsforening er målet med investeringen, at præstere et afkast som er højere end eller på niveau med udviklingen i benchmark. Benchmark kan for eksempel være det danske aktiemarked eller hele det globale marked. Derfor sammensætter man investeringerne løbende derefter. I en passivt styret investeringsforening er målet, at investeringens afkast skal følge udviklingen i et bestemt indeks. Omkostningerne skal holdes nede og afkastet skal svare til gennemsnittet i markedet. I en investeringsforening bliver alle investorernes penge investeret i porteføljen. På den måde kan der opnås en god diversificering og risikospredning. Aktive eller passive investeringsfonde Der findes flere eksempler på, at aktivt forvaltede investeringsfonde har meget svært ved at slå det indeks, de kan sammenlignes med. Både i udlandet, men også i Danmark. Ifølge Dansk Aktionærforening viser en række undersøgelser, at rundt regnet tre ud af fire aktive fonde ikke kan følge med det relevante indeks målt på afkast over et, tre og fem år. Og fordi aktivt forvaltede fonde generelt har højere omkostninger, betaler du ekstra for den aktive forvaltning, som du reelt ikke har brug for. Men når det er tre ud af fire, så betyder det i realiteten, at der er én, der godt kan. Derfor kan det i enkelte tilfælde betale sig med en aktivt forvaltet investeringsfond, men det kræver et stort forarbejde med en grundig undersøgelse, og du bør løbende holde godt øje med, at den klarer sig bedre end indekset. Passive investeringforeninger liste Det kan være svært at få et overblik over nogle af de danske passive investeringsforeninger, så derfor har vi her lavet en passive investeringsforeninger liste. Som du kan se i årlige omkostninger i procent (ÅOP) er der stor forskel i omkostningerne. Men der er også billige passive investeringsforeninger på listen, for passive er generelt billigere i omkostninger end aktive. Vi kan ikke sige noget om, hvad der er de bedste passive investeringsforeninger, men det er en god idé at kigge på ÅOP. Danske Invest – Bioteknologi KL. ÅOP: 1,20Danske Invest – Danmarks Indeks KL. ÅOP: 0,65Danske Invest – Europa Indeks KL. ÅOP: 0,71Danske Invest – Fjernøsten Indeks KL. ÅOP: 0,82Danske Invest – Global Indeks KL. ÅOP: 0,66Danske Invest – Norden Indeks KL. ÅOP: 0,60Nordea Invest – Globale Aktier Indeks. ÅOP: 0,59Nykredit Invest – Globale Aktier Basis. ÅOP: 0,50SEBinvest – Emerging Market Bond Index. ÅOP: 1,46SEBinvest – Europa Index. ÅOP: 1,59SparInvest – INDEX Dow Jones Sustainability World KL. ÅOP: 0,63SparInvest – INDEX Europa Growth KL. ÅOP: 0,69SparInvest – INDEX Global Aktier Min. Risiko KL. ÅOP: 0,62SparInvest – INDEX OMX C25 KL. ÅOP: 0,62SparInvest – INDEX Stabile Obligationer KL. ÅOP: 0,31 Fordelene ved en passiv investeringsforening Flere undersøgelser viser, at passivt forvaltede investeringsforeninger klarer sig lige så fint, og i flere tilfælde bedre, end aktivt forvaltede investeringsforeninger. Det viser blandt andet en stor undersøgelse hos Forbrugerrådet Tænk. Faktisk viser deres undersøgelse af 57 investeringsforeninger, at de fem investeringsforeninger, der klarer sig bedst i testen, er passive. Undersøgelsen bekræfter blot, at passive investeringsforeninger, der investerer bredt i et indeks og dermed repræsenterer hele markedet, klarer sig bedre end de aktive investeringsforeninger. For de aktive investeringsforeninger vinder sjældent i deres forsøg på at give et bedre afkast end aktiemarkedet generelt. Det er blandt andet en af hovedårsagerne til, at det godt kan betale sig at investere i en passiv investeringsforening. En anden årsag er de årlige omkostninger. Det er nemlig generelt væsentligt dyrere at investere i en aktivt forvaltet investeringsforening. Det skyldes blandt andet, at der er en væsentlig forskel i investeringsstrategierne. En af årsagerne til at de aktive foreninger klarer sig dårligere end de passive, skal da også findes i, at de løbende høje omkostninger fratrækkes afkastet. Alt i alt er der en kæmpe forskel hvad enten du vælger en aktiv eller passiv investeringsforening. Ikke mindst i afkastet, som i langt de fleste tilfælde er højere i en passiv investeringsforening. Kan køer og aber investere lige så godt som professionelle? Køer og aber kan selvfølgelig ikke investere lige så godt som professionelle investorer. Men norske NRK lavede alligevel et sjovt eksperiment, der gik ud på at to professionelle investorer skulle udvælge en aktieportefølje på normal vis. De skulle konkurrere med en flok køer om, hvem der fik højest afkast over tre måneder. Køerne valgte deres aktieportefølje ved at blive lukket ind på en mark, og derefter vælge hver aktie ved at placere en kokasse i et felt, der repræsenterer en given aktie. Efter de tre måneder endte det med, at de professionelle investorer lige med nød og næppe fik et højere afkast end køerne. Der var også forsøget med aben, der skulle kaste dartpile mod en kursliste, og på den måde opnåede den lige så høje afkast som de professionelle investorer. Disse to eksperimenter viser ikke, at hverken køer eller aber er klogere end de professionelle investorer. Derimod siger det noget om markedet. For når en tilfældig investering, som det immervæk er med aber og køer, kan klare sig lige så godt som de professionelles, så skyldes det, at markedet er det, økonomer kalder efficient. Det vil sige, at al offentligt tilgængelig viden allerede er reflekteret fuldt ud i prisen på en given aktie. Så selvom professionelle investorer ved alt, hvad der er at vide om en given aktie, så har de ikke en særlig fordel i forhold til de investorer, der ikke har den indsigt, når markedet er efficient. Netop af denne grund er det de seneste år blevet meget populært at investere i passive investeringsfonde. Warren Buffet og indeksfonde I 2008 indgik den berømte amerikanske investor Warren Buffet et væddemål på 1 million dollars med den aktive investeringsforening Protegé Partners LLC. Væddemålet handlede om, hvem af de to, der ville opnå det bedste afkast over en periode på 10 år ved at investere 500.000 dollars. Protegé Partners skulle investere i fem forskellige ETF’er, nøjagtig som de altid gør i en aktiv investeringsfond, mens Buffet investerede alle pengene i den passive indeksfond Vanguard 500 Index Fund, som afspejler S&P 500-indekset. Dermed følger Buffets investering hele markedet. Efter 10 år kunne Warren Buffet glad gå i banken og indløse sin check på 1 mio. amerikanske dollars. Han havde nemlig vundet væddemålet og dermed bevist sin tese om, at passivt forvaltede investeringsfonde er den bedste investering. Det er en holdning, han har haft i flere år, da han mener, at dem der tjener bedst i en aktiv investeringsfond, er dem, der forvalter pengene. Som det kan ses i skemaet nedenunder, blev Warren Buffets samlede afkast markant større end Protegé Partners. Deres årlige afkast var samlet 2,96% mens Buffets var 8,5%. Buffets metode var klar: en passiv investering i det amerikanske S&P 500 indekset. Det endelige resultat for Warren Buffets væddemål med Protegé Partners. Opret en konto nuSaxoInvestor VORES BEDØMMELSEPASSIVE INVESTERINGSFORENINGER✔️0,10% GEBYR✔️Min. handel1 akties værdiDET FÅR DU HOS SAXOINVESTOR:Invester med ‘Årets Børsmægler 2019’. Handl med mange forskellige passive investeringsforeninger. Derudover mange forskellige aktier, ETF’er, obligationer. Disclaimer: Der er ingen garanti for at tjene penge, når du investerer. For at investere skal du forstå denne risiko. Ofte Stillede Spørgsmål Hvad er passive investeringsforeninger?En passiv investeringsforening er en forening, hvor flere investorer smider deres penge i en stor pulje, for derefter at kunne diversificere aktieporteføljen rigtig godt. Ofte følger foreningens investering et indeks, og fordi den er passivt forvaltet, er målet, at afkastet skal afspejle afkastet i det givne indeks. Modsat en aktiv investeringsforening, hvis mål er at få et højere afkast end det indeks, de er investeret i, og derfor forvaltes porteføljen aktivt. Hvilken investeringsforening skal jeg vælge?Der findes mange forskellige investeringsforeninger. Du skal derfor finde ud af, om du vil investere i en, der følger det danske marked, en der følger det amerikanske marked, det europæiske, japanske eller noget helt femte. Der er nemlig mange forskellige passive investeringsforeninger.➡️Læs mere i denne artikel om, hvordan du vælger en investeringsforening ⬅️ Hvad er den bedste passive investeringsforening?Det er svært at gøre op, hvad der er den bedste passive investeringsforening. Nogle kigger på det historiske afkast, men det kan aldrig bruges til at forudsige det fremtidige afkast. Derfor er det vigtigste, at du kigger på de årlige omkostninger i procent (ÅOP) samt hvilket indeks det er investeret i, når du skal vælge en investeringsforening. Hvordan investerer jeg i en passiv investeringsforening?Du køber aktier i en investeringsforening, ganske som hvis du købte aktier i et firma. Vi kan anbefale SaxoInvestor til passive investeringsforeninger, da de har et stort udvalg.➡️Læs mere i denne artikel om, hvordan du investerer i en passiv investeringsforening ⬅️
Jakob Møller siger 5. januar 2021 kl. 08:23 Hej. Jeg har læst din guide hvilket har hjulpet mig meget med at forstå forskellen mellem aktiv og passiv investeringsforening. Men jeg har ikke fundet ud af hvordan man kan skelne mellem en aktiv eller passiv investeringsforening på f.eks saxoinvestor. Hvad skal kigge/ læse sig frem til når man checker en investeringsforenings datablad? Jeg har heller ikke fundet en samlet liste over alle danske passive investeringsforeninger. Svar
Anne mannerup siger 5. september 2020 kl. 07:19 Hej Jeg vil gerne have din vurdering af investeringer Mvh Anne Svar