Passive investeringsforeninger 2025 – En nem og billig måde at få mest ud af dine investeringer

Fordelene ved en passiv investeringsforening

Flere undersøgelser viser, at passivt forvaltede investeringsforeninger klarer sig lige så fint, og i flere tilfælde bedre, end aktivt forvaltede investeringsforeninger. Det viser blandt andet en stor undersøgelse hos Forbrugerrådet Tænk. Faktisk viser deres undersøgelse af 57 investeringsforeninger, at de fem investeringsforeninger, der klarer sig bedst i testen, er passive.

Undersøgelsen bekræfter blot, at passive investeringsforeninger, der investerer bredt i et indeks og dermed repræsenterer hele markedet, klarer sig bedre end de aktive investeringsforeninger. For de aktive investeringsforeninger vinder sjældent i deres forsøg på at give et bedre afkast end aktiemarkedet generelt. Det er blandt andet en af hovedårsagerne til, at det godt kan betale sig at investere i en passiv investeringsforening.

En anden årsag er de årlige omkostninger. Det er nemlig generelt væsentligt dyrere at investere i en aktivt forvaltet investeringsforening. Det skyldes blandt andet, at der er en væsentlig forskel i investeringsstrategierne. En af årsagerne til at de aktive foreninger klarer sig dårligere end de passive, skal da også findes i, at de løbende høje omkostninger fratrækkes afkastet.

Alt i alt er der en kæmpe forskel hvad enten du vælger en aktiv eller passiv investeringsforening. Ikke mindst i afkastet, som i langt de fleste tilfælde er højere i en passiv investeringsforening.

Kan køer og aber investere lige så godt som professionelle?

Køer og aber kan selvfølgelig ikke investere lige så godt som professionelle investorer. Men norske NRK lavede alligevel et sjovt eksperiment, der gik ud på at to professionelle investorer skulle udvælge en aktieportefølje på normal vis. De skulle konkurrere med en flok køer om, hvem der fik højest afkast over tre måneder. Køerne valgte deres aktieportefølje ved at blive lukket ind på en mark, og derefter vælge hver aktie ved at placere en kokasse i et felt, der repræsenterer en given aktie. Efter de tre måneder endte det med, at de professionelle investorer lige med nød og næppe fik et højere afkast end køerne.

Der var også forsøget med aben, der skulle kaste dartpile mod en kursliste, og på den måde opnåede den lige så høje afkast som de professionelle investorer.

Disse to eksperimenter viser ikke, at hverken køer eller aber er klogere end de professionelle investorer. Derimod siger det noget om markedet. For når en tilfældig investering, som det immervæk er med aber og køer, kan klare sig lige så godt som de professionelles, så skyldes det, at markedet er det, økonomer kalder efficient. Det vil sige, at al offentligt tilgængelig viden allerede er reflekteret fuldt ud i prisen på en given aktie. Så selvom professionelle investorer ved alt, hvad der er at vide om en given aktie, så har de ikke en særlig fordel i forhold til de investorer, der ikke har den indsigt, når markedet er efficient.

Netop af denne grund er det de seneste år blevet meget populært at investere i passive investeringsfonde.

Warren Buffet og indeksfonde

I 2008 indgik den berømte amerikanske investor Warren Buffet et væddemål på 1 million dollars med den aktive investeringsforening Protegé Partners LLC. Væddemålet handlede om, hvem af de to, der ville opnå det bedste afkast over en periode på 10 år ved at investere 500.000 dollars. Protegé Partners skulle investere i fem forskellige ETF’er, nøjagtig som de altid gør i en aktiv investeringsfond, mens Buffet investerede alle pengene i den passive indeksfond Vanguard 500 Index Fund, som afspejler S&P 500-indekset. Dermed følger Buffets investering hele markedet.

Efter 10 år kunne Warren Buffet glad gå i banken og indløse sin check på 1 mio. amerikanske dollars. Han havde nemlig vundet væddemålet og dermed bevist sin tese om, at passivt forvaltede investeringsfonde er den bedste investering. Det er en holdning, han har haft i flere år, da han mener, at dem der tjener bedst i en aktiv investeringsfond, er dem, der forvalter pengene.

Som det kan ses i skemaet nedenunder, blev Warren Buffets samlede afkast markant større end Protegé Partners. Deres årlige afkast var samlet 2,96% mens Buffets var 8,5%. Buffets metode var klar: en passiv investering i det amerikanske S&P 500 indekset.